Den meget populære byrådspolitiker, Masoum Moradi, forlader SF. Masoum Moradi blev for få måneder siden genvalgt til byrådet, hvor han havde siddet i fire år sammen med Bruno Hansen. Ved valget i november sidste år fik SF en kanon-fremgang – fra to til fire byrådsmedlemmer. I det nye byråd er Masoum Moradi blevet SF’s medlem af det magtfulde Økonomiudvalg. Men allerede nu – kun godt to måneder efter det nye byråd trådte til – har han meldt sig ud af SF. – Læs stort interview med Masoum Moradi.

Masoum vil tvinge S-SF-T til at samarbejde til højre

Masoum Moradi.

Af Frede Jakobsen

50-årige Masoum Moradi bekræftede med en pressemeddelelse kl. 18.14 – to timer efter Svendborgs NetAvis havde nyheden – at han har meldt sig ud af SF. Han vil, siger han, fortsætte som løsgænger i byrådet de næsten fire år, der er tilbage. Og han vil bruge sin mandat til at tvinge Socialdemokraterne, SF og Liste T til at samarbejde til højre med Konservative og Venstre om at redde Svendborgs økonomi. Han får en magtfuld plads i byrådet. For han er nu den 15. og afgørende stemme for de 14 røde i S, SF, T og Ø, og det samme er han for de 14 blå i Venstre og Konservative.

Masoum Moradi havde været medlem af SF i 15 år, da han i dag meldte sig ud. I to omgange har han været formand for SF-Svendborg. Han blev valgt til byrådet første gang for fire år siden. Indtil for ganske nylig var han også en af partiets folketingskandidater på Fyn. Han kom til Danmark i 1984 som flygtning fra Iran. Til daglig er han teamleder i Jobcenteret.

”Det har været en svær beslutning. Det er lige som at forlade sit andet hjem. Det er jo ikke bare noget, man sådan lige gør. Det har været en smertelig proces”, siger han om sit farvel til SF og de tre andre SF-byrådsmedlemmer, han nåede at sidde i gruppe med i godt to måneder: Bruno Hansen, Bente Bondebjerg og Mogens Stampe.

”Masoum Moradi, du siger i din pressemeddelelse, at du er skeptisk overfor blokpolitik. Men er det ikke lige meget, hvis den blok, du er valgt ind for, ellers fører en rigtig politik?”

”Prøv at se på den økonomiske udfordring, vi står overfor. Vi skal finde næsten 100 millioner kroner på to år – inden vi overhovedet begynder at snakke om at opfylde vores drømme om en ny Nordre Skole og andre ting. Vi er ude i ren overlevelse. Og jeg spørger så: Hvad sker der, hvis det ikke lykkes for os? Ja, så kommer der nogle mænd i hvide skjorter fra Indenrigsministeriet og løser problemerne. Og jeg tror ikke, de vil være bedre – for vores borgere, altså – til at løse problemerne, end vi selv vil være. Tværtimod og selv om det vil gøre ondt”, siger Masoum Moradi.

”Derfor mener jeg også, der skal være et stort politisk flertal bag de nødvendige serviceforringelser, som helt klart skyldes regeringens politik. Det sidste er jeg enig med Jesper Kiel fra Enhedslisten i. Men vi bliver nødt til lokalt at finde pragmatiske løsninger på problemerne. Og det kræver, at nogle af de store drenge går sammen om det. Vi kan selvfølgelig ikke i Byrådet helt undgå 15-14 afstemninger, som der var så mange af i Hornemanns periode. Og der vil være områder, hvor det brede flertal ikke kan være der. F.eks. om privatisering og om miljø. Men i det store spørgsmål om økonomien er det vigtigt at stå sammen og fast overfor befolkningen og reaktionerne fra den. Det ville være tåbeligt, hvis venstrefløjen alene stod for det. Det er jo Hornemann, der har tømt kommunens kasse. Så må han og hans også tage et medansvar nu”.

”Du siger i pressemeddelelsen, at du ikke vil tvinges til at stemme imod din egen overbevisning. Har du da gjort det?”

”Ja, det gjorde jeg på sidste byrådsmøde, da vi skar besparelsen på 20 millioner kroner ned til omkring 18 millioner. Jeg vidste fra mødet i Økonomiudvalget og fra vores dygtige administration, som vi har lyttet alt for lidt til, at vi ikke kunne regne med at få et par ekstra millioner fra P-afgiften. Men jeg stemte for. Hvad skulle jeg ellers gøre som medlem af SF? Men det vil jeg ikke udsætte mig for igen. Næste gang må de selv redde det hjem”.

”Du siger også, du vil gå efter at få etableret et bredt samarbejde. Hvordan?”

”Efter det, jeg nu har gjort, står det 14-14 i byrådet. Hvis en af fløjene vil køre blokpolitik, så er den altså afhængig af min stemme. Den vil jeg ikke lade dem bruge i sådan en situation. Dermed har S-SF-T ikke flertal, hvis ikke de kigger til højre. Og det synes jeg er vigtigt, at de gør. Jeg synes, det er et demokratisk problem med 15-14 afstemninger. Det er mærkeligt, at et så lille flertal skal bestemme det hele. Jeg vil altså trække mig, så S-SF-T bliver nødt til at snakke med Konservative og Venstre. Det er det, jeg håber kan lade sig gøre”.

”Det lyder også, som om du gør det her i protest mod Enhedslisten og S-SF-T’s samarbejde med den?”

”Det kan lyde mærkeligt, men nej, det er det faktisk ikke. Jeg har meget stor respekt for Enhedslistens Jesper Kiels fantastiske arbejde i byrådet. Det er hans fortjeneste, at f.eks. miljø, klima og energi har været så meget på dagsordenen. Og socialpolitisk har han gjort virkelig meget. Han er en vagthund i byrådet. En vagthund, som seriøst sætter sig ind i sagerne. En idealist. Stor respekt for det. Men han gør de her ting med fokus på landspolitikken. Han appellerer til nogle andre vælgere end SF. Nogle vælgere, som netop ønsker en vagthund i byrådet – til at holde S og SF på plads. Men sådan mener jeg ikke SF’s rolle eller min rolle skal være”.

”Masoum, for tre måneder siden stod du sammen med S-SF-T-Ø i et valgsamarbejde, der skulle skaffe et andet flertal magten i byrådet. Netop et rødt flertal. Er det så ikke vælgerbedrag, at du tre måneder senere skrider fra det samarbejde, som fik vælgertilslutning til et nyt, rødt flertal?”

”Nej, for jeg vil være tro mod det, jeg selv meldte ud i valgkampen. Jeg lovede, selv om der måske ikke var mange, der lagde mærke til det, at jeg ville arbejde for at få etableret et bredt samarbejde i byrådet. Usædvanligt, ja, men det var det, jeg sagde, at jeg ville arbejde for. Og så er det først for alvor gået op for os nu, hvor alvorligt økonomien har det. Hårene rejste sig på mig, da jeg fandt ud af det. Vi er så tæt på en katastrofe. Det vil jeg ikke ignorere. Og den største opgave nu er at få økonomien i orden. I et bredt samarbejde”, siger Masoum Moradi.