Kommunen afgør selv, hvad der er nødvendige udgifter

Inger Støjberg.

Så er det slået fast. Det er op til Svendborg Kommune selv at afgøre, om kontanthjælpsmodtageres udgift til fagforening og efterløn er nødvendige udgifter eller ej. Det fremgår af et svar, som beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) har givet i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. Svendborg Kommunes Borgerservice afviser konsekvent at anerkende fagforeningskontingent og efterlønsbidrag som nødvendige udgifter. Den må ikke gøre andet, har kommunen argumenteret. Men den forklaring holder – ifølge beskæftigelsesministeren – ikke.

Både Borgerservice og den socialdemokratiske formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Grete Schødts, har konsekvent fastholdt, at kommunen ikke må anerkende kontanthjælpsmodtageres udgifter til fagforening og efterløn som nødvendige udgifter – og tage det med i beregningen af kontanthjælpsmodtageres rådighedsbeløb. Kommunens holdning blev afsløret, da Svendborgs NetAvis beskrev Jane Nielsens situation. Hun kunne ikke – sagde Borgerservice – få støtte til køb af medicin. Borgerservice havde beregnet hendes rådighedsbeløb til at være større, end det er i virkeligheden – fordi Borgerservice ikke regnede hendes udgift til de to ting med. Borgerservice betegnede de to udgifter som ”unødvendige”. Siden kunne netavisen afsløre, at Borgerservice konsekvent betegner de to udgifter som unødvendige. Og at kommunen fastholder, at den ikke må betragte udgifter til fagforening og efterløn som nødvendige udgifter.

Nu fastslår beskæftigelsesministeren, at kommunens forklaring ikke passer. Det er helt op til kommunen selv at afgøre det. Det er ikke ulovligt – det kommunen gør. Men det vil være lige så lovligt at anerkende de to udgifter som nødvendige. De fremgår af et svar, hun har givet i Arbejdsmarkedsudvalget, hvor folketingsmedlem Line Barfod, Enhedslisten, havde bedt om en redegørelse på baggrund af Svendborg Kommunes praksis. Inger Støjberg siger i sit svar bl.a., at ”hvilke konkrete udgifter, der indgår, beror på et skøn, som kommunen foretager. Der er ikke i loven fastsat regler om, hvilke udgifter en kommune kan anerkende ved vurdering af borgerens økonomiske behov”.

Det har i den svendborgensiske fagbevægelse – mildt sagt – vakt undren, at en socialdemokratisk ledet kommune ikke vil anerkende fagforeningskontingent og efterlønsbidrag som nødvendige udgifter. Efter beskæftigelsesministerens svar siger Svendborgs socialdemokratiske borgmester, Curt Sørensen, nu, at han vil tage sagen op. Han vil have en drøftelse af, om kommunens politik på dette område skal ændres. Både hvad angår fagforeningskontingent og efterlønsbidrag.

Også den konservative Henrik Nielsen, formand for Erhvervsudvalget, som Borgerservice hører under, vil tage sagen op efter beskæftigelsesministerens svar. Han erkender, at kommunens argument for ikke at anerkende de to udgifter har været forkert. Han mener dog ikke, man kan sidestille de to udgifter. Han vil først og fremmest overveje at ændre politikken hvad angår efterlønsbidraget. ”For det kan få nogle konsekvenser, hvis folk bliver nødt til at stoppe indbetalingen til den ordning”, siger han. Derimod mener Henrik Nielsen ikke, at fagforeningskontingent kan betragtes på samme måde. ”Når man ikke er i arbejde, har man jo ikke noget særligt behov for at være med i en fagforening. Man kan jo altid melde sig ind igen, når man får et arbejde”, siger Henrik Nielsen.

Line Barfod havde i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg bedt ministeren svare på følgende spørgsmål:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke regler og praksis der gælder for, hvilke udgifter en kommune kan anerkende, når de skal vurdere, hvor stort et rådighedsbeløb en borger på kontanthjælp har, og dermed om borgeren skal have ekstra hjælp til f.eks. en stor medicinudgift. Ministeren bedes i den forbindelse oplyse, om der er regler/praksis, der betyder, at en kommune ikke må anerkende fagforeningskontingent og efterlønsbidrag som nødvendige udgifter?”

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har svaret:

”Jeg kan oplyse, at der ikke fra centralt hold er fastsat regler om rådighedsbeløb til brug for kommunens vurdering, når kommunen skal træffe afgørelse om f.eks. hjælp til enkeltydelser efter aktivloven.

Det er blandt andet en forudsætning for hjælp i særlige tilfælde efter aktivloven, at borgeren er i økonomisk trang. Kommunen skal derfor foretage en konkret individuel vurdering af borgerens indtægter og rimeligt begrundede udgifter.

Den økonomiske vurdering, og hvilke konkrete udgifter der indgår, beror på et skøn, som kommunen foretager. Der er ikke i loven fastsat regler om, hvilke udgifter en kommune kan anerkende ved vurdering af borgerens økonomiske behov.

Ankestyrelsen kan efter retssikkerhedsloven efterprøve kommunernes og de sociale nævns afgørelser. Ankestyrelsen kan antage klagesager til principiel behandling, hvis de er egnede som bindende vejledning i tilsvarende sager.

Ankestyrelsen har oplyst, at den skønsmæssige afvejning, som kommunerne skal foretage, når de træffer afgørelse om en borgers behov for hjælp, betyder, at de enkelte afgørelser ofte er for konkrete til, at de kan anvendes som bindende vejledning i tilsvarende sager. Ankestyrelsen har derfor ikke mange principafgørelser om, hvilke udgifter der er rimelige at anerkende ved en rådighedsvurdering af den enkelte borgers økonomiske situation.

Ankestyrelsen har endvidere oplyst, at styrelsens principafgørelser på området drejer sig om specifikke udgiftsposter, der adskiller sig fra det generelle billede, og hvor Ankestyrelsen har fundet grundlag for at fastlægge en praksis.

Ankestyrelsen har herudover oplyst, at styrelsen ikke har antaget principafgørelser, hvor antagelsestemaet har været, om fagforeningskontingent og efterlønsbidrag er udgifter, der bør eller ikke bør indgå som rimelige udgifter ved beregning af rådighedsbeløbet for en borger på kontanthjælp. Ankestyrelsen har derfor ikke taget specifikt stilling til dette spørgsmål”.