Byrådet vedtog i sidste uge at gå videre med planerne om et asylcenter i den tidl. SiD-skole i Svendborg. 27 stemte for. To stemte imod – Dansk Folkepartis to medlemmer. Nedenfor kan du læse ordret, hvad DF’s ordfører, Tina Petersen sagde. Bedøm selv. Grin eller græd. Eller gør begge dele.

Tina Petersens første indlæg:

”Jeg synes jo tanken, den her tanke med om at man forsøger og gerne vil redde hele verden, det er en smuk tanke, ingen tvivl om det, og kunne man, så gjorde man det også. Og det tænker jeg egentlig gælder alle mennesker, der har den holdning. Men jeg kan godt høre, at der er nogen, der lægger tryk på – på, at der skal være nogen fordomme. Jeg tror ikke, det bunder i fordomme. Jeg ved ikke, om jeg er den eneste herinde, der kan huske hvordan det var at være ansat i det private erhvervsliv her i Svendborg i 80’erne og 90’erne. Men jeg husker grangiveligt, og det må også kunne dokumenteres den påstand ved at henvende sig til politiet og spørge dem om de rapporter, der ligger omkring bl.a. tyveri, hærværk, vold og så videre på både forretninger her i Svendborg og så videre. Dernæst så vil jeg også sige til det her med, at selvfølgelig skal vi da hjælpe, så godt vi kan, men når vi nu snakker om asylcenter, hvorfor bruger man så ikke i Danmark de kaserner, der er blevet nedlagt eller kasseret i stedet for partout at skal plante dem i et så sart område som Sydfyn. Når man snakker omkring det her med det private og erhvervslivet hernede, så er der ingen tvivl om, at kigger man dybt nok, så vil man også finde nogle svar. Jeg husker i hvert fald at som sagt tydeligt, hvordan det var. Og så er der selvfølgelig nogle andre ting i begrebet, der er der følger selvfølgelig noget ansvar med, når man nu får de her asylansøgere til byen. Der er på et eller andet tidspunkt, så er det ikke asylansøgere mere. Så er det altså nogen, der får opholdstilladelse. Kigger man på dagsordenen, så kan man allerede se, at der vil være begreber og omkostninger forbundet med de her, eller med den her modtagelse. Og man skal jo ikke tro, at det her bliver lettere med årene. Og min store bekymring, det er så, det er ikke så lang tid siden, vi har siddet og gennemgået et budget. Vi alle sammen ved, at den kommende fremtid, den bliver ikke sjov. Og et eller andet sted da sidder jeg og har det sådan – jeg ville dog ønske, at I talte så åbenhjertigt omkring jeres egne borgere i Svendborg, som I kan, når I taler om det, der er så farligt at berøre. Vi har kæmpet så ofte omkring førtidspensionister her i byen, om sagesløse mennesker, der ikke har de muligheder, som andre har, men alligevel så er det ligesom, det er et forbudt område at komme ind på. Men hvor ville jeg ønske, at I snakkede med lige så åbenhjertig kærlighed til de mennesker, som hver dag enten ikke kan få den hjælp, de har behov for eller ikke kan bare få den vejledning, de har behov for på grund af sygdom eller andet. Når jeg siger sådan, så er det jo, fordi jeg ved, at det her bliver ikke lettere, og det har intet med noget fordom at gøre, det har noget med en realitet at gøre. Realiteten er: Vi kan ikke. Dér, hvor vi kan, det er også med at få de her midler til at strække længst muligt og det bliver også allerede foretaget herhjemme, det er jo, at man i nærområderne, dér hvor situationen opstår, sørger for at hjælpe folk, der er udsat, som de her asylansøgere er, hjælpe dem i de nærområder, hvor de kommer fra. Og dertil da kan jeg så sige, at det er selvfølgelig Dansk Folkepartis holdning grundlæggende, at vi skal hjælpe, men vi vil helst gøre det i nærområder, også fordi midlerne rækker længere. Og samtidig med, så må jeg sige som politiker, da er jeg meget bekymret for fremtiden, og så kan I tage krisen alvorligt eller ej, men jeg bliver simpelthen nødt til at kigge bag ud af til og så sige, jeg har altså også nogle, jeg skal stå til ansvar for, og når jeg ude i samfundet kan se, at vi er begyndt at træde rigtig hårdt på nogle folk, så kan jeg ikke, hvor end jeg gerne ville med næstekærlighed, give det til andre, før jeg har givet det til mine egne. Og det er simpelthen den konsekvens, jeg kan se. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan man, når debatten har kørt så kraftigt omkring bl.a. syge, førtidspensionister, syge børn, handicappede og så videre her i byen, at man kan sidde så åbenhjertigt og snakke om næstekærlighed, som man gør på det område her, vel vidende, at der kommer overførselsindkomster, der kommer tolkebistand, vi skal betale, der kommer skoleophold, folkeskolepladser, børnestuepladser og så videre og så videre. Det er jo ikke billigt, og kigger man på de statistikker, der er asylansøgere altså i stor procentdel direkte overført til en overførselsindkomst. Og det her, det har intet med fordomme at gøre. Det har noget med en realitet at gøre. Så Dansk Folkeparti holder stadigvæk fast på, at vi skal bidrage i nærområderne, men vi kan ikke på noget tidspunkt tilslutte os et asylcenter i Svendborg”.

Arne Ebsen (Tværsocialisterne) og Jesper Kiel (Enhedslisten) gjorde opmærksom på, at der ikke er nogen udgifter for Svendborg Kommune, at der ikke bliver flere, der fast bosætter sig i Svendborg, fordi asylcentret ligger i Svendborg (de fordeles nationalt), og at hendes snak om kriminalitet i 80’erne var vrøvl, eftersom der dengang ikke var noget asylcenter på Sydfyn.

Tina Petersens andet indlæg:

”Jeg deltog ikke i høringen i går af den simple grund, at på nuværende tidspunkt er jeg faktisk meget syg og egentlig burde jeg slet ikke være her. Men det er jeg, og af den årsag da var jeg så ikke med i går, så men jeg har fulgt debatten så godt jeg kunne over internettet derfra hvor jeg var, så altså, jeg kan blive meget rystet, når jeg hører byrådsmedlemmer, specielt dig Arne Ebbesen, stå og sige, at det er en påstand, jeg kommer med. Nu ved jeg ikke, om du kan huske, jeg var jo byrådspolitiker dengang, så jeg husker godt, hvad der skete, når Esbjerg og Gudme og Ollerup de sendte de store busser af sted ned til bl.a. Kwickly og Føtex og bare gågaden her. Det husker jeg nemlig lige så tydeligt, og de rapporter dem kan man faktisk finde oppe ved politiet, hvis man vil, fordi jeg ved, at erhvervslivet de måtte ansætte ekstra vagter, ekstra personale, ekstra af det hele for lige netop at holde styr med den kriminalitet, der blev foretaget. Og vi kan ikke, uanset hvad vi vil, benægte, at der kommer en anden kultur med en helt anden holdning til, hvordan man opfører sig i et samfund. At det så vil tage tid, det er en helt anden ting og en helt anden dagsorden. Men der kommer et problem, og der var et problem dengang, En anden ting er, at i min første tale da nåede jeg ikke så langt, men jeg synes den her, den her, den måde sagen har været kørt på, har været lidt overraskende. Som sagt, så har jeg ikke haft muligheden for og følge den, som jeg gerne ville have gjort, men jeg har kunnet følge debatterne inde på internettet og de forskellige steder. Og det undrer mig fortsat, at man ikke for længst har haft en debat omkring planloven, fordi at det er jo et attraktivt område derude, det kan vi jo ikke benægte. Og så har jeg andre spørgsmål også. Er der andre, er der nogen, der har forhørt sig om ejeren, om der faktisk er ved at blive etableret eller en forhåbning om, at der skal etableres noget helt andet, som faktisk vil vise sig at være 20 gange bedre for byen end et asylcenter. Det er en anden ting. Og når vi så snakker både om planloven og den måde, det har været forvaltet på, så sad jeg der, jeg var faktisk lige kommet hjem ude fra OUH tirsdag i sidste uge og skulle derind onsdag morgen igen, hvad resulteret i en aften og en nat, hvor jeg måtte knokle på grund af et jeg havde en byrådsborgmester, der var faret ud i medierne og havde sagt et enigt byråd, et enigt byråd. For det første så havde jeg da ikke været til byrådsmøde. For det andet så er der episoder i det her, den måde, både pressen er blevet informeret på, medierne er blevet informeret på, folk generelt er blevet informeret på, er de blevet informeret. Hvorfor holder vi ikke nogen høringsfaser, der overholder eller i det mindste kan accepteres, hvor der er et ordentligt forløb, hvor folk kan få lov til at debattere de her ting uden vi partout skal have en borgmester, der fiser ud hver gang og bare siger nu er vi enige, når vi ikke er enige. Jeg så gerne, hvis det her skal foregå demokratisk og hele byen skal være med til og beslutte det her, så skal det foregå på den korrekte måde, hvor folk har tid til at svare, hvor vi går ud også og spørger erhvervslivet, hallo, hvordan husker vi, det var førhen, kan vi gøre andre ting bedre og så videre og så videre, hvis man partout vil have det her asylcenter. Jeg vil næsten påstå ud fra specielt Fyns Amts Avis, at da har borgmesteren, hvis man kigger på forvaltningsloven, et kæmpeproblem. Man går aldrig ud før en afstemning og udtaler sig på vegne af et helt byråd. Øh, det kan godt være, Økonomiudvalget var enige, men der er altså nogle af os partier, der ikke er repræsenteret i Økonomiudvalget. Og jeg bryder mig edderbaksme ikke om at blive ringet op på den måde, jeg blev ringet op på, og skældt ud her fra og til Nordpolen, fordi der er blevet taget en hastig beslutning uden at folk har fået lov til at tage eller spørge”.

Jesper Kiel (Enhedslisten), Arne Ebsen (Tværsocialisterne) og Lars Erik Hornemann (Venstre), gjorde opmærksom på, at der jo netop kommer høringer i lokalplanprocessen. Og at det første asylcenter på Sydfyn blev oprettet i 1990.

Tina Petersens tredje indlæg:

”Arne, om det var 80’erne eller 90’erne, ved du hvad, det er fløjtende ligegyldigt. Pointen er, at du har fået nogle specifikke ting fra mig, som du kan gå hjem og slå op, du kan tage op til politiet og spørge, om du kan få aktindsigt. Du kan gøre lige nøjagtigt, hvad du lyster dig, fordi jeg ved, jeg har ret. Så enkelt er det. En anden ting er, det her det drejer sig, som jeg startede ud med at sige, en overordnet holdning for os af. Vi ser gerne de her mennesker bliver hjulpet i nærområderne. Ergo, så er det det, og jeg kan simpelthen ikke forstå, at når man nu kigger på side fire og fem i dagsordenen, at man mener Svendborg Kommune ikke kommer til at hæfte økonomisk nogen steder, nej selvfølgelig gør vi da ikke det. Ikke når vi snakker om undervisning af børnene og fritidstilbud, tolke og legestuetilbud og voksenundervisning og danskundervisning og sørme også bustransporten. Ebbesen, den der bustransport, jeg talte om. Og så snakker vi lidt videre og videre, ikke. Og når vi så snakker en dag, de skal indsluses i samfundet, så kommer der også en byrde. Om den byrde kun bliver i Svendborg eller andre steder, det er altså utroligt svært, når man sidder med et budget, der er så hammerstramt, og man ved, man kommer til at ramme nogle, som er sagesløse, som ikke engang kan tale deres egen sag, og så skal sidde og forsvare et asylcenter, hvor der kommer, og I skal heller ikke sige, det bliver problemløst, at det er to til trehundrede unge mænd, der kommer. Altså”.