Svendborgs Kommunes ageren i sygedagpengesager vil ikke blive undersøgt – af beskæftigelsesministeren. Det slog hun fast i spørgetiden i Folketinget i muligvis velmente, men til tider uforståelige og pænt dobbeltmoralske spørgsmål fra Dansk Folkepartis Tina Petersen.

Tina Petersens dobbeltmoralske spørgsmål

Af Frede Jakobsen

KOMMENTAR. Det var en højst besynderlig seance, som udspillede sig i sidste uges spørgetid i Folketinget, hvor Svendborgs NetAvis i øvrigt også fik en ufrivillig debut. Det var Danske Folkepartis Tina Petersen, som havde stillet spørgsmål til beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) om Svendborg Kommunes behandling af folk på sygedagpenge.

Tina Petersen havde på baggrund af Svendborg NetAvis’ mange skildringer af sygemeldte borgere, som er kommet i klemme i systemet på det kommunale Jobcenter Svendborg rejst to spørgsmål til beskæftigelsesministeren. Utvivlsomt, fordi Tina Petersen helt berettiget er blevet oprørt over kommunens behandling af disse borgere. Men helt uden tanke for, at lovgivningen er strammet og strammet og strammet af V-K-regeringen – og at det kun har kunnet lade sig gøre, fordi Tina Petersens eget parti i mere end ni år har stået last og brast med VK-regeringen og dens stramninger.

Tina Petersen sidder i øvrigt også, hvis nogen skulle have glemt det, i byrådet i Svendborg. Er der nogen, der har hørt hende tage disse sager, som jo handler om netop Svendborg Kommune, op der? Netavisen har ikke.

Inger Støjberg svarede helt forventeligt på Tina Petersen spørgsmål: Der er ikke noget at komme efter. Og synd at sige, Tina Petersen borede ikke just i beskæftigelsesministerens svar. En del af det, hun sagde, var faktisk svært forståeligt. I hvert fald meningen med det. Hvor ville hun egentlig hen? Altså, bortset fra at kunne sige i den kommende valgkamp, at hun sørme har taget den slags sager op i Folketinget. Herregud, taget op? Svendborg Kommune gør jo i disse sager kun, hvad regeringen gerne vil have den til at gøre – nemlig at skære antallet af førtidspensioner, fleksjob og revalideringer ned. Sørger for, at så få som muligt får den slags ydelser – for i stedet at ryge på kontanthjælp. Eller ingenting, hvis de end ikke er berettigede til kontanthjælp.

Det er sådan set regeringen politik, som den socialdemokratiske kommune ivrigt efterlever. Men det er altså netop VK-regeringens politik, som i den grad bakkes op af netop Dansk Folkeparti. Så ærlig harme fra Tina Petersen over sagerne eller ej – dobbeltmoral er det i hvert fald, når hun tilsyneladende ikke kan forstå, at det system som hun og hendes parti aktivt støtter, faktisk sender syge borgere på kontanthjælp eller mindre.

Men vurdér selv. Nedenfor bringes spørgsmålene fra Tina Petersen og svarene fra Inger Støjberg. God fornøjelse, hvis man ellers kan sige det om nedenstående, som er et ordret referat:

Tina Petersen: Jeg vil spørge ministeren om – og det ved jeg også, jeg har gjort før – om hun vil undersøge, hvorfor Svendborg Kommune behandler ansøgere om langtidssygdomme og fleksjob med videre forskelligt fra gang til gang?

Inger Støjberg: Først og fremmest vil jeg sige til spørgeren, at jeg gerne vil understrege, at før kommunen kan stoppe udbetalingen af sygedagpenge, så skal kommunen altid vurdere den sygemeldtes arbejdsevne og tage stilling til, hvad der fremadrettet skal ske, f.eks. om den sygemeldte er berettiget til revalidering, fleksjob eller førtidspension. For så vidt angår muligheden for tilkendelse af fleksjob, så kræver dette en afdækning af borgerens erhvervsevne. Dette er en omfattende proces, hvor mange forhold skal klarlægges. Man kan først få et fleksjob, når arbejdsevnen er så væsentligt og varigt nedsat, at det ikke er muligt at opnå beskæftigelse på ordinære vilkår. For at undersøge hvlke arbejdsfunktioner, den syge kan varetage, og hvor meget arbejdsevne, der er tilbage, så kan kommunen benyttte beskæftigelsesrettede tilbud. Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvordan tilbuddene skal tilrettelægges. Det er ligeledes kommunen, der afgør, om betingelsen for at få et fleksjob er opfyldt . Afgørelsen beror altid på en konkret vurdering, hvor de lægelige oplysninger også indgår. Da kommunens afgørelse bygger på en konkret vurdering, kan kommunens sager ikke umiddelbart sammenlignes fra gang til gang. Kommunen skal altså med andre ord altid behandle sagerne forskelligt, da de sygemeldte har krav på en individuel vurdering. Jeg mener derfor ikke, der er grundlag for at igangsætte en undersøgelse af Svendborg Kommune.

Tina Petersen: Ja, nu bruger jeg jo Svendborg Kommune, fordi at det er den by, jeg selv kommer fra og kender særdeles godt til, og har også fået mange henvendelser fra. Men det er ikke ukendt begreb, at mange får afslag rundt omkring i landet, og jeg modtager også fra andre folk fra andre byer. Det, der undrer mig specielt i den her sag – jeg ved, at jeg har vedlagt et udklip til ministeren, da jeg stillede spørgsmål – det er, at for mig virker det her, specielt i den her sag, her har man efterkommet, eller borgeren har opfyldt de fleste af de ting, som det kræver, når man nu søger fleksjob eller skal på sygedagpenge osv. Altså her er der i hvert fald både indskaffet en lægeerklæring, man har foretaget de forskellige udredninger, hvor der til sidst kun er den mulighed, det er en kontanthjælp, når man nu har været igennem hele proceduren. Og til sidst er der mange der står i den situation, at de ikke engang kan søge en kontanthjælp. Et eller andet sted da mener jeg, at når man står med en faglig kompetent lægeerklæring, så er der ligesom dokumentation, når man har været ude i jobafprøvning, hvor man afklarer, om der er de problematikker, der henvises til i de lægeerklæringer. Så mener jeg også et eller andet sted, at så burde man affærdiges på papir.

Inger Støjberg: Jeg vil godt sige, at de her sager er selvfølgelig altid meget tunge, og det er klart , at det også er noget, der fylder meget i høj grad og naturligvis for den enkelte, der står i situationen. Men det er omvendt set også utroligt vigtigt at fastholde, at vi skal sørge for altid at give fleksjob til dem, der virkelig også har behov for at få et fleksjob. Og det er også derfor, at omstændighederne omkring det at få tilkendt et fleksjob er meget tunge, om man så må sige, at det er en lang proces, man skal igennem. Så er det jo også sådan, at kommunen jo hele tiden skal være opmærksom på, om den enkelte borger kan komme tilbage på det ordinære arbejdsmarked, og det forventer jeg også, at det er det grundlag, at Svendborg kommune har lagt til grund her. Nu fremgår det ikke helt af artiklen, hvorvidt borgeren har klaget, men det er jo rent faktisk sådan, at man som borger har ret til at klage til Beskæftigelsesankenævnet.

Tina Petersen: Jamen, jeg kan så henvise til artiklen igen, som omhandler en borger nede i Svendborg. Kommunen til sidst i sagen siger netop, at der ikke er nogen behandlingsmulighed for den her borger, altså borgeren kan ikke gå igennem et lægesystem eller gå igennem den lægelige vej og blive helbredt for det, personen nu fejler. Ergo, så har kommunen et eller andet sted anerkendt, at der er et problem. Borgeren her ønsker jo lige netop et fleksjob, hvor fleksudvalget, altså fleksjobudvalget går hen og giver et afslag. Så er der kun sidste mulighed. Det er en kontanthjælp. Og et eller andet sted synes jeg, der er en problematik, som jeg i hvet fald håber. ministeren vil være opmærksom på, fordi mange gange ser man faktisk, at mennesker egentlig gerne vil yde de timer, de kan og har mulighed for, men bliver sat så langt ned i systemet og mange gange til sidst affærdiget fuldstændig og sat i en situation, som næsten ikke er til at bære.

Inger Støjberg: Jeg er helt enig i, at det ofte er en meget vanskelig problemstilling. Men nu siger fru Tina Petersen, at der kun er muligheden for kontanthjælp tilbage. Det er heldigvis sådan, at vi har indrettet systemet på en måde, så man jo altid har adgang til at klage i sager som de her, og det er jo naturligvis så også den konkrete borgers mulighed at klage til Beskæftigelsesankenævnet, som jo så naturligvis vil tage stilling ud fra det grundlag, der så ligger,

Tina Petersen: Jamen, det er dejligt, at ministeren gør bekendt med, at man har klagemuligheder. Nu ved jeg ikke, hvor meget ministeren har læst artiklen, men der står gentagne gange i artiklen, at man affærdiger, altså kommunen affærdiger. Det er også den problematik, jeg ser på landsplan, når jeg får de her sager her. Et eller andet sted så synes jeg næsten fra start til slut, at borgeren bliver kørt igennem en proces, hvor de bliver affærdiget simpelthen, ikke får den vejledning, de skal have, de muligheder, de har. Mange af dem ønsker jo faktisk at gå i et fleksjob, hvis de har mulighed og kan få den kompetence af det her fleksjobsudvalg, der nu eksisteterer.

Inger Støjberg: Og det er alt ære værd, at man gerne vil yde, og at man derved også gerne vil bevare en tilknytning til arbejdmarkedet. Det er også netop derfor, vi har fleksjobordningen. Men skal man kigge sådan lidt generelt på fleksjobordningen, så er det jo blevet en til overmål succes, kan man næsten sige, fordi da man bredt i Folketinget i 2001 ændrede på reglerne, havde man slet slet ikke forventet så mange mennesker, som der rent faktisk i dag er på fleksjob og kommet på fleksjob,. Det er også årsagen til, at regeringen inden særlig lang tid vil fremlægge et udspil på både fleksjob- og førtidspensionsområdet. Nu synes jeg jo generelt, man skal være påpasselig med at behandle enkeltsager i folketingssalen, og det er også derfor, jeg svarer i ret generelle vendinger, men jeg vil dog stadig henvise til muligheden for netop at klage til Beskæftigelsesankenævnet, hvis man er utilfreds med den sagsbehandling eller den afgørelse, som man har fået.

Tina Petersen: Jeg vil sige, at jeg er helt bekendt med, at man selvfølgelig ikke kun skal fremhæve enkeltsager . Og jeg gjorde også meget klart fra starten, at det her kan generaliseres til andre byer her i landet. Ja, har ministeren kendskab til, at  Svendborg Kommune håndhæver loven anderledes end foreskrevet ved at tilbageholde sygedagpenge på trods af lægelig erklæring om uarbejdsdygtighed?

Inger Støjberg: Jeg kender kun sagen fra artiklen, som fru Tina Petersen meget venligt har vedlagt, den artikel, som netop har været bragt i Svendborg NetAvis. Det fremgår ikke af artiklen, hvordan Svendborg Kommune har standset udbetalingen af sygedagpenge. Det fremgår dog af artiklen, at den pågældende borger har fået sygedagpenge i to år. Sygedagpenge er jo en midlertid ydelse, der som udgangspunkt kun udbetales i 52 uger, altså et år. Og her har vi så med en borger at gøre, der har fået sygedagpenge i to år. Og det har vedkommende, fordi der netop er en mulighed for at forlænge sygedagpengene i en række tilfælde, f.eks. hvis den sygemeldte er under afklaring. I artiklen refereres en læge for at have erklæret, at den sygemeldtes tennisalbue og skulderlidelse aktuelt er stationær. Det vil sige, at lægen vurderer, at der ikke er flere behandlingsmuligheder, og at sygemeldtes helbredstilstand ikke kan blive bedre. Efter sygedagpengeloven så skal udbetalingen af sygedagpenge ophøre, hvis helbredstilstanden er stationær, og kommunen efter at have vurderet arbejdsevnen har skønnnet, at den pågldende ikke er berettiget til en revalidering eller visitation til fleksjob eller en førtidspension

Tina Petersen: Jamen, det henleder mig jo faktisk til et overordnet spørgsmål, fordi at nu bliver der jo helt konkret besvaret, at borgeren så står i en meget vanskelig situatioon, hvis alle de her ting, som ministeren nu nævnede, ikke lykkedes. I den her konkrete sag har der været afprøvet alt. Der har også været afprøvet en afklaring, altså arbejdsprøvning på personen, hvor man mener, at personen vil kunne ansættes til et eventuelt fleksjob. Det viser sig også, at det her har været ude, eller fremsat i fleksjobs, altså fleksjobudvalget, hvor man så får et afslag på ansøgningen. Hvordan skal borgeren konkret forholde sig, når borgeren nu aktivt går ind og siger, jeg kan deltage i visse antal timer om ugen med det hensyn til det handicap eller den sygdom, man nu har ådraget sig, ønsker at gennemføre det her job. I den her konkrete sag er der kun en mulighed tilbage, det er kontanthjælpen, i så fald at man ikke er gift, at der ikke er en anden indkomst, hvad stiller mange familier jo i en dårlig situation, for mange gange kan de her så ikke engang modtage en kontanthjælp. Hvordan forholder ministeren sig til det og specielt i de her sager, hvor læger har været inde over og sagt,at borgeren ikke kan klare et fuldtidsjob, og at borgeren vil være hæmmet af det her resten af sit liv. Der er ikke nogen helbredelsesmuligheder, der er ikke nogen muligheder overhovedet, og at personen faktisk gerne vil ind aktivt og have et fleksjob og så bliver afvist på den her måde.

Inger Støjberg: Ja, nu er det jo mange spørgsmål, og jeg skal prøve at besvare så mange af dem, som det er muligt indenfor det her minut, som jeg har til at svare. Men for det første, så vil jeg sige, og det er meget afgørende, at kommunen er pligtig til at hjælpe borgeren videre. Og det vil sige, at kommunen jo hele tiden skal have fokus på, hvordan man netop bringer borgeren videre. Og det kan jo været til et job. Det kan også være til andre ting. Når vi har et kontanthjælpssystem, som vi har, hvor der er en pligt til gensidig forsørgelse, så er det jo faktisk på baggrund af en meget lang tradition i Danmark om, at hvis man er gift, at man så netop har pligten til at forsørge hinanden i situationer som det her, og det er jo, som jeg nævnte, for det første en gammel tradition, men det er også sådan, at det også er noget, som bl.a. Dansk Folkeparti også bakker op om. Det er så også sådan, hvis man kigger på sygedagpengeloven, at der jo er en række forlængelsesmuligheder i sygedagpengeloven i høj grad faktisk takket være Dansk Folkeparti, og det er jo så også årsagen til, at den borger, som der er omtalt her, jo rent faktisk har modtaget sygedagpenge i to år imod det ene år, som der ellers er udgangspunktet.

Tina Petersen: Jamen, vi erkender os da selvfølgelig, at vi er en del af de aftaler, der er indgået. Dertil er der sådan set ikke noget problem. Problemet ligger i, at vi står med nogen mennesker i dag, som står og ikke har andre muligheder. Når jeg sådan vil prøve og ind på det, så er det jo ikke nogen i vores samfund forhåbentlig, som forventer at skulle ryge på en kontanthjælp, hvis de har arbejdet det meste af deres liv. Der er ingen, der forventer at blive syge brat forhåbentlig da i hvert fald. Og da forventer man jo ligesom, at der er et system, der går i gang. Her da kan man så sige, at man har selvfølgelig forsørgelsesretten mod hinanden, hvis man er gift, men den må et eller andet sted være svær, når man nu ønsker at deltage i samfundet i et fleksjob og så bliver afvist på den her måde, Man forventer jo ikke at ryge helt ned og ikke engang at kunne modtage en kontanthjælp, helller ikke hvis man har en lille ejendom et eller andet sted. Det er jo en utålelig situation at blive sat i.

Inger Støjberg: Når vi har indrettet sygedagpengereglerne, sådan som vi har, hvor udgangspunktet det er, at man modtager sygedagppenge i et år, så er det i virkeligheden også for at give et meget kraftigt signal om, at man som kommune er forpligtet til at hjælpe hver en borger videre, som der er kommet på sygedagpenge. Vi kan se i lande, hvor der ikke er en grænse, eller hvor grænsen for sygedagpenge er anderledes end i Danmark, at tingene rent faktisk skrider. Det betyder også, at hvis man kigger til Sverige, hvor man før hen ikke havde en begrlænsning, så har man lagt en begrænsning ind, der stort set er tilsvarende den danske, fordi man netop har kunnet se, at det hjælper ikke borgerne videre, hvis der ikke ligesom  er en kant, en opgave for kommunerne at arbejde hen imod, og det vil altså sige, at man indenfor et år skal afklare en borger. Vi har jo så også i fællesskab med Dansk Folkeparti registreret, at der er tilfælde, hvor det kan være meget vanskeligt at afklare en borgers situation i løbet af et år, og det er derfor, der er kommet en række forlængelsesmuligheder ind, som jeg nævnte før, og jeg vil gerne sige, at der har Dansk Folkeparti været meget aktiv medspiller til netop at forbedre de her muligheder.

Tina Petersen: Jamen, jeg synes det er interessant, at ministeren nævner, at der er et år til afklaring. I det her tilfælde er der så gået to år. Og der er ikke noget, der har ændret sig, tværtimod. Specifikt, så vil jeg jo sige, at det er stadigvæk et skidt problem at stå med og ikke blive afklaret i de her situationer, så man ved, hvor man står konkret økonomisk, når man nu har været udsat for enten en arbejdsskade eller noget andet ulyksaligt i sit liv, så man ikke kommer til at stå i den her umiddelbare dårlige situation, hvor man ikke kan komme videre i sin sag selv trods det, at man som sagt ønsker at delagtiggøre sig selv.

Inger Støjberg: Ja, jeg vil nu endnu engang fastholde vigtigheden af, at kommunerne påtager sig den opgave, som de har fået. Og det er netop at bringe borgerne videre. Det er at få afklaret situationen, og så er det jo altså muligt netop for kommunerne at trække lidt ekstra tid i og med, at vi har lagt de her forlængelser ind. Jeg mener, at vi i ordets gamle betydning gør borgerne en bjørnetjeneste, hvis vi blot giver kommunerne endnu længere frister for at afklare, og det er i virkeligheden det, vi kan se fra bl.a., Sverige, der netop har ladet sig inspirere af bl.a. det, vi gør i Danmark, og så lagt en varighedsbegrænsning ind. Fordi altså problematikken er altså, at for mange borgere kommer til at sejle i deres egen sø, og det kan vi simpeklthen ikke være bekendt. Så kommunerne har en stor opgave her, man har en forpligtelse til at hjælpe borgerne videre, og jeg mener i virkeligheden, vi har en forpligtelse til også at holde fast i de regler, som vi har sat op, netop for at værne borgerne, kan man sige, for at tiden bare går, og man ikke bliver afklaret.