Den 10. og – måske – sidste måned

Kære læser, det har været en fornøjelse at lave netavis til jer alle sammen i ni måneder. Og det er det fortsat – her i avisens 10. måned, december. Fornøjelse er måske ikke det rigtige ord – for mange af artiklerne har ikke været særligt fornøjelige, men hårde afsløringer af hemmeligheder, som nogen gerne ville have holdt skjult, og krasse historier om livet på bunden som syg og uden penge, dumpet af kommunen.
Men jo, en fornøjelse har det lige godt været – for det har givet andre historier om og fra Svendborg, det har givet stemme til folk, der normalt ikke bliver hørt, det har skabt livlig diskussion og har – nævnt i al ubeskedenhed – også sat sig spor her og der, som god journalistik gerne skal gøre. Rykke noget.

Er der overhovedet behov for en netavis af den type i Svendborg? Det var spørgsmålet, jeg stillede mig selv og andre, inden jeg startede den 1. marts i år. Ja, svarede jeg selv, og startede avisen. Ja, svarede svendborgenserne ved at strømme til som læsere, som kilder til gode historier, som debattører på sitet. Læsertallet dykkede – naturligt – i sommerferien. Nervøsiteten, for om læserne kom tilbage efter sommerferien, blev gjort til skamme. De ikke bare kom tilbage. Der kom endnu flere. Mellem 4000 og 7000 besøg er der dagligt på avisen. I weekenden lidt færre.

Endnu flerefantastiske historier ligger og venter på at blive researchet og skrevet. De ligger og venter, fordi der er grænser for, hvor mange historier, mini-redaktionen kan producere – når det skal være kvalitet. Hver gang. Når det skal være historier, som andre ikke har – måske slet ikke vil have. Når det skal være historier, som ikke bare er hakkelse i døgnets rejsestald, men historier, der rykker, gør nogle læsere vrede, andre glade – men aldrig efterlader læserne ligeglade.

Nå, men til sagen: Uden penge går det ikke i længden. Og pengene er – mildt sagt – ikke strømmet ind til netavisen i det omfang, det er nødvendigt for at køre videre. Nogle få banner-annoncer har avisen fået (tak for det), men det er ikke nok til at sikre den (egentlig ganske lille) månedlige indtægt, der skal til for at føre avisprojektet videre.

Denne avisens 10. måned – julemåneden december – bliver derfor den afgørende måned. Avisens falder med årets udgang eller knalder med det nye års komme. Enten eller. Enten begynder organisationer, myndigheder og firmaer i større omfang end i dag at kommunikere med svendborgenserne ved hjælp af annoncer i netavisen. Så vil januar blive avisens 11. måned. Eller også gør de ikke, og så bliver december avisens 10. og sidste måned.

Der er kun en anden mulighed – og den hedder ikke betaling for at læse avisen. Det er nemlig en død sild, viser alle erfaringer. Så hvad er den anden mulighed for at få økonomi til at køre netavisen videre? For at sige det lige ud: Aner det ikke. Men hvis der ikke i løbet af denne måned viser sig en anden mulighed end øget annoncetilgang, så…

Ja, så var det 10 sjove og hårde måneder med masser af journalistik om det, der batter noget: Politik, kultur og samfundsforhold i det hele taget. Med grundige artikler, der har dementeret smarte avisredaktørers påstand om, at historier på nettet skal være korte. Gu’ skal de ej – hvis de er relevante, vedkommende, ordentligt skrevet, så kan de være så lange, de vil. Så bliver de læst. Med spidse kommentarer, der har rost, når der skulle roses. Og kritiseret, når der skulle kritiseres. Mest det sidste og altid ud fra sloganet: Avisen er hverken venstreorienteret eller højreorienteret, men velorienteret. En kritisk avis, som ikke er i lommen på nogen.

Men endnu er det jo kun 3. december – så til arbejdet: Der skal laves netavis hver dag. I hvert fald denne måned ud. Og forhåbentlig længere endnu. Forhåbentlig.