Venstre og Konservative er trukket i arbejdstøjet. I aften vil de i byrådet arbejde for jord- og skovejernes modstand mod Nationalparken. De vil støtte en mini-Nationalpark, Tåsinge-modellen, som tidligere har fået flertal i arbejdsgrupperne ved hjælp af stemmekvæg. Se navnene på stemmekvæget.

De skabte det ”store” flertal for Tåsinge-modellen

Bøndernes organisation, Centrovice, har organiseret modstanden.

Af Frede Jakobsen

I aften vil bøndernes og skovejernes kamp mod en Nationalpark Det Sydfynske Øhav blive ført helt ind i byrådssalen – når Konservative og Venstre vil slå et slag for at få byrådet til at skrotte det forslag, som nu ligger klar efter flere års arbejde. Konservative og Venstre vil ikke være med til at sende forslaget i offentlig høring i februar-marts næste år. I stedet vil de to partier have den såkaldte Styringsgruppe (for nationalpark-arbejdet) til at lave et nyt og meget mindre forslag – den såkaldte Tåsinge-model – som støttes af netop bønder og skovejere.

Tåsinge-modellen – det fremhæves igen og igen af bøndernes og skovejernes organisationer – fik flertal ved afstemninger i de fire arbejdsgrupper under Styringsgruppen. Det var fire åbne hovedarbejdsgrupper, hvor alle borgere kunne deltage. Styringsgruppen valgte ikke at følge afstemningerne i arbejdsgrupperne, men i stedet fremsætte forslaget om en meget stor og omfattende Nationalpark. Det vil sige, ikke hele Styringsgruppen. De tre medlemmer fra netop bøndernes og skovejernes organisation er imod – og støtter i stedet Tåsinge-modellen.

Udemokratisk brug af stemmekvæg. Sådan har Nationalpark-tilhængere sagt om afstemningerne i de fire arbejdsgrupper. De har hævdet, at nationalpark-modstanderne havde mobiliseret en masse mennesker til at komme til de afgørende møder for at stemme for Tåsinge-modellen. Det er ikke længere bare en påstand. Det kan dokumenteres – ud fra de officielle mødereferater og -statistikker. En masse mennesker deltog f.eks. kun i ét møde i deres arbejdsgruppe – det møde, hvor der skulle stemmes om nationalparkens geografiske afgrænsning. Andre deltog i hele to møder  – nemlig også i arbejdsgruppens første møde, hvor der skulle vælges formand.

I Styringsgruppen er de tre, der støtter Tåsinge-modellen: godsejer Christian Ahlefeldt-Laurvg-Lehn, Dansk Skovforening, godsejer Christian N.B. Ulrich, Centrovice og Patriotisk Selskab, og gårdejer Ib Jensen, Dansk Familiebrug. Disse tre sendte 12. november – sammen med Centrovice-fomand Niels Rasmussen – et brev til byrådet i Svendborg, hvor de netop opfordrer til at støtte Tåsinge-modellen. Svendborg er den første af de fem involverede kommuner, hvor kommunalbestyrelsen skal beslutte, om Nationalpark-forslaget skal sendes i høring eller ej.

Lad os se på godsejer Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn fra Hvidkilde Gods, som altså på vegne af Dansk Skovforening netop henviser til flertalsafgørelsen i de fire arbejdsgrupper. Han var selv til det første og de sidste to møder i Kulturhistoriegruppen – det første var det, der skulle vælge formand, de to sidste var møder, hvor den geografiske udbredelse var på dagsordenen. Han var ikke til det andet og tredje møde indimellem. Godsejeren var også til møde i Erhvervsgruppen og Naturgruppen – det vil sige til eksakt ét møde i hver gruppe, det sidste, hvor der skulle stemmes om parkens geografiske afgrænsning.

Hvis vi tager Erhvervsgruppen, så var der til det sidste og afgørende møde med afstemning  syv personer, som ikke havde deltaget i nogle af gruppens tidligere møder – altså dem, nationalparktilhængerne har kaldt stemmekvæg: Foruden Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn var det godsejer Henrik Blixen-Finecke fra Hesselagergård, Rasmus Høyby, Jørgen Bang, Jørgen Møller Andersen og Bjørn Haaning. Godsejer Ditlev Berner fra Holstenhuus Gods var også til det sidste af fem møder i gruppen. Men han havde desuden været til det første – det, hvor der skulle vælges formand. Ditlev Berner er en af nøglefigurerne i modstanderforeningen, som kalder sig Foreningen af Nationalpark-skeptikere.

Hvis vi ser på Friluftsgruppen, så dukkede der til det afsluttende møde 12 personer op, som ikke havde været til nogen af de tidligere møder overhovedet. Det var Bjørn Haaning (der var han igen), Jørgen Møller Andersen, godsejer Ulrik Bernhoft fra Mullerup Gods, Thorkild Therkelsen, Jeppe Grønlykke, Bo Andersen, Vibeke Andersen, Rasmus Greve, Jens Himmelstrup, Torben Lausen, Søren Balle og Elisabeth Skieller. For en trettende, Elisabeth Skiellers mand, Steen Skieller, var dette afsluttende møde det andet i Friluftsgruppen. Han deltog også i det allerførste – dér, hvor der skulle vælges formand.

Helt vildt er det gået for sig i den store Naturgruppe – hvor der skulle bruges mange stemmer. Der kom da også til det afsluttende møde18 personer, som ikke havde deltaget i nogle af de fire foregående møder. Fire af dem gengangere fra den samme performance i andre grupper: Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, Bjørn Haaning, Elisabeth Skieller og Jeppe Grønlykke. Desuden: Baron Niels Iuell-Brockdorf fra Valdemars Slot, godsejer Hans Ahlefeldt-Laurvig fra Hjortholm Gods, Jan Bert Gramsbergen, Michael Lauridsen, Ole Larsen, Erling Olesen, Anders H. Rasmussen, Carl G. Jensen, Alfred Andersen, Henning Krog, Ivan Hansen, Per Svenstrup, Jørgen Clausen og Ole Thomsen.

I den fjerde gruppe, Kulturhistoriegruppen, er det ikke kun godsejer Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn fra Hvidkilde, der har optrådt på det første møde (med formandsvalg) og det fjerde og femte møde (med afstemning om parkens størrelse) – men ikke på de ”kedelige” møder tre og fire. Det samme har godsejeren fra Tranekær, Christian Ahlefeldt-Laurvig, Hans Jakob Clausen og Kaj Allan Jørgensen.  Følgende deltog kun i de sidste to møder – dem med afstemninger: Steen Skieller, Ulrik Bernhoft og Bo Rasmussen.  Mens Bent Juul Sørensen, storbonden fra Ærø, formand for modstanderforeningen, kun deltog i gruppens næstsidste møde. Det samme gjorde Klaus Jørgensen, Jørgen Bang, Bente Marie Juel, Thomas Bernt Henriksen. Og endelig deltog følgende kun i det helt afsluttende afstemningsmøde: Niels Iuel-Brockdorf, Elisabeth Skieller, Gunner R. Hansen, Hans Ahlefeldt-Laurvig.

Hvis du synes, du kender nogle af navnene, altså at de går igen ved de afsluttende afstemnings-møder i arbejdsgrupperne – ja, så har du ret. Det er præcis disse møder, en række personer har haft stor interesse i at komme til – ikke de mellemliggende møder, hvor der ikke var afstemninger.

Bøndernes og skovejernes organisationer og Venstre og Konservative fremhæver altså Tåsinge-modellen. Eller som bønderne og skovejerne skriver i henvendelsen til byrådet: ”I alle arbejdsgrupper var der stort flertal for dette”. Ja, stort, men det skyldes først og fremmest stemmekvæg. Det vil sige de folk, der kun kom til de møder, hvor der skulle stemmes.  Lad os på den baggrund se på de afsluttende møder, hvor der blev stemt om Tåsinge-modellen:

I Kulturhistoriegruppen blev der på det 4. møde (11. februar) stemt. Der var 29 til stede. De 18 stemte for Tåsinge-modellen. 12 af de 18 var stemmekvæg. På det 5. møde i gruppen (6. marts) blev der også stemt. 26 personer var til stede. 14 af dem stemte på Tåsinge-modellen. 11 af dem var stemmekvæg.

I Erhvervsgruppen blev det 5. møde holdt den 6. maj.  30 personer deltog. 20 af dem stemte på Tåsinge-modellen. Af dem var syv stemmekvæg.

I Friluftsgruppen blev det sidste møde holdt den 20. marts. Vi har ikke tallet på, hvor mange der deltog i mødet. Men der var 30 stemmer for Tåsinge-modellen. 13 af dem var stemmekvæg. 18 mødedeltagere stemte for andre modeller end Tåsinge-modellen.

I Naturgruppen blev det sidste møde holdt den 13. marts. 52 personer deltog i mødet. 40 stemte for Tåsinge-modellen. Af dem var 18 stemmekvæg.

Med andre ord: At der blev tale om store flertal for Tåsinge-modellen, skyldes ene og alene sidste øjebliks-tilførslen af stemmer. Stemmekvæg. Andre deltagere i møderne har da også berettet om, at en del af stemmekvæget kun blev til afstemningen. Da den var overstået, forlod de straks mødet.

Når Byrådet i aften skal tage stilling til, om Nationalpark-forslaget skal sendes i høring, er der ikke tvivl om flertallet. Ikke bare byrådets 15 røde medlemmer vil stemme for at sende det i høring – dermed ryger det i høring. Men også et Venstre-medlem stemmer for at sende det i høring – og stemmer dermed anderledes de ni andre V-byrådsmedlemmer. Det er Morten Sol Petersen, som selv har siddet i Styringsgruppen for Nationalparken – udpeget af byrådet.

Morten Sol Petersen siger, at han ikke nødvendigvis ender med at gå ind for det store Nationalpark-forslag, når det engang i foråret skal til endelig afstemning efter høringsperioden. Men han mener, forslaget skal sendes i offentlig høring. Og så kan man, siger han, netop bruge høringsperioden til at komme med ændringsforslag.

Venstre vil imidlertid overhovedet ikke have forslaget sendt i offentlig høring. De vil have forslaget skrottet og have Styringsgruppen til mere detaljeret at lave et forslag efter Tåsinge-modellen. Et sådan forslag vil Venstre og Konservative gerne have i offentlig høring.

”Mit parti mener, man så får muligheden for at vælge områder til en Nationalpark. Jeg tror, det er bedre med en mulighed for at vælge fra”, siger Morten S. Petersen.