Arno Kruse.

Af Arno Kruse

Det er helt fantastisk, hvor mange fiktive forklaringer og forudsætninger, der bliver brugt for at få “solgt” en aldeles håbløs kontanthjælpsreform til de mennesker, som udgør den autoritetstro del af befolkningen.

En af de fiktive forudsætninger er, at de fleste kontanthjælpsmodtagere sidder fast i systemet, eller har en mor, der har siddet fast i systemet så længe, at hun udgør en samfundsrisiko for sine børn og deres venner.

Der sidder ikke flere kontanthjælpsmodtagere fast i systemet i dag, end der gjorde for fem år siden.

Antallet af kontanthjælpsmodtagere har siden 2008 bevæget sig på næsten samme måde, som antallet af ledige dagpengeforsikrede har gjort.

Dette hænger naturligvis sammen med den generelt faldende beskæftigelse, der har kendetegnet krisen, hvilket vil sige, at det er de manglende arbejdspladser, der har ført til en stigning i både antallet af kontanthjælpsmodtagere og antallet af dagpengemodtagere.

Sådan er det, og sådan har det altid været, og sådan vil det altid være på et konjunkturbestemt arbejdsmarked.

I 2008 var der ikke ret mange kontanthjælpsmodtagere, hvilket jo indikerer, at en eventuel manglende uddannelse ikke var nogen hindring for at få et arbejde, og sådan vil det altid være, så længe der er arbejde nok at få.

Siden 2008 er arbejdsløsheden steget jævnt, men stigningen har været mindre blandt kontanthjælpsmodtagere end blandt dagpengemodtagere, hvilket jo slet ikke harmonerer med det, som Mette Frederiksen fortalte på pressemødet i dag.

Når der er en meget klar sammenhæng mellem bevægelserne i den samlede ledighed og bevægelserne i antallet af kontanthjælpsmodtagere, taler formodningen mere end kraftigt for, at løsningen ligger i fremskaffelse af flere jobs, hvorimod en halvering af kontanthjælpen kun bidrager til at skabe større sociale og økonomiske problemer for de mennesker og de familier, der rammes af halveringen.

Mette Frederiksens “forelæsning” i dag var fup og fiduser fra ende til anden, og derfor kunne Mette Frederiksen ligeså godt have kaldt reformen for det, den er, nemlig en decideret spareøvelse.

Der er selvfølgelig en gruppe af kontanthjælpsmodtagere, som er kendetegnet ved at være ramt af meget svære og komplekse problemstillinger. Disse kontanthjælpsmodtagere har hovedsagelig været placeret i matchgruppe 3, men denne gruppe har man hidtil undladt at give den hjælp, som var nødvendig for at hive dem en matchgruppe op.

Det er min opfattelse, at det er problemstillingerne fra matchgruppe 3, der har været anvendt af beskæftighelsesministeren til at beskrive HELE GRUPPEN af kontanthjælpsmodtagere, og derfor er hendes konklusioner i direkte modstrid med, hvad de faktiske tal på beskfæftigelsesområdet fastslår. Denne skævvridning af sandheden er formentlig sket i et forsøg på af få forståelse for den sociale ansvarlighed, som tidligere har været varemærket for både S og SF.

Men den går ikke! Hverken for Mette Frederiksen, Helle Thorning eller Annette Vilhelmsen, og derfor er det forståeligt, at baglandene i de to partier er begyndt at røre alvorligt på sig.

Hvor er det dog sørgeligt, at politik i dag er endt i det rene spin!

(Arno Kruse, Longelse Sand, Langeland, er efterlønner. Han er tidl. medlem af kommunalbestyrelsen i Rudkøbing for Arno Kruses Liste. I dag er han medlem af Enhedslisten).