Han kender ham, den 14-årige M.B., som efter fem kriminelle handlinger på fem dage igen er blevet anbragt på en døgninstitution. Og han kender de andre lømler i Hømarken. Bedre end de fleste. Han har arbejdet i kvarteret i 35 år. Varmemester Steen Jørgensen tager bladet fra munden og anklager kommunen: – Vi bliver brugt som Svendborgs skraldespand.

Vi bliver brugt som Svendborgs skraldespand

Af Frede Jakobsen

 
 

Steen Jørgensen.

Steen Jørgensen peger fra sit lille kontor under beboerhuset Skovbyhus over på en nærliggende opgang i en af boligblokkene i Byparken, én af Svendborgs Andels-Boligforenings (SAB) afdelinger i Hømarken-kvarteret. Det var dér, han boede, den 14-årige M.B. som i den sidste uges tid har trukket overskrifter. Han blev den første, som blev anholdt efter den kriminelle lavalder den 1. juli blev nedsat til 14 år. Steen Jørgensen kender M.B. Og han kender alle de andre lømler i området. Steen Jørgensen er varmemester i SAB, hvor han har arbejdet i 35 år. ”Jeg bliver forfærdelig ked af det, når der sker sådan noget som det med M.B. Jeg kan egentlig ikke lide det der med at sige, at det er samfundets skyld. Men i det her tilfælde vil jeg godt sige det. Og jeg vil også godt sige – selv om jeg ved, det ikke er populært – at vi bliver brugt Svendborgs skraldespand herude”, siger 61-årige Steen Jørgensen.

”Det er som udgangspunkt søde og rare unger, der er herude. Sådan som unger jo er. Men der er tit problemer i familierne”, siger Steen Jørgensen. Om nogen kender han SAB’s store boligområde mellem Nyborgvej og Ørbækvej. Og han kender menneskene, der bor der. Han har set mange generationer børn vokse op og blive både unge og voksne og klare sig, som folk nu klarer sig flest. Og han har set små drenge, som også har været, som drenge er flest, ændre sig, få flere og flere problemer – eller skabe sig flere og flere problemer. Uden, at der reelt er gjort noget effektivt fra de sociale myndigheder i Svendborg Kommune. Ikke fordi, siger han, at der ikke er lavet indberetningertil kommunen fra de folk, som arbejder i området. Dem er der lavet mange af i tidens løb – men fordi, kommunen af økonomiske grunde reelt ikke har foretaget nogen forebyggende indsats overfor disse knægte og deres familier. Ikke en effektiv indsats. Og ikke før problemerne har vokset sig så kæmpestore – og dyre – som i tilfældet M.B., der efter masser af kriminalitet blev anbragt på et socialt opholdssted i Aabenraa. Det var dyrt.

Det var det opholdssted, M.B. blev hjemtaget fra i foråret – det samme skete med 14 andre anbragte børn og unge. De blev ikke hjemtaget, fordi deres problemer var løst. De blev hjemtaget, fordi kommunen skal spare. I dette tilfælde 12 millioner kroner om året. I tirsdags – efter de fem lovovertrædelser på fem dage – røg M.B. igen på et socialt opholdssted længere oppe i Jylland, et sted, der er endnu dyrere end det i Aabenraa, som han var på indtil foråret. Et par af de andre 14, der blev taget hjem, er også sendt af sted igen. Flere af de 14 er netop fra Hømarken-kvarteret, hvor 52 procent af beboerne er to-sprogede. M.B.’s forældre er af tyrkisk oprindelse. En stor det af de andre 48 procent af beboerne – som er af dansk oprindelse – er folk med problemer af den ene eller den anden slags, folk, som er på overførselsindkomst.

Steen Jørgensen har set M.B. lave dumheder – eller drengestreger, om man vil – som lille. Som drenge nu gør, hvis forældrene ikke har snor i dem. Såmænd ikke så anderledes end så mange andre børn, der søger kontakt og anerkendelse. ”Da M.B. var en lille knægt, kom han jokkende herover på strømpesokker, fik en sodavand og sad og hyggede sig lidt. Og når han blev anerkendt og fik en opgave, så gik han op i det. Selv om han gav problemer, så blev han forsøgt inddraget i aktiviteterne. F.eks. ved det sommersjov-arrangement, der er hver sommer. Da han var syv-otte år fik han f.eks. opgaven at sørge for at samle papir på området, hvor arrangementet foregik. Det gik han meget op i. Fordi det også var en anerkendelse af ham – han lænede sig op af os”, siger Steen Jørgensen.

M.B. er ikke et enestående tilfælde. Der har været andre før ham. Der er andre nu. Og der kommer flere i fremtiden, mener Steen Jørgensen. Simpelthen, fordi kommunen gør alt for lidt ved det forebyggende arbejde blandt kvarterets mange svage og fattige familier. Man venter og håber på, at det går. For at spare penge. Men det går bare ikke.

