Provinsen er ikke udkant – for dem der bor der

Emil Dyred.

Af Emil Dyred, folketingskandidat, Radikale Venstre

FOLKETINGSVALG/11: “Hvis du boede her, var du hjemme nu”. Sådan lød teksten på et reklameskilt for ledige byggegrunde, jeg engang så i en lille landsby i Vestjylland. Budskabet er ufatteligt banalt, men rummer samtidig en dybere pointe – en pointe, der rammer lige ned i den politiske debat om forholdene i provinsen og som var oppe at vende henover sommeren sidste år, men nu tilsyneladende igen er er lagt på is.

Sandheden er, at de mennesker, som bor i provinsen, netop har det sådan. For dem er provinsen ikke udkant – de bor jo lige midt i den. De ved også, at det medfører en masse fravalg at bo, hvor de gør, men de gør det alligevel.

Den erkendelse bør være udgangspunktet for den politiske diskussion om udviklingen af provinsen. Det betyder ikke, at vi skal bevare alt, som det var. Ønsket om at fastholde livet i provinsen er ikke et nostalgisk projekt, der vil genskabe idyllen fra de gode gamle dage. Men det behøver heller ikke betyde, at vi skal sidde på vores hænder og lade alting ændre sig. Der er behov for et opgør med tankegangen om enten – eller. Den forstener debatten og forsimpler holdningerne. Fokus bør være rettet mod en optimering og fremtidssikring af provinsens vilkår.

Her har folkevalgte politikere i kommunerne, regionerne og på Christiansborg et stort ansvar. I øjeblikket drukner det lange perspektiv i nedskæringer, forringelser og centraliseringer. I stedet burde vi spørge os selv: Hvad forventer vi os af fremtiden? Og hvilke redskaber har vi at anvende i skabelsen af det samfund?

Et eksempel på en diskussion, der tages på et forkert grundlag, er den liberalisering af planloven, som regeringen har foreslået. Ifølge regeringen bør der tillades flere gigantiske supermarkeder på over 5000 kvadratmeter. For regeringen handler det om økonomi og kvadratmeter. Men planloven handler om langt mere og andet end de to ting. Den handler om vores samfundsudvikling og de værdier, den skal bygges på.

Det er katastrofalt at undervurdere, hvad et levende handels- og dermed bymiljø betyder for et lokalområde. Vi har allerede set konsekvensen helt lokalt. Dialogen og den sociale kontakt udebliver. Den lokale fællesskabsfølelse forsvinder. Ønsker vi virkelig, at det samme sker i vores mindre og mellemstore provinsbyer?

I weekenden kunne man i Fyns Amts Avis læse om Ulla Ellyton, der netop har solgt sit hus i Rudkøbing for at flytte til Svendborg. Forringelserne af busforbindelserne har gjort det umuligt for hende at blive boende. Det samme er sket i resten af Svendborg og på Langeland. Faktisk er situationen så slem, at skoleelever i området nu kommer for sent til deres timer, fordi busdriften er blevet beskåret.

Jeg er selv fra en lille landsby uden for Kerteminde og kender alt til at skulle bruge flere timer i skolebussen og være indstillet på at cykle de 5 kilometer hjem fra rutebilstationen efter kl. 18. Allerhelst skal man jo have adgang til en bil eller til to.

Den situation er uholdbar, og det er endnu en direkte konsekvens af en ond cirkel, hvor manglende investeringer i den kollektive transport fører til stigende billetpriser og færre ruter. Som samfund har vi en forpligtelse til at sikre den basale mobilitet, der får et lokalområde til at hænge sammen infrastrukturelt, økonomisk og menneskeligt. Det har VK-regeringen ikke formået.

Planloven og den kollektive trafik. Det er to eksempler på, at de redskaber, vi har til at sikre provinsens vilkår, ikke bringes i anvendelse. Nytænkning i vores sundhedssektor og offentlige investeringer er andre. Og dertil kommer et problem, der hænger tæt sammen med den manglende vilje til at bruge disse redskaber: De lokale arbejdspladser, der forsvinder, og ikke kommer tilbage.

Det er problemstillinger, der på samme tid er yderst konkrete og meget principielle. Som politikere bør vi have modet til at tale åbent om de udfordringer, som den nationale og globale udvikling skaber for provinsen. Samtidig bør vi have modet til at tænke ud af boksen, når det kommer til at skabe en fremtid for provinsen. Det skylder vi de mennesker, der bor der.

(Emil Dyred er folketingskandidat for det Radikale Venstre – se mere på dyred.dk)