Hvis det her er svaret – hvad var så spørgsmålet?

Af Nikolaj Kløve Schnurre

Nikolaj Kløve Schnurre.

Til eftertanke for borgere, forældre og politikere: Hvis den alternative model er svaret – hvad var så spørgsmålet?

o Lav en model, som sikrer økonomisk bæredygtighed og sparer mindst 17,5 mio. om året.

o Lav en model, som har bred opbakning hos borgerne i de berørte områder.

o Lav en model, som sikrer faglighed, udviklingspotentiale og lokalmiljøer.

o Lav en model, som bygger på motivation for læring og tilvalg.

o Lav en model, som er gennemprøvet af andre.

o Lav en model, som påvirker Hømarkskolen i den rigtige retning.

o Lav en model, som sikrer vores børn i trafikken.

Alle disse væsentlige spørgsmål kan der svares ja til i den alternative model. Kan forvaltningens model det? Generelt set nej, hvilket jeg her vil uddybe.

Økonomisk er modellen belastet af store anlægsinvesteringer og ombygninger, for at modellen passer til den nye struktur. Anslået skal der investeres ca. 60 mio. kroner, mod 0 kroner i den alternative model. Derudover kommer alle investeringerne i sikre skoleveje, også her vil den alternative model være meget billigere. Den alternative model vil fra år 1 forbedre kommunekassen med mindst 20 mio. årligt. Gad vide, hvor mange år der går, før den akkumulerede besparelse bare har tjent ombygningerne og sikring af skolevejene ind? Er det 5 år? Er det 7 år?

Når jeg læser høringssvarene fra de mest berørte områder, er modstanden meget stor mod forvaltningens model, mens der er stor opbakning for den alternative model i områderne. Folk vil det lokale, folk vil enhedsskolen fra 0.-9. klasse, og folk vil godt linier for de store elever, men de vil ikke tvinges. De vil have valgmuligheden og dermed et aktivt tilvalg.

Derfor er det også min fornemmelse, at mange forældre, hvis de tvinges, faktisk vil anstrenge sig for at vælge Hømarkskolen som ungeskole fra, og en del vil helt vælge folkeskolen fra, bare fordi de ikke kan se meningen i projektet med ungeskolen. Hvorfor vælge en model, som næsten alle ikke ønsker? Selv personalet på Hømarkskolen har i et selvstændigt høringssvar sagt fra.

Det handler om motivation. Elever skal have lige så meget lyst til at lære, når de går ud af skolen, som de har, når de kommer ind i den. Derfor skal eleverne vælge mellem forskellige linjer, før de starter i 7. klasse i Fredericia. Her har Fredericia Kommune igennem de sidste 5 år vist vejen og forenet det lokale med aktive tilvalg. I 6. klasse skal de elever, der går på en skole med linjer i overbygningen, og de elever, der går på skoler, som kun har klasser til og med 6. klassetrin, sammen med deres forældre og lærere vælge, hvilken linje de vil gå på. Interesse-differentiering kunne man kalde det. Eleverne deler sig efter, hvad de interesserer sig for. Evalueringen i Fredericia viser motiverede elever, og at tilbuddene favner bredt, så alle børn og unge har lige muligheder for at vælge en linje. Endvidere værdsætter eleverne den arbejdsro og legitimitet til at arbejde med fordybelse, som linierne skaber grundlag for. Eleverne lægger vægt på, at de kan få deres linjeønske opfyldt på deres egen skole, men flere er dog parate til at køre efter det rigtige tilbud – dog helst i skoledistriktet, som hovedregel vælger eleverne og ikke forældrene linjen. Læs evt. mere på den-alternative-model.dk.

Særligt interessante linier bør placeres på Hømarkskolen, for at udnytte dens lokalemæssige kapacitet. Der skal umiddelbart være 4 spor på Hømarkskolen. Dermed placerer den alternative model sig mellem forvaltningens model og den nuværende struktur. Dvs. at man får afprøvet tænkningen uden at opgive alt på en gang. Der skal udvikles et ungdomsmiljø på tværs af skolerne ved at udvide samarbejdet mellem de forskellige distriktsskoler. I dette samarbejde skal der laves særlige linier. Det samlede udbud af linier skal koordineres af forvaltningen, så det sikres, at der er gode muligheder for alle elever.

Ved at placere særligt interessante linier på Hømarkskolen vil man kunne bruge disse store elever som skolestoresøskende for de mindre elever på Hømarkskolen. Endvidere bør Hømarkskolen indtræde i Svendborg Projektet. Disse tiltag vil samlet set give en helt anden Hømarkskolen end den, vi kender i dag.

Trafikalt kan det forventes, at Østre, Vestre, Rantzausminde og Hømarkskolen hver eneste morgen vil være en kæmpe udfordring for alle parter. Hertil kommer, at mange elever i forvaltningens model skal transportere sig langt hver eneste morgen og for hvis skyld? I den alternative model vil det kun være nogle få, og de har alle valgt noget til, som de mener er godt for netop dem.

En afsluttende kommentar: Interessant er det at vende tingene lidt på hovedet. Hvis nu den alternative model havde været forvaltningens forslag, og en gruppe borgere havde forslået forvaltningens model. Hvilken model ville så blive foretrukket af borgerne i de berørte områder? Ville politikerne da være parate til at bruge 60 millioner kroner på ombygning og tilbygning på skolerne for at imødekomme et forslag fra nogle borgere? Næppe.

Ville borgere og forældre være frustreret over, at vores politikere foretrak en skolestruktur uden store følgeomkostninger, som er baseret på lokalmiljøer og som fungerer med stor succes i Fredericia? Næppe.

Carpe Diem.

(Nikolaj Kløve Schnurre, Thurø, er medlem af skolebestyrelsen ved Thurø Skole og en af arkitekterne bag Den Alternative Model).