Henrik Herløv Lund.

Af Henrik Herløv Lund 

De seneste “reformer” har haft de socialdemokratiske topministre Thorning, Corydon og Frederiksen i spidsen. Myten om de Radikale som udslagsgivende for regeringens borgerlige politik er definitivt punkteret. Vi kan nu se tilbage på “Det sorte tårn” og se, hvad der i virkeligheden var afgørende: Thorning og Co. vendte tilbage til at kopiere borgerlig økonomisk politik, sådan  som Thorning og Co. også gjorde i de første år efter hendes valg til formand. S-ledelsen skiftede samtidig fra en SF-alliance til en R-alliance. Mens et arbejderistisk ledet SF så til uden større indvendinger og modstand.

Det har været en bekvem afledningsmanøvre og bortforklaring for S og SF´s højredrejning efter valget, at “de Radikale havde skylden” – at det var de Radikale, som bestemte, at reformer og politik skulle være borgerlig.

Men med den socialdemokratiske top – Thorning, Corydon, Frederiksen – i spidsen for de seneste reformer: Kontanthjælpsreformen og vækstplanen – må denne myte være punkteret. S-ledelsen vil selv og tager selv initiativ til den førte borgerlige økonomiske politik.

Myten om de Radikale som bestemmende for højredrejningen har hele tiden været utroværdig, eftersom S-SF-Enhedslisten har fire gange så mange mandater som R. Der skal derfor mere til for at forklare den politiske kovending efter valget og det siden helt ændrede styrkeforhold i regeringen til fordel for en borgerlig økonomisk politik.

Vi kan nu efter regeringens første halvandet år tydeligere se, hvad der er sket efter valget: S-ledelsen under Thorning er vendt tilbage til den kopiering af borgerlig økonomisk politik, som var Thornings varemærke de første 3-4 år efter hendes valg til formand i 2004.

Dengang førte Thorning, hvad der blev benævnt “Kopipolitik” overfor Fogh og VK: Man kopierede de borgerliges udlændingepolitik, vigtige dele af deres økonomiske politik såsom skattestoppet, deres socialpolitik (S var med til at indføre fattigdomsydelserne), deres skolepolitik osv. Listen er lang.

Men dengang – som nu – fik kopipolitikken fatale konsekvenser for socialdemokraternes tilslutning. Thorning tabte til Fogh, som hun ellers havde lovet S-medlemmerne at slå.

Det skyldes, at venstrefløjen blandt S-vælgerne deserterede: Først til de Radikale og siden til SF, som på højdepunktet i 2007 havde næsten lige så stor tillslutning (over 20 %) som S.

Decimeringen svækkede S så meget, at man ikke kunne vinde magten tilbage. S-ledelsen måtte derfor bide i det sure æble og indgå en taktisk alliance med SF for at få sin venstrefløj tilbage bag sig igen i kampen for at få regeringsmagten.

I dag kan vi imidlertid se, at det var et rent taktisk, midlertidigt træk fra S-ledelsen at dreje til venstre og alliere sig med SF. Vi kan se, at da valget var vundet i den forstand, at der kunne dannes en S-ledet regering, så drejede S-ledelsen, som jo er Socialdemokratiets gamle højrefløj (Nyrup-fløjen), tilbage til den kopiering af borgerlig økonomisk politik, som denne fløj egentlig står for.

Og allierede sig igen – som under Nyrup – i stedet tæt med de Radikale, som i store træk er på linje med S med hensyn til ønsket om at føre borgerlig økonomisk politik.

Og den arbejderistiske ledelse af SF (Möger, Sohn, Søvndal) var selv drejet til højre mod en socialdemokratisk økonomisk politik og havde næppe de store indvendinger mod S-ledelsens kursskifte, men forsøgte snarere at køre med på højredrejningen.

Konklusion: De forgerlige reformer og den borgerlige økonomiske politik fra regeringen kommer ikke bare “udefra” – fra de Radikale og fra mandatfordelingen i Folketinget.

Den kommer nok så afgørende “indefra” – fra S-ledelsens politiske kovending i og after det sorte tårn, hvor S-ledelsen vendte tilbage til kopipolitik overfor de borgerlige til til SR-alliancen.

SRSF’s borgerlige økonomiske politik er med andre ord ikke “påtvunget” af de Radikale og mandatfordelingen i Folketinget. Det er bare bortforklaringer og dårlige undskyldninger for S-ledelsens egen politiske kovending og højredrejning, som har været afgørende for hele regeringens højredrejning.

(Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker – cand. scient. adm. Var med i den tidl. Alternative Velfærdskommission. Ikke partitilknyttet. Læs flere af hans kommentarer og analyser på: http://www.henrikherloevlund.dk/).