Hvordan ser det egentlig ud med førtidspension?

Fire folketingsmedlemmer kritiserede i sidste uge Svendborg Kommune for den voldsomme nedskæring i antallet af nytilkendte førtidspensioner til syge borgere. Disse folketingspolitikere har ikke forstået noget som helst. Deres kritik skyldes ganske enkelt uvidenhed, mener Masoum Moradi, måske den mand på rådhuset, der har flest kasketter på, når det gælder det kommunale Jobcenters behandling af syge og nedslidte svendborgensere – idet Moradi både er embedsmand og politiker. Han er teamleder på Jobcentret (for jobkonsulenterne og for fleksjob), han er formand for samme Jobcenters fleksjobudvalg – det er det udvalg, som siger nej, når andre medarbejdere på Jobcentret har indstillet en borger til fleksjob. Og så er han som bekendt politiker – byrådsmedlem, som hurtigt befriede sig fra de SF-vælgere, der havde valgt ham ind, og blev løsgænger.

Byrådet mødes i dag kl. 15 til ekstraordinært at se på det faktum, at Svendborg Kommune fra 2009 til 2010 halverede antallet af nytilkendte førtidspensioner – og kritikken af det. Masoum Moradi noterer i et indlæg i FAA, at de fire folketingsmedlemmer er ”kritiske over for, at Svendborg har reduceret nye godkendelser til førtidspension med 50 procent”. Og så kommer Moradis trumf: ”En kritik, der må skyldes uvidenhed om, at Svendborg hidtil har godkendt 41 procent flere til førtidspension end landsgennemsnittet”.

Så fik Moradi da vist lukket kæften på kritikerne, herunder de fire folketingsmedlemmer. Eller gjorde han? Det der med de 41 procent vender vi tilbage til.

Halveringen af nytilkendte førtidspensioner – fra 246 i 2009 til 127 i 2010 – er af andre kommunale talskvinder blevet begrundet med en praksisundersøgelse foretaget af Ankestyrelsen i 2009. På baggrund af den var det nødvendigt at stramme op, mener de. Ikke bare i Svendborg, men i alle kommuner, forstår man på Grete Schødts, socialdemokratisk byrådsmedlem og formand for Arbejdsmarkedsudvalget, og på en af cheferne fra Socialafdelingen, Laila Hansen, formand for kommunens pensionsudvalg – og i øvrigt tidligere socialdemokratisk byrådsmedlem.

Hvordan er det så gået i andre kommuner fra 2009 til 2010 – efter kravene fra Ankestyrelsen? Ja, som netavisen skrev forleden, så var faldet for alle kommuner i Region Syddanmark samlet på 6,4 procent i 2010 sammenlignet med året før. I Svendborg var faldet helt præcist på 48,3procent. Og i faktiske tal udgjorde faldet i Svendborg næsten halvdelen af faldet for samtlige kommuner i Region Syddanmark. Det er én måde at se udviklingen på. En anden er at prøve og kigge på, hvordan udviklingen har været i andre kommuner, der tilnærmelsesvis ligner Svendborg. Har de også reageret på Ankestyrelsens krav med en voldsom nedskærring i antallet af nytilkendte førtidspensioner? Nej, det har de ikke. Nogle steder blev der givet færre førtidspensioner i 2010 end i 2009, men slet ikke en så kraftig reduktion som i Svendborg. Andre steder er det gået lige modsat – der er blevet tilkendt flere førtidspensioner.

Her er nogle eksempler fra andre kommuner på tilkendelser af førtidspension i 2009 og 2010. I Slagelse gik det fra 213 til 275. I Ringsted gik det fra 172 til 120. I Næstved fra 324 til 267. I Silkeborg fra 288 til 320. I Holstebro fra 227 til 252. I Aabenraa fra 162 til 239. I Sønderborg fra 295 til 344. I Frederikshavn fra 381 til 311.

Med andre ord, Svendborg er meget alene om den gigantiske reduktion fra 246 nye førtidspensioner i 2009 til 127 sidste år. Og for nu at vende tilbage til det: Svendborg har ikke, som Masoum Moradi skaber indtryk af, hele tiden ”godkendt 41 procent flere til førtidspension end landsgennemsnittet”. Hvor stammer det tal så fra? Masoum Moradi har ikke svaret på den mail, netavisen har sendt ham for at få en forklaring. Så vi må gå ud fra, at tallet stammer fra det notat, som blev lavet til Arbejdsmarkedsudvalget i maj sidste år. Deri forklares det, at kommunens udgifter pr. indbygger til førtidspension siden 2006 har ligget 40 procent over landsgennemsnittet. Og det er jo noget ganske andet. Tilbage i 2001 lå kommunens udgifter pr. indbygger til førtidspension 17 procent over landsgennemsnitte. Det vil sige, at der mellem 2001 og 2006 er sket en udvikling i tilkendelser af førtidspension i Svendborg, der har bragt udgiften pr. indbygger fra at ligge 17 procent over landsgennemsnittet til at ligge på 40 procent over landsgennemsnittet.

Selvsamme notat slår i øvrigt fast, at Svendborg Kommune på grund af demografien, dvs. befolknings- og erhvervssammensætningen, ikke kan nå ned på ”et landsgennemsnitligt udgiftsniveau”. Men at Svendborgs udgifter ligger langt over landsgennemsnittet kan, mener notatet, ikke alene skyldes demografien. Og notatet mener – bemærk mener – at ”en del af forklaringen må være et relativt højere tildelingsniveau end sammenlignelige kommuner”.

Svendborg gav altså engang mellem 2001 og 2006 måske – gentager: måske – førtidspension til nogle mennesker, som egentlig ikke skulle have det. Det er et problem i sig selv, men løsningen på det kan aldrig være, at man så begynder at give afslag til nogle mennesker, som i øvrigt opfylder alle de skrappe kriterier for at få en førtidspension. Det ville jo være at gå fra den ene grøft til den anden.

2009 var altså sidste år, inden Svendborg strammede til og halverede i nye førtidspensioner. I 2009 var – ifølge de kommunale nøgletal – udgiften i Svendborg til førtidspension pr. indbygger mellem 17 og 66 år på 11.516 kroner. På landsplan var udgiften på 8.187 kroner. Altså cirka 40 procent højere i Svendborg. Men sådan et gennemsnits-tal for hele landet siger jo ikke noget. Og skulle det lykkes Svendborg at komme ned på det, så ville det i sig selv gøre, at landsgennemsnittet igen faldt. Og så ville der være et nyt tal at nå ned til. Og sådan kunne det fortsætte.

Man kunne f.eks. lige så godt prøve at se på tallene fra Svendborgs nabo-kommuner, Nyborg og Faaborg-Midtfyn. I 2009 var udgiften i Faaborg-Midtfyn Kommune 9.732 kroner, altså lavere end Svendborg. I Nyborg Kommune var den på 13.880 kroner. Altså højere end Svendborg. Og i gennemsnit? Tja, næsten det samme som i Svendborg. Og så nævner vi slet ikke Langeland – for den er på ingen måder sammenlignelig med Svendborg. I Langeland Kommune var udgiften på 15.420 kroner.

Masser af tal. Bare sådan til sammenligning – inden visse af Svendborgs politikere får skreget sig hæse i forsvaret for at nægte syge og nedslidte borgere førtidspension. Og det er netop dét – det drejer sig ikke om tal, men om mennesker. Grundlæggende er spørgsmålet: Skal svært syge og fysisk og psykisk nedbrudte mennesker gives en chance for bl.a. økonomisk at få nogenlunde ro på ved hjælp af en førtidspension? Eller skal de pines og plages af usikkerhed i årelange forløb med arbejdsprøvninger og skemaer og undersøgelser i et forsøg på at finde ud af, om der ikke et eller andet sted skulle ligge gemt det, der på bureaukrat-sprog hedder en rest af erhvervsevne?

Her vender vi så tilbage til Masoum Moradi, embedsmanden og politikeren, som mener, at de mennesker, som er syge, mere har brug for en identitet end for penge til at få tilværelsen til at hænge bare en smule sammen – i hvert fald, hvis pengene skal betales af kommunen. Her er beskeden fra Moradi til de borgere, der uforvarende er røget på sygedagpenge eller på den endnu mindre kontanthjælp eller måske slet ingen social ydelse – så kan borgerne jo prøve, om de kan betale regninger med ”identitet”. Sådan skrev Moradi i FAA – vi lader den stå et øjeblik:

”Der er i Danmark gennem adskillige årtier kæømpet kampe for borgernes adgang til sociale ydelser. Det er historisk sket i en tid, hvor fokus har været på penge og ydelse. Men vi lever i dag i et anderledes samfund. I det moderne samfund er det ikke alene borgernes forsørgelse, det handler om, men også den identitet, der i høj grad knytter sig til beskæftigelsen. En del førtidspensionister kæmper en daglig kamp for at undgå den sociale isolation, som pensionen kan føre med sig. Indsatsen for at fastholde borgere på arbejdsmarkedet er en ny æra i vores forståelse af fællesskabets forpligtelser overfor individet”.

HUSK: UNDERSKRIV MED FULDT NAVN, HVIS DU SKRIVER EN KOMMENTAR TIL ARTIKLEN.