Thomas Strandvig.

Af Thomas Strandvig

George Orwell skrev i 1948 en fremtidsroman ”1984”. En af de ting, han forudsagde, var begrebet ”newspeak” eller på dansk ”nysprog”. Et sprog, hvor man vender alting på hovedet. Krig kaldes kærlighed, manipulation og hjernevask varetages af sandhedsministeriet osv. Hensigten er at ændre og regulere borgernes tanker gennem manipulation af sproget, og vi kender det godt her i Svendborg.

Tag f.eks. Curt Sørensen. Han kalder sig socialdemokrat, selv om han tydeligt med sine handlinger har vist, at han hverken er social eller demokrat. Alligevel stiller han op som taler den 1. maj kl. 13.30 i Krøyers Have. Curt Sørensen har sikkert fået sin kommunikations-jonglør, Kim Barren, til at skrive et par ord, der kan bortforklare den usædvanligt velfærdsfjendske politik, der praktiseres i Svendborg med ham som boss.

Han skal ikke være uimodsagt.

Den 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. Det lyder meget alvorligt, det der ”kampdag”, og i ”newspeak”-retorikken er det da også blevet ændret til at være arbejdernes ”festdag”, en hyggelig dag, hvor pensionerede beton-kommunister drikker masser af bajere og snakker om gamle dage. Slaget på Fælleden er meget længe siden, og det velfærdssamfund, Louis Pio talte om i 1872, er realiseret. Louis Pio sagde, at velfærd skal være en borgerret og ikke en almisse.

Vi er ved at miste vores borgerret.

Det er uhyggeligt, når Mette Frederiksen til sit reformudspil vælger titlen ”En del af fællesskabet”. Det er ”newspeak” og betyder, at man ikke er en del af fællesskabet, hvis man er for syg til at arbejde. Fællesskabet er forbeholdt den raske og arbejdende del af befolkningen. Er man alvorligt syg og oveni købet så uheldig, og det er de fleste, at man ikke kan få førtidspension eller flexjob, hedder det kontanthjælp, og så mister man grundlæggende borgerlige rettigheder. Forklaringen på reformen er, at vi ikke mere har råd til det velfærdssamfund, vi ellers har været verdensberømte for i mange år. Det er en myte, en løgn. Sandheden er, at vi ikke har råd til at lade være. At bevare velfærd i fremtiden bruges som alibi til at afskaffe velfærdssamfundet, så den grådige overklasse i Danmark kan få endnu mere velstand.

“Vel-færd” betyder ønsket om en god færd gennem livet. Hvis vi vender velfærd på hovedet bliver det til “Far-vel”. Det har samme betydning, men anvendes oftest om en enkelