Mette Frederiksen.

Af Henrik Herløv Lund 

Det kunne lyde progressivt, når den socialdemokratiske beskæftigelsesminister Mette Frederiksen vil ophæve matchgrupper og erklærer at ville hjælpe også de allersvageste. Problemet er, at der er ringe udsigt til penge hertil, tværtimod kun til flere besparelser. Dermed risikerer det i bedste fald at være tomme ord. I værste fald betyder ophævelsen af matchgrupperne, at også de allersvageste piskes rundt i meningsløse aktiveringstiltag, som ikke er målrettet og hjælper dem. Så vil det i realiteten være et tilbageskridt.

Da der skulle spares 3,6 mia. kroner på førtidspension og fleksjob, kaldte Mette Frederiksen det “at gå fra passiv til aktiv hjælp” – altså en tilsyneladende progressiv begrundelse, som i virkeligheden dækkede over forringelser og besparelser.

Nu er Mette Frederiksen i gang med, hvad der formentlig er endnu et tomt PR-stunt: I forbindelse med kontanthjælpsreformen skal matchgruppeinddelingen af kontanthjælpsmodtagere afskaffes.

“Nu skal alle – selv de svageste i gruppe 3 – have hjælp og aktiveres af kommunerne“, hedder det fra Mette Frederiksen.

Det kunne lyde progressivt, at gruppen af de allersvageste kontanthjælpsmodtagere med psykiske, sociale og misbrugsproblemer også skal have hjælp.

Problemet er imidlertid bare, at regeringen med sit økonomiske sanktionssystem pisker kommunerne til galopperende merbesparelser. Mindst 10 mia. kroner har kommunerne i 2012 sparet mere, end de skulle. Og disse merbesparelser vil fortsætte, så længe sanktionssystemet består. Og regeringen har ikke tænkt sig at ændre det.

Oven i vil regeringen tilmed med selve kontanthjælpsreformen netto ikke investere mere, men tværtimod spare 1 mia.

Der er altså ringe eller ingen som helst økonomisk udsigt til, at kommunerne vil blive i stand til at give så mange yderligere tilbud, at man kan hjælpe disse de allersvageste og “tungeste” kontanthjælpsmodtagere.

Det eneste, der således formentlig sker ved Mette Frederiksens ophævelse af matchgrupperne, er, at kommunerne nu får til opgave at piske også matchgruppe 3 rundt i de sædvanlige meningsløse aktiveringstiltag, som ikke er målrettet denne gruppe og dermed heller ikke vil hjælpe dem.

For penge til mange flere tilbud og til målrettede tilbud til de svageste er der samlet set ingen udsigt til, at kommunerne får.

Altså er Mette Frederiksens ophævelse af matchgrupperne formentlig ingen forbedring, men risikerer tværtimod at være et tilbageskridt.

Endnu engang oplever vi Mette Frederiksen forsøge at give forringelser en progressiv iklædning i pressen.

(Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker – cand. scient. adm. Var med i den tidl. Alternative Velfærdskommission. Ikke partitilknyttet. Læs flere af hans kommentarer og analyser på: http://www.henrikherloevlund.dk/).