Alperoserne var på programmet tirsdag aften i musikforeningen Folk For Folk på Hansted. En aften med melankolien og det rørstrømske i højsædet. Jens Meincke anmelder.

Tårer i øjnene er OK

Af Jens Meincke

Alperoserne på Hansted tirsdag aften. Foto: Knud Mortensen

Der var fuldt hus, da musikforeningen Folk For Folk præsenterede den lokale musikgruppe Alperoserne tirsdag aften på Hansted. Alperoserne er normalt en kvintet, men var denne aften uden violinist. Det ødelagde dog hverken humøret hos musikere eller publikum, selv om det var en aften med melankolien og det rørstrømske i højsædet. Alligevel var der god plads til humoren, og publikum var nemme at lokke.

Som noget af det første blev vi inviteret med på klassikeren ”Hjælp mig Madonna” for mund-mandolin. Dette foregår ved, at den enkelte hurtigt fører sin pegefinger frem og tilbage over sine læber, samtidig med at man nynner melodien. Det var der rigtigt mange, der gjorde, ligesom publikum greb enhver chance for at synge med. Det gjaldt f.eks. den gamle Gitte Hænning klassiker ”Ta’ med ud og fisk” – præsenteret som et ”kækt nummer”. (Her var der ikke rigtig noget at græde over)

Der er ikke mange, der tør binde an med viserne fra Osvald Helmuths repertoire, men vi fik alligevel sangen om ”Andresen” i en herlig udgave. De fleste af sangene synges af Josefine Ottesen, men at de andre også kan synge, blev demonstreret i en findæmpet a cappella udgave af ”Du spørger min dreng.” PH’s ”Hvorfor er lykken så lunefuld” viste til gengæld musikernes evner som instrumentalister på glimrende vis.

I programmet præsenteres de således:”Alperoserne er en musikgruppe, der med kærlig hånd og modigt hjerte tager livtag med viser og muntre melodier – alt sammen i swingende, livsglade og legesyge arrangementer. Med virtuos fortælleglæde og gyngende musikalitet kaster disse kvinder sig ud i skæve, rørende og overraskende versioner af kendte numre.” Det kan jeg ikke sige bedre og vil derfor ikke prøve.

Selv siger Josefine Ottesen: ”Vi vil ikke gi’ folk rugbrød, men…croisanter”. Således mener hun heller ikke, at der er tale om nostalgi, men om at genopdage klichéerne og at stå ved følelserne. Tårer i øjnene er nemlig OK. Publikum kunne ved selvsyn konstatere: ”Vi supplerer hinanden godt og er go’e legekammerater.” Alperoserne var denne aften:Britta Kristensen: guitar, percussion, vokal. Berit Andersen: piano,vokal, percussion. Anne Mette Eliasson: elbas, vokal,percussion. Josefine Ottesen: vokal, percussion, ukulele.