Pernille Skipper.

Pludselig er hun ikke så klar i mælet længere, beskæftigel-sesminister Mette Frederiksen (A) – i sagen om Svendborg Kommunes Jobcenters registrering af i hvert fald to borgeres politiske aktiviteter. Hun har ellers selv tidligere taget klar afstand fra denne registrering (læs her). Fyns Politi har kaldt den ulovlig (læs her). Og Folketingets ombudsmand har kastet sit kritiske øje på sagen (læs her).

Men i et nyt svar i Folketinget til folketingsmedlem Pernille Skipper (Ø) er beskæftigelsesminister Mette Frederiksen ikke længere så klar i spyttet, som da hun i november i et andet svar tog klart afstand fra Svendborg Kommunes handling. I sit nye svar åbner Mette Frederiksen op for, at det meget vel kan være lovligt at gøre, som Svendborg gjorde.

Med det nye svar lukker beskæftigelsesministeren ikke sagen om Svendborg Kommunes registrering af politiske oplysninger om – i hvert fald to – borgere, som bruger Jobcentret. Tværtimod. Nu skal både Mette Frederiksen og justitsminister Morten Bødskov (A) forholde sig til sagen – for Pernille Skipper har stillet nye spørgsmål til dem.

RAMASKRIG OVER POLITISK REGISTRERING

Et ramaskrig rejse sig, da det sidste år blev afsløret, at Jobcentret i de to personers ressourceprofil havde registreret, at de gik til demonstration mod selvsamme kommunale jobcenter og i øvrigt skrev læserbreve med kritik af det. Svendborg Kommune selv bøjede nakken, men fastholdt, at man godt i ressourceprofilen kunne have skrevet, at folk gik til demonstration. For i så fald er der tale om en ressource. Man skulle bare ikke have skrevet, hvad de gik til demonstration imod. For så ville der være tale om politisk registrering.

Sagen om registrering blev meldt til politiet. Det kom der ikke noget ud af. Politiet fastslog efter en efterforskning, at der godt nok var tale om en lovovertrædelse, men en hændelig én af slagsen. Ombudsmanden tog af egen drift – og det er uhyre sjældent – sagen op, men lagde den til pause, fordi den samtidig blev rejst i Folketinget. Mette Frederiksen svarede i november på et spørgsmål fra Pernille Skipper: ”Jeg tager klart afstand fra, at jobcentre registrerer oplysninger om borgernes politiske aktiviteter i ressourceprofilerne”.

UKLAR RETSTILSTAND

Men Mette Frederiksen bad dengang samtidig Datatilsynet om en udtalelse. Den er kommet nu. Og på den baggrund har Mette Frederiksen igen svaret Pernille Skipper i Folketinget. Et svar, som Pernille Skipper tolker derhen, at selv om Mette Frederiksen selv tager afstand fra den slags politiske registrering, så kan Jobcentrene med den nuværende lovgivning faktisk selv bestemme, hvilke oplysninger der skal stå i den enkelte borgers ressourceprofil.

”Det er stadig på ingen måde klart, om ministeren er enig i, at det er lovstridigt at registrere oplysningerne. Vi ved selvfølgelig fra et tidligere svar, at ministeren tager afstand fra registreringen, men så længe, at der ikke er klarhed over retstilstanden og konsekvenserne, kan kommuner jo fortsætte denne praksis”, siger Pernille Skipper, som fortsætter:

”Jeg stiller derfor nu flere opfølgende spørgsmål til beskæftigelsesministeren, og inddrager også justitsministeren i sagen, så vi kan få en klar melding om borgernes rettigheder. Vi har behov for at få bekræftet, at det er i strid med borgernes grundlæggende rettigheder at registrere politisk observans i ressourceprofiler, og hvilke konsekvenser det har, når kommuner krænker de rettigheder.”

Der var også tvivl i et andet spørgsmål i denne sammenhæng – nemlig om borgeren kan kræve en oplysning i en ressourceprofil om politisk aktivitet slettet. Det tilbød kommunen den ene af de to borgere. Men ikke den anden. Og det spørgsmål besvarer Mette Frederiksen ikke, mener Pernille Skipper.

KOMMUNERNES KONKRETE AFGØRELSE

I sit svar lader Mette Frederiksen det reelt være op til kommunerne at afgøre, hvad der er relevant og hvad, der ikke er relevant at skrive i en borgers ressourceprofil. Om ressourceprofiler opridser ministeren:

”En ressourceprofil indeholder 12 elementer, der benyttes til at vurdere en borgers ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer i forhold til at kunne indgå i jobfunktioner på arbejdsmarkedet. Disse elementer er: 1) Uddannelse, 2) arbejdsmarkedserfaring, 3) interesser, 4) sociale kompetencer, 5) omstillingsevne, 6) indlæringsevne, 7) arbejdsrelevante ønsker, 8) præstationsforventninger, 9) arbejdsidentitet, 10) bolig og økonomi, 11) sociale netværk og 12) helbred”.

Godt nok er det, siger Mette Frederiksen, ”kun de oplysninger, der er relevante i forhold til borgerens arbejdsevne og mulighederne for, at arbejdsevnen kan udvikles, der skal indhentes”. Men hun undlader i sit svar at sige noget om, hvad det er for oplysninger, eller måske nærmere hvad det så ikke er for oplysninger, der må tages med under de 12 meget brede overskrifter. I stedet lægger Mette Frederiksen det op til det enkelte Jobcenter, den enkelte sagsbehandler, at afgøre, hvad der er relevant:

”Det beror på en konkret vurdering, hvornår en oplysning om en borger er relevant at medtage i en ressourceprofil”, siger Mette Frederiksen.

Når der på Jobcentret først er lavet en ressourceprofil på en borger, ja så er der ikke mere noget at komme efter – ifølge beskæftigelsesministeren: ”Der kan ikke klages over selve indholdet af en ressourceprofil, men over afgørelser der træffes på grundlag af de beskrivelser og vurderinger, der indgår i ressourceprofilen”, siger hun.

NYE SPØRGSMÅL

Beskæftigelsesministeren er dog ikke færdig med sagen fra Svendborg. Hun skal nu svare på Pernille Skippers nye spørgsmål. Pernille Skipper har spurgt Mette Frederiksen, om hun vil ”bekræfte, at det er i strid med persondatalovens regler at omtale borgeres politiske tilhørsforhold, overbevisninger og/eller aktiviteter i ressourceprofiler?” Og desuden, om hun vil ”bekræfte, at borgere, som i sin ressourceprofil har fået indskrevet oplysninger om borgerens politiske tilhørsforhold, overbevisninger og/eller aktiviteter, har krav på at få disse oplysninger slettet?”

Desuden har Pernille Skipper bedt justitsminister Morten Bødskov ”vurdere lovligheden af tilfælde, hvor kommunale jobcentre indskriver borgeres politiske tilhørsforhold, overbevisninger og/eller aktiviteter i borgerens såkaldte ressourceprofil i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Grundloven, herunder redegøre for relevante bestemmelsers indhold og relevant praksis på området i dansk ret og hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol”.

Læs hele Mette Frederiksens svar her.