Arno Kruse.

Af Arno Kruse 

Dansk Folkeparti er et af de mest mærkværdige partier i det danske folkestyre. Partiet har egentlig ikke de store politiske budskaber som fundament, men til gengæld formår partiet at appellere til frygten og det mest primitive i mennesker, og det synes at være aldeles ligegyldigt for partiet, hvilke metoder der skal bringes i anvendelse for at skabe den nødvendige frygt i befolkningen. Dansk Folkeparti er ganske enkelt partiet uden nogen bundgrænse, hvad moral og etik angår.

Det kan man så synes om eller lade være, men ikke desto mindre formår partiet at få 15 procent af den danske befolkning til at synes så godt om partiet, at de også afleverer deres stemme til det.

Partiet er alene bygget op omkring en frygt for fremmede mennesker. Det er for så vidt underordnet, om frygten er ubegrundet eller velbegrundet, når bare frygten for de fremmede eksisterer, så eksisterer Dansk Folkeparti i bedste velgående.

Op gennem 00’erne havde Dansk Folkeparti en unik position som VK-regeringens støtteparti, og samtlige finanslove i VK-regeringens tid blev vedtaget med støtte fra Dansk Folkeparti, og ligesom i den legendariske TV-forestilling nytårsaften med den 90-årige fødselsdag blev samtlige finanslove vedtaget ud fra devisen: The same prodedure as last year!

Hver evig eneste finanslov op gennem 00’erne blev betalt af VK-regeringen med stramninger i udlændingelovgivningen. Alt andet i finansloven var bedøvende ligegyldigt for Dansk Folkeparti, og derfor kunne VK-regeringen til fulde få opfyldt deres politiske målsætning om at skabe dynamik i samfundet gennem større social og økonomisk ulighed. Historien viste desværre, at dynamikken udeblev, mens uligheden voksede som aldrig før i nyere dansk historie.

Efter valget den 15. september 2011 måtte VK-regeringen og deres støtteparti konstatere, at deres flertal ikke længere eksisterede, og med dannelsen af den nye regering havde mange forventet en ny og mere solidarisk politik, men dette viste sig at være det, man blandt sømænd kalder narrefisse, for den økonomiske politik hos den nye regering viste sig at være en fortsættelse af den samme ulighedspolitik, som VK-regeringen havde ført op gennem 00’erne.

Det eneste reelle nye var, at finansloven ikke længere blev vedtaget med stramninger inden for udlændingeområdet som betaling, og derfor havnede Dansk Folkeparti i en situation, hvor 10 års indflydelse pludselig var forduftet som dug for solen.

Den politiske dagsorden bestod ikke længere af absurde og betydningsløse diskussioner om moskeer, burkaer og tørklæder, og derfor forsvandt Dansk Folkeparti fra rampelyset, og dette har bekommet partiet så dårligt, at man åbenbart har besluttet at bryde alle moralske og etiske grænser ved at bruge løgnen som redskab til at genvinde en fremtrædende rolle i den aktuelle politiske debat, og derfor indrykkede man den famøse annonce med navnene på de knap 700 nye danske statsborgere, som folketinget netop havde godkendt jvfr. bestemmelserne i Grundloven.

Det er ikke navnene på de nye danske statsborgere, der er løgnagtige. Navnene er rigtige nok. Løgnen består i, at Dansk Folkeparti hævder, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) har oplyst, at en af de knap 700 nye statsborgere udgør en trussel for samfundet som formodet terrorist.

Denne påstand fra Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl er en lodret løgn, for dette kan ganske enkelt ikke lade sig gøre.

Det vil sagtens kunne lade sig gøre, at PET har overvåget en eller flere af de nye danske statsborgere, som er blevet godkendt, men det vil umuligt kunne lade sig gøre, at en overvåget person kan opnå dansk statsborgerksab, hvis PET har konkluderet, at vedkommende er en fare for statens sikkerhed, og derfor er der tale om en alvorlig løgn fra Dansk Folkepartis side, når de hævder det modsatte.

Godkendelse af nye danske statsborgere skal i henhold til bestemmelserne i Grundloven ske gennem et lovforslag, hvor de enkelte ansøgere om dansk indfødsret skal have opfyldt en lang række betingelser i henhold til Cirkulæreskrivelse nr. 9 af 12. januar 2006.

Af § 21 i Cirkulæreskrivelse nr. 9 fremgår:

”Hvis integrationsministeren meddeler, at det af Politiets Efterretningstjeneste vurderes, at en ansøger kan være en fare for landets sikkerhed, forelægges sagen Folketingets Indfødsretsudvalg med indstilling om udelukkelse af den pågældende fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i en nærmere angiven periode.”

Lovbestemmelsen udelukker definitivt, at en person, der udgør en fare for landets sikkerhed, kan forekomme på den liste over ansøgere, som fremgår af lovforslaget.

Derfor er det en lodret løgn, når formanden for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl påstår det modsatte, men formålet med løgnen er da helt klar, og virkningen synes efter debatten at dømme heller ikke at være udeblevet: Løgnen har bestemt over frygten!

Personligt har jeg svært ved at forestille mig, at Dansk Folkeparti og formanden Kristian Thulesen Dahl vil kunne undgå at blive retsforfulgt på grund af den anvendte fremgangsmåde, som efter min opfattelse er klart ulovlig, og jeg håber i den forbindelse, at retssystemet vil være i stand til at afsige en dom, som vil bevirke, at vi fremover kan undgå så nederdrægtige krænkelser af vores nye borgeres retssikkerhed.

(Arno Kruse, Longelse Sand, Langeland, er folkepensionist. Han er tidl. medlem af kommunalbestyrelsen i Rudkøbing for Arno Kruses Liste. I dag er han medlem af Enhedslisten).