SAB har næste 1000 lejligheder i Hømarken. Flere tusinde mennesker bor her. ”Men mange svendborgensere har aldrig været her. De kender ikke området. Og de aner ikke, hvad det er for problemer, mange mennesker herude slås med. Kommunen forebygger ikke, den forsøger at bekæmpe symptomer. Og politikerne gør ikke noget ved det – der er ikke stemmer i det. Nogle af dem ville måske gerne, men der er ikke penge til det, siger de. Men jo mindre, de gør ved problemerne, jo dyrere bliver de at løse senere”, siger Steen Jørgensen.

Lige så med politiets forebyggende arbejde i Hømarken. Den vigtigste del af den forsvandt med politireformen. ”Det er ikke patruljevogne med blå blink, der er behov for herude. Men derimod de to nærbetjente, som tidligere var her. De kendte alle ungerne herude. Og når de så en af dem stikke af på en knallert, så vidste de, hvor de skulle finde ham. De tog fat i rødderne med det samme og fik en alvorlig snak med dem og deres forældre, inden det udviklede sig til mere”, siger Steen Jørgensen.

Og hvorfor er det så, at forældrene ikke har snor i deres unger – hvorfor kan de ikke opdrage dem, som de fleste andre børn bliver opdraget? ”Det er så nemt for os andre at dømme. Os, der altid har haft et job og en indkomst og har haft overskud til at sørge for vores børn. Der er mange familier her, som ikke har det sådan. De kan ikke få noget job, de har måske psykiske problemer, de har næsten igen penge at leve for, i mange tilfælde får de ikke engang den hjælp, de har ret til, for de ved ikke, at de har ret til det. De er fattige, kort og godt. Men, det er som om, det ikke må hedde sig, at der er fattige mennesker. Men det er der. De vil også gerne gøre noget for deres børn. Men de aner ikke, hvordan de skal skaffe penge til det. Det er svært at finde penge bare til det mest almindelige. Hvordan skal man så lige skaffe penge til et par fodboldstøvler til knægten og til at deltage i forskellige aktiviteter? Det er ikke nemt. Problemerne vokser dem over hovedet, og de giver måske op”, siger Steen Jørgensen.

I de næste mange uger er der dog absolut ingen aktiviteter i Hømarken-kvarteret. I sidste uge holdt SAB sommersjov for børn. Masser af børn. Nu er det slut. Og det kommunalt drevne Værestedet, hvor børn bare kan droppe ind, er også sommerlukket. ”Tænk på, hvor lidt der skulle til at holde f.eks. Værestedet åbent helle sommerferien. De er kun to ansatte. Bare én mere, så ville det kunne lade sig gøre. Men det er der ikke penge til. Én ansat mere i Værestedet koster altså mindre end bare én anbringelse af et barn”, siger Steen Jørgensen for ligesom at skære tingene ud i pap.

Steen Jørgensen ryger op i det røde felt, når han tænker et par måneder tilbage, hvor kommunen ikke søgte Socialministeriet om de otte-ni millioner kroner, som man kunne have fået til forebyggende arbejde i Hømarken. En fejl, en beklagelig fejl, sagde socialudvalgsformand Hanne Klit (S) dengang. Embedsmændene forklarede dengang, at kriminaliteten jo ikke er større i Hømarken end andre steder i kommunen. ”Og tænk, det fik ingen konsekvenser, at de penge ikke blev søgt. Ingen ansvarlig blev fyret. Og så der det med, at kriminaliteten ikke er større her end på Taasinge eller Thurø. Statistik er løgn. Den her er i hvert fald. Der er meget mere kriminalitet her. Men mange anmelder det ikke, måske, fordi de ikke tør, måske, fordi de mener, at det jo alligevel ikke hjælper”, siger Steen Jørgensen.

Steen Jørgensen bliver skiftevis ked af det og ophidset, når han ser meldingerne fra politikerne – f.eks. i gårsdagens Fyns Amts Avis, hvor Peter Skårup fra Dansk Folkeparti kræver, at politiet får M.B. fængslet, og hvor formanden for Svendborg Kommunes Udvalg for Børn og Unge, Hanne Klit (S) – om end med beklagelse – konstaterer, at nogle af de her børn på grund af kommunens dårlige økonomi vil blive tabt på gulvet.

”Altså, der er tre muligheder for at løse problemet. Man kan skyde de her børn, man kan spærre dem inde, eller man kan hjælpe dem. Det er vel ikke så svært at vælge mellem de tre. Det er altså ikke dansk mentalitet at spærre dem inde. Og selvfølgelig slet ikke at skyde dem. Jeg ved godt, at der ikke er penge i kommunekassen. Og der vil derfor desværre blive gjort endnu mindre. Konsekvenserne kan altså godt gå hen og blive uhyggelige”, siger Steen Jørgensen.

Han er godt træt af, at stort set alle, der har kendskab til de mange store, sociale problemer i kvarteret, er underlagt tavshedspligt. ”Selvfølgelig kan jeg godt forstå, der i nogle sager skal være tavshedspligt. Men det betyder jo også, at problemerne ikke kommer frem i lyset. Nu har jeg forsøgt at fortælle, hvordan situationen er. Mig kan de ikke pålægge tavshedspligt. Og jeg holder alligevel snart op som varmemester herude. Så jeg har ikke noget at miste”, siger Steen Jørgensen.

Læs også “Hvem er egentlig mest vanvittig?” 7. juli