Læs, hvad der sker, mens det sker – på eftermiddagens byrådsmøde om skole-planen. Netavisen beretter direkte fra mødet til alle dem, der ikke har mulighed for selv at overvære det. Her på netavisen kan du læse, hvad der sker på mødet. Den bliver løbende opdateret, mens byrådet diskuterer skoler. Læs, hvad der skete og se fotos.

Følg skole-debatten på byrådsmødet

Her kan du læse, hvad der sker, og hvad der bliver sagt på byrådsmødet på Naturama fra klokken 16 tirsdag. Netavisen rapporterer direkte, mens skole-planen bliver diskuteret. Følg med fra klokken 16.

Af Frede Jakobsen. Foto: Knud Mortensen

Klokken lidt i halv fire er de første 50 demonstranter ankommet til Naturama, hvor byrådsmødet holdes. Lige så mange tilhørere har foreløbig fundet plads inde i mødesalen og venter nu på, at byrådspolitikerne kommer til mødet, der starter kl. 16.

Hanne Klit, Curt Sørensen og kommunaldirektør Erik Meldgård Bendorf.

De første politikere er nu ankommet til Naturama. Jens Munk og Tina Petersen fra DF, Flemming Madsen fra S, Mogens Stampe fra SF og Lise-Lotte Tilsted fra V. Borgmester Curt Sørensen fra S og flere andre byrådsmedlemmer er nu ankommet, og mødesalen er ved at være fyldt op med tilhørere. Mange af demonstranterne ude foran Naturama er gået ind i mødesalen. Specielt mange, der bærer T-shirts med påskriften “Bevar Byskolen”.

En stor demonstration fra Nordre Skole er netop ankommet til Naturama. Flere hundrede mennesker er med i demonstrationen – med store bannere og skilte, der kræver, at Nordre Skole bevares.

Inde i salen er der nu også mange tilhørere med T-shirts med krav om at bevare Sct. Michaels Skole i Oure. Salen er ved at være proppet med omkring halvandet hundrede tilhørere. Det er lykkedes enkelt tilhørere at få protestskilte med ind i mødesalen. De sidste politikere er nu ankommet til byrådsmødet, blandt dem Jesper Kiel fra Ø og Lars Erik Hornemann og Ulrik Sand Larsen fra V.

Flere hundrede demonstranter uden for Naturama råber slagord og er utilfredse med, at de ikke kan komme ind i mødesalen.

Borgmester Curt Sørensen, S, har netop åbnet mødet og har budt velkommen til de op mod 200 tilhørere. Slagordene fra demonstrationen udenfor når helt ind i byrådssalen. Først skal der synges fællessang. Derefter skal dagsordenen for mødet godkendes. Og som punkt 2 kommer så debatten om skole-planen.

Men først er der spørgetid, hvor tilhørere i en halv time kan få lov at stille spørgsmål. Curt Sørensen understreger, at det handler om spørgsmål, ikke kommentarer.

Lars Stubbe-Teglbjærg, formand for Byskolens bestyrelse, spørger om politikernes habilitet eller inhabilitet. Der er klaget til Statsforvaltningen. Vil politikerne vente på en afgørelse derfra, inden de træffer beslutning om skolerne?

Curt Sørensen, S, svarer, at kommunen havde bedt om en forhåndstilkendegivelse. Men efter en lignende sag i Billund er fortolkningen, at politikerne er habile. Så det vil ikke forhale processen.

Lars Stubbe Teglbjærg oplyser, at han sammen med en række andre forældre har klaget til Statsforvaltningen.

En tilhører spørger Hanne Klit, S, formand for Udvalget for Børn og Unge, hvad der egentlig er kommet ud af al den debat, der har været i forskellige fora som mitsvendborg.dk – der har, mener han, været meget lidt respons fra politikerne.

Hanne Klit svarer, at indlæggene fra mitsvendborg.dk er sammenskrevet af Forvaltningen, og at politikerne har forholdt sig til det.

Tilhøreren kalder det en skindebat, når politikerne ikke giver respons på de mange indlæg.

Christian Jensen spørger Hanne Klit om den forventede besparelse på 17 millioner – der er ikke medregnet udgifter til trafik og befordring. Hvorfor forventer man så sådan en besparelse på 17 millioner?

Hanne Klit siger, at disse udgifter ikke er indregnet. Det er korrekt.

Christian Jensen mener, at de beregninger allerede skulle have været fremlagt.

Jesper Kiel, Ø, forstår godt den undren over de manglende beregninger. Det er, siger han, en af grundene til, at han ikke støtter forslaget. Han får store klapsalver fra tilhørerne.

Dorthe Nielsen spørger Hanne Klit: Faglig bæredygtighed baseres i dette forslag primært på regeringens rejsehold, som er blevet meget kritiseret. Hvorfor baserer I jer på dem?

Hanne Klit: Større klasser giver bedre muligheder i de forskellige skoler. Det giver bedre faglighed. Det handler om besparelser, siger hun – det er essensen af det her.

Søren Kvistgaard, far til barn på Byskolen: Nærhed til skolen er vigtig, når folk beslutter, hvor de vil bo. Med den skolestruktur, der er undervejs, vil man så kunne tiltrække stærke, skattebetalende forældre?

Curt Sørensen siger, at der er flere svar på det spørgsmål. Medgiver, at folkeskolen er sted, der skaber sammenhæng i et lokalområde. Men reducerer man konstant gennem besparelser, så undervisningen forringes, så vil mange forældre vælge Svendborg fra. Derfor vil vi koncentrere ressourcerne om undervisningens indhold. Ikke om mursten, siger han.

Søren Kvistgaard siger, at der ikke er evidens for, at store skoler er bedre. Og han frygter for fremtiden, når man lægger hele bymidten fri for folkeskoler – og overlader området til de to privatskoler.

Curt Sørensen siger, han sagtens kan forstå bekymringen – både inde i byen og ude på landet.

Nanna Rasmussen spørger, hvordan Svendborgs fantastiske Cittaslow-koncept tænkt ind i den her skolestruktur.

Jesper Kiel, Ø, siger, at det er ikke tænkt ind i forslaget. Det bliver skidt for bosætningen. Det er en dårlig plan på alle måder. Endnu engang får Jesper Kiel store klapsalver.

Henrik Nielsen, K, siger, at nærhed er et relativt begreb. Der er mellem 1,6-1,8 km længere for mange børn til skole i den nye skole-struktur. Så den tilgodeser nærhed. Han afbrydes af råb: Hvad med Oure? Ja, siger Hanrik Nielsen, de får længere, men for at få bæredygtighed i området er det nødvendigt at lukke en af skolerne. Han buhes ud af tilhørerne.

Tina Petersen, DF, siger, at DF er enig med Enhedslisten. Vi kan ikke støtte skole-forslaget, siger hun. Tilhørerne klapper.

Martin Svane spørger, om det er foreneligt med S-politik at så stort et område som bymidten skal være uden skoler.

Hanne Klit svarer, at skal vi bevare kvaliteten i skolerne, så skal der ske noget. Jesper Kiels holdning er besnærende, men det vil give rammebesparelser i massevis, siger hun.

Kathja Schrøder spørger Curt Sørensen, om der er konkrete planer om at bruge Byskolen til kommunens administration.

Curt Sørensen siger, han har hørt rygterne. Men der er ikke noget om det, siger han.

En repræsentant for Sct. Michaels Skole afleverer nu en stor stak underskrifter til borgmesteren med krav om skolens overlevelse.

Borgmester Curt Sørensen afslutter nu spørgetiden. Derefter går byrådet i gang med den egentlige dagsorden. Jesper Kiel siger, han ærgrerer sig over, at mødet ikke blev flyttet til SG Hallen eller et andet sted, for der er masser af mennesker udenfor, der gerne vil ind. Curt Sørensen mener ikke, det er en fejl – andre muligheder har været undersøgt, men var ikke mulige. Beklager, at der er borgere udenfor, som ikke kan være med, siger han. Byrådet afviser Jesper Kiels forslag om at flytte mødet. Det støttes kun af Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

Curt Sørensen siger, at det hele tiden har ligget i kortene at regulere på skoledistrikter, fælles ledelser og egentlige skolenedlægggelser. Han åbner nu for debatten.

Udenfor har demonstranterne nu spærret vejen – Dronningemaen. Politiet er på  vej. Dronningemaen var afspærret i et kvarters tid, hvilket skabte lange bilkøer. Derefter opløstes blokaden fredeligt på politiets opfordring.

Hanne Klit, S: Det er ikke nemt. Men vi er tvunget af omstændighederne til at se på strukturen. Faldende børnetal og færre elever. Fagligheden og kvaliteten i undervisningen skal styrkes. Nødvendigt at skabe tilbud til de unge for at fastholde dem. Skolens volumen og antallet af spor gør det muligt at give gode tilbud og fastholde dem. Udskolingsskole kan være alternativ, der kan matche efterskolerne – som mange forældre i øvrigt i disse krisetider ikke har råd til. Sidst, men ikke mindst er det kommunens pressede økonomi, der nødvendiggør det her. Skatteforhøjelser er nødvendige ellers. Men det kan vi ikke. Eller vi kan godt, men så skal vi betale 75 procent tilbage til staten og lige ned i lommerne på de folk, der har i forvejen. For det er jo dem, regeringen tilgodeser, siger hun. Vi er nødt til at tænke i besparelser og strukturændringer. Skolelederne har sagt, at skolerne ikke kan klare flere rammebesparelser, salamimetoden som det også kaldes. En strukturændring er nødvendig, har skolebestyrelserne sagt. Og de har sagt, at det værste, der kan ske er, at der ikke sker noget. Vi vil bevare kvaliteten og samtidig spare penge. Alle ønsker udvikling, men ingen ønsker forandring. Alle synes, der skal ske noget, bare ikke med den skole, der ligger i ens eget lokalområde. Udmeldinger om, hvad man ikke vil, uden at pege på, hvad man vil, er ukonstruktiv sognerådspolitik fra nogle politikere. Udvalgets indstilling er det, der kan skabes bred politisk opbakning bag. Forslaget kan ikke gennemføres fra den ene dag til den anden og uden problemer, det ved vi godt. Vi skal sikre børnene en god overgang – derfor bliver der overgangsordninger, der kan sikre en god start. Trafiksikkerheden skal der være overblik over. Ikke alle kan få trafiksikker skolevej. Men det kan de heller ikke i dag. Beboerne, ikke skolerne, er det afgørende for, om lokalområder fortsat er attraktive at bo i. Hun takker alle udvalgsmedlemmer for konstruktivt arbejde – undtagen Jesper Kiel.

Bruno Hansen, SF, siger om det forslag, der ligger, at der jo altså er netop et forslag, som skal til høring til 28. oktober. Der skal ikke besluttes noget i dag. Bliver meget svært at tage beslutning til sidst. Fordi så mange børns hverdag er involveret. Der bliver skoleskift, men det vil være et overgangsfænomen. Og det må ikke forhindre forandringer, hvis det vil give bedre skolevæsen. Det er forældreønske at samle 10. klasserne ét sted. Vi tror, skoleskift kan være sundt og udviklende fra 6. til 7. klasse. Det vil være optimalt at samle 10. klasserne på Byskolen – som et alternativ til efterskolerne. Succes for sådan en skole kræver, at den ligger centralt. Derfor er bymidten den rigtige løsning. Vi  har alle et forklaringsproblem, når det kommer til skolelukninger. Vi lovede i valgkampen at bygge ny Nordre Skole. Men vi kan ikke med tom kasse, nul skattestigning, faldende børnetal finde 150 millioner til ny skole. Vi støttter at sende forslaget i høring.

Jesper Kiel, Ø, afviser, at der står mange tomme klasselokaler. Jeg har ikke set dem. De er i brug. Det er en myte, at der står 46 tomme klasselokaler. Skoledebatten har et helt forkert udgangspunkt: Hvordan får vi presset flest mulige børn ind i klasserne, og hvordan slipper vi af med flest mulige lærere, hvordan får vi lukket skoler? Havde det været pølsefabriker og ikke skoler, havde det sikkert været en sund måde at gribe det an på. Men det er skoler, børn, forældre, det handler om. Tror, børn har godt af at følges med deres klassekammerater hele skolen igennem. Vildt, at man vil lave SFO’er med op til 300 børn. Hvad fører det her skolevæsen til? Der bliver meget stram styring af, hvad man skal opnå – for de ældste klasser skal samles. Nordre og Hømarkskolen forsvinder – det vil sige skolerne i det område, hvor der bor mange to-sprogede. Planen lægger op til at bruge 40 millioner på noget, vi har i forvejen, faglokaler. Vi har alternative forslag til bæredygtighed og bedre økonomi. Fælles ledelser bl.a. Gudme og Hesselager siger man er reddet, det er de ikke, for der er kun klasser til to skoler. Børn i byen skal have samme muligheder som på landet for at bevare deres lokale skole. Vi stemmer imod at sende forslaget i høring – for det indeholder alle de dårlige forslag. Håber på, at debatten kan få de gode forslag frem.

Tilhørerne klapper begejstret af Jesper Kiels indlæg.

Jens Munk, DF, spørger Hanne Klit: Vidste du ikke for at halvt år siden, at der var ledige klasselokaler? Vidste du det i det mindst ikke for to måneder siden? Vi skal have faglighed, siger Hanne Klit.Ja, men jeg tror, at skolebestyrelserne er meget bedre til at vurdere, om skolerne er værd at bevare end politikerne. Og den dag, skolebestyrelserne kommer og vil lukke en skole, så er jeg med på det. Der skal selvfølgelig være økonomi i det. Vi accepterer nedlæggelse af Nordre Skole. Heldigvis blev V og S i sin tid uenige, om hvor den skulle ligge. Heldigvis, ellers havde det været en stor økonomisk belastning i dag.

Arne Ebsen, T, siger at målsætningen er at bevare så meget som muligt for de penge, vi har til rådighed. Forslaget fra udvalget tager udgangspunkt i realiteterne. men det mødes af følelser, som i sagens natur ikke altid kan være lige positive. Et kritikpunkt har været uoverskuelighed. Det afviser Arne Ebsen. Vi ved godt, at virkeligheden kan afvige fra de informationer, der står i forslagene. Det gør virkeligheden altid, når noget kommer på papir. Udskolingsskole er spændende og nytænkende. Integrationstanken er vendt om – nu flytter vi ikke børn til Hømarkskolen, men omvendt. Det kan blive banebrydende. Skolerne udenfor byen nedlægges – men sammenlægges med deres naboer. Ikke en eneste forbliver uberørt. Det er nødvendigt på grund af de store besparelser. Alternativet er ringere vilkår på en lang række områder. Det er ikke acceptabelt for vores børn. Liste T støtter forslaget.

Henrik Nielsen, K, siger, at man på opbakningen i dag kan se, at folk er glade for deres folkeskole. Det er han også selv, siger han. Hvad angår Nordre Skole er vores sti ren. Vi meldte ud i valgkampen, at vi ville revurdere den skole. Det var måske derfor, vi fik et dårligt valg. Vi skal bruge skatteydernes penge optimalt. Vi har overkapacitet i skolerne. Vi kan ikke være bekendt at lade børnene fortsættte på Nordre Skole, der er ved at falde sammen. Vi har ikke mange hundrede millioner til at bygge nyt. Og afstandene til de skoler, børnene skal gå på, er altså begrænsede. Vi vil foreslå at slå Skårup sammen med Gudme, Gudbjerg og Hesselager. Skal i øvrigt ikke have for mange, der vælger en Mette Frederiksen-løsning og sender deres børn i privatskole. Vi skal have forældrene til lokalt at bakke deres skole op.

Lise-Lotte Tilsted, V, henviser til, at mange skolebestyrelser har bedt om økonomisk sikkerhed og om at blive fri for år efter år at blive barberet ned. På baggrund af deres ideer og politikernes egne idéer kom embedsmændene så med et forslag. Venstre ønsker kapaciteten tilpasset i byen. Vi vil gerne støtte op om lokalområderne. Og desuden ønskede vi i så stor en forandringsproces, at det er bredt politisk forankret. Så det, der sendes i høring, er resultatet af en lang proces, hvor vi har måttet give og tage. Helt naturligt, at I – sagde hun til tilhørerne – kommer med jeres bekymringer. Vi kan også være bekymrede. Men vi er valgt til det her. Vi glæder os nu til at se høringssvar og diskutere forslaget med jer på møder.

Bo Hansen, S, vil som nyvalgt og som skolelærer sige, at det påvirker ham her i dag at se forældre og børn, der mister deres skole. Det bliver ikke med min stemme, at Byskolen bliver brugt som 10. klassescenter. Vil ikke holde bygning åben for 97 elever.

Ulla Larsen, V, siger, at hun går ind for, at forslaget sendes i høring. Synes, det er vigtigt, at der bliver truffet beslutning i år. Det skylder vi elever og lærere, siger hun og tilføjer: Det er sagt af en lærrer, der har levet i usikkerhed i 10 år (Ulla Larsen arbejder på Nordre Skole).

Jesper Ullemose, V, siger, at han imødeser at blive kaldt sognerådspolitiker. Meget i tvivl om han kan følge forslaget, specielt lukningen af Sct. Michaels Skole, en helt nyrenoveret skole. Oure en en for stor by til ikke at have en folkeskole. Jeg synes, det er en stor del af vores kommune, som dermed pludselig ikke har en folkeskole. Det rammer også Vejstrup, Albjerg og Lundeborg. Stemmer ja til at sende forsllagget i høring, men kommer til at vi skal lukke Sct. Michaels Skole, så bliver det nok ikke med min stemme, sagde Jesper Ullemose og blev mødt med klapsalver.

Tina Petersen, DF, synes, alt det brok, der har været, skal vendes til nytænkning. Alle er gode til at give skylden videre til andre. Der skal nytænkning til, se bare hvor mange lamper der er herinde. Der kunne spares meget. Sådan skal man tænke andre steder også. Tænke på andre måder, siger hun. På tide, at vi begynder at kigge indad. Der er områder i kommunen, hvor der er nytænkning, men langt fra nok.

Ulrik Sand Larsen, V. Jeg er også lærer, siger han og tilføjer, at det for ham er vigtigt, at der kommer mange høringssvar. Gerne også med økonomi. Der er elementer, jeg ikke synes er smarte i forslaget. Bl.a. det med 10. klasser. Skal ikke ligge i Byskolen, men ude ved erhvervskole og gymnasium. Snakker om større vifte af tilbud til elever med overbygningsskoler, men det kan man altså også, hvis man fastholder Hømarkskolen som i dag og overbygningen på de andre skoler.

Jesper Kiel, Ø. Vi er under pres af regeringen, vores økonomi er under pres, siger han. Håber, S og SF også satser på, at der næste år er en anden regering. Derfor satser jeg på en skolestruktur, der kan holde i 20 år – og ikke på den øjeblikkelige situation, hvor regeringen har tvunget kommunerne i knæ, siger han. Han går imod, at specialklasserne skal integreres i de almindelige klasser. Han kritiserer, at der ikke i planen er noget om udgifterne til befordring. Formentlig, siger han, fordi man pønser på at lave om på ordningen, så man kun giver minimums-befordring. Det er pinligt, at alle nu kommer med andre forklaringer end dem, man gav før valget. Han opfordrer skolerne til at gøre en stor indsats i hørings-perioden om sammen at komme med andre forslag, der peger fremad. Det nuværende forslag er hovedløst, siger han. Det er hensynsløst, fordi det ikke tager hensyn til velfungerende lokalsamfund og skoler.

Henrik Nielsen, K, gør opmærksom på, at Svendborg har den tredjehøjeste skatteprocent i Danmark. Fortsæætter vi af den vej, så ender vi i Jesper Kiels utopiske socialistiske rige, siger han. Og forstår ikke, at Jesper Kiel ikke også kræver nye skoler i en lang række andre lokalområder, så de kommer nær en skole.

Jens Munk, DF, mener, der er mulighed for overlevelse for Byskolen og Sct. Michaels Skole. Der skal ikke så mange penge til, siger han.

Hanne Klit, S, siger afsluttende: Det gør indtryk, at der kommer så mange mennesker. Men vi har haft så mange dialogmøder med skolebestyrelser, hvor de advarer mod nye rammebesparelser. Så er der kun et alternativ, det er at se på strukturen. Det er det, skolebestyrelser har bedt os om. Det gør ondt, når det drejer sig om ens egen skole, men jeg vil bede jer om at forholde jer til helheden. Tænk i helhedsløsninger og kom med konstruktive forslag, siger hun.

Jesper Kiel, Ø. Han svarer den konservative Henrik Nielsen, at Enhedslisten på landsplan ønsker skattelettelserne trukket tilbage. Om tallene om skolerne i Svendborg siger han, at han tager dem med større og større forbehold. Han tror, siger han, at det godt kan være bedre økonomi i at bygge en ny Nordre Skole end at poste så mange penge i de gamle, som er dyre på bl.a. energiområdet. Høring er der flere, der siger, de går ind for. Ja, det skal man have. Men hvad mener de forskellige politikere om indholdet. Det vil jeg godt have en afstemning om, siger han.

Bjarne Hansen, S. Et lokalområde er ikke alene afhængig af, om der er en folkeskole eller ej. Husk på, at det også handler om at bakke op om foreningerne f.eks.

Pia Dam, S. Som forslaget ser ud nu skal en del af mine kolleger på Østre Sole flytte til Hømarkskolen. Desuden har jeg børn på Byskolen. Og jeg har i valgkampen lovet en ny Nordre Skole. Større succes kan man vist ikke have i byrådet lige nu, siger hun. Men med alle de store opgaver, vi står overfor, støtter jeg det forslag, som nu ligger på bordet.

Curt Sørensen, S, konkluderer, at der er opbakning til forslaget fra alle undtagen Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

En afstemning viser 26 for forslaget. Tre stemmer imod – det er Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Samt de fleste tilhørere, som under afstemningen demonstrativt rækker hænderne i vejret og stemmer nej sammen med Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

Byrådsmødet er nu suspenderet efter halvanden times debat om skolernes fremtid. Tilhørerne siver ud fra lokalet. Mødets 15 andre punkter har ikke deres interesse.