Aldrig har journalistikken været vigtigere

Mogens Blicher Bjerregård. Foto: Nana Reimers

Af Mogen Blicher Bjerregård

”Publicer først – rediger bagefter”, lyder en af de nye trends, som kan blive en alvorlig troværdighedsknuser for medierne, hvis den ikke bliver håndteret rigtigt. Det kan næste skabe ”wiki-news” eller lagkagejournalistik – blot uden den eftertænksomhed og kildekritik, som nyhedsjournalistik skal baseres på.

Et af de spørgsmål, wiki-news rejser, er, hvornår vi så tror, vi har et helhedsbillede af en sag? – Hvordan skal danskerne via medierne kunne tilegne sig den viden, der sætter dem i stand til at deltage i den demokratiske udvikling, hvis troværdigheden knækker? Og det gør den, hvis kildekritikken forsvinder i bare et af lagkagens lag.

Wiki-news er derimod blot en udvikling af den professionelle journalistik, da den sådan set altid har været anvendt i analoge medier – det er blot gået noget langsommere end på nettet, hvor tempoet er enormt.

Tempoet giver de professionelle medier et enormt ansvar. Kildekritik er vigtigere end nogensinde før, og det samme er kriteriet om, at historier altid skal have mindst to kilder. Det er her, journalisterne kommer i benhård konkurrence med nettets øvrige informationsstrøm ikke mindst genereret via de sociale medier.

En stigende konkurrence om nyhederne, både om at komme først og at sætte en scene, der trækker seere, lyttere og læsere, har de seneste år præget mediernes valg af nyhedsstof både hvad angår indhold og form. Hertil kommer både økonomiske begrænsninger og en lind strøm af nye platforme, der alle deltager i kampen om opmærksomheden.

Set i det perspektiv har medierne samlet set en enestående mulighed for at give danskerne et mangfoldigt udbud af nyheder, baggrund, underholdning m.m. Det gør de for så vidt også, men især de digitale medier har skabt en helt ny udfordring for nyhedsformidlingen og dermed også for troværdigheden af indholdet.

Og det er her, ”wiki-news”-tendensen kommer ind i billedet. Den udfordring skal både redaktører, journalister og uddannelsesstederne tage op. Kombinationen af professionel journalistik og evnen til at udnytte de nye platforme er både universiteternes og Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles absolut største udfordring.

Vi skal med fælles kraft hæve barren for uddannelsesniveauet, ligesom den journalistiske etik og de nye medier skal lære at forstå hinanden: Det kan lige nu kun gå for langsomt.

Journalistikken har faktisk aldrig været vigtigere end nu, hvor der for alvor er behov for at udvælge det væsentligste, og hvor tesen om, at alle selv kan redigere deres egne nyheder, er en myte. Danskerne har mere end nogensinde før brug for journalister og medier, der professionelt guider dem gennem den enorme strøm af informationer, som løber gennem danskernes computere hver eneste dag.

Ud over at løfte barren for uddannelserne, skal journalisterne blive endnu bedre til at målrette nyhederne til forskellige grupper, så alle oplever både at modtage en vis mængde omnibusstof sammen med en stadig større mængde specialviden. Omnibusstoffet er nødvendigt af hensyn til sammenhængskraften i samfundet, mens specialviden er et stadig større individuelt krav i et samfund, hvor individet i større grad sammensætter sit eget verdensbillede.

(Mogens Blicher Bjerregård er formand for Dansk Journalistforbund).

Læs de tidligere klummer om journalistikkens tilstand fra Lasse Ellegaard, Mette Fugl, Kurt Strand og Georg Metz.