Skatten må ikke stige i Svendborg

Beskeden fra indenrigsminister Bertel Haarder (V) kom flere dage før forventet. Og den var ikke god – for det røde flertal i Svendborg byråd, som havde søgt Indenrigsministeriet om lov til at hæve skatten næste år med 20 millioner kroner. Det får Svendborg Kommune ikke lov til. Indenrigsministeriet har kun givet 12 kommuner lov til at sætte skatten op næste år. 20 kommuner har fået nej – deriblandt altså Svendborg.

Afslaget fra Indenrigsministeriet betyder, at sparekniven i Svendborg Kommunen skal slibes endnu skarpere. Den skal nemlig skære 55 millioner kroner af driftsbudgettet næste år. Havde Svendborg fået lov at hæve skatten med 20 millioner, så havde sparekravet “kun” lydt på 35 millioner kroner.

Den socialdemokratiske borgmester Curt Sørensen og hans røde blok i byrådet havde ønsket at genindføre dækningsafgiften – en erhvervsskat – næste år. Den blev afskaffet for fire år siden, da de borgerlige under Venstres ledelse fik magten. En genindførelse af dækningsafgiften ville have indbragt 18-20 millioner kroner til den slunkne kommunekasse. De borgerlige i byrådet var imod at ansøge om lov til at sætte skatten op. Og de borgerlige er – ligesom erhvervslivet – stærk modstander af dækningsafgiften.

32 kommuner havde søgt om at få del i skattepuljen på 300 millioner kroner (sidste år var den på 500 millioner). Men Indenrigsministeriet har kun vurderet 12 af kommunerne til at have et særligt behov for at hæve skatten. De 12 kommuner er:

Solrød Kommune (19,5 millioner) Vordingborg Kommune (31,7 millioner), Nyborg Kommune (21,2 millioner), Nordfyns Kommune 20,4 millioner), Tønder Kommune (15,0 millioner), Vejen Kommune (29 millioner), Favrskov Kommune (28,2 millioner), Odder Kommune (14,9 millioner), Silkeborg Kommune (51,9 millioner), Ikast-Brande Kommune (19,4 millioner), Ringkøbing-Skjern Kommune (30,3 millioner), Brønderslev Kommune (17,9 millioner).

Hvis kommuner, som ikke har fået lov, alligevel sætter skatten op, så rammes de af sanktioner fra regeringen. Lige før sommerferien vedtog Folketinget, at staten vil inddrage 75 procent af en kommunal skatteforhøjelse det første år, 50 procent andet og tredje år, 25 procent fjerde år.

Indenrigsministeriet har vurderet ansøgningerne fra kommuner ud fra nogle kriterier, som i forvejen var meldt ud til kommunerne: 1. Driftsmæssig ubalance (ekskl. budgetoverskridelser), hvor den driftsmæssige balance defineres som forskellen mellem kommunens driftsudgifter på det skattefinansierede område og kommunens nettoindtægter fra skatter, tilskud, udligning og renter. 2. Udgiftspres fra demografiske forskydninger, herunder særligt som følge af høj vækst i antal børn og/eller ældre. 3. Udgiftspres på overførselsområdet som følge af udviklingen i udgifter til blandt andet førtidspension og kontanthjælp. 4. Udfordringer ift. skatteindtægter, herunder lavt beskatningsniveau set i forhold til sammenlignelige kommuner og fravær af skatteforhøjelser i de senere år. 5. Lavt investeringsniveau over flere år, dvs. lave gennemsnitlige anlægsudgifter på det skattefinansierede område over en årrække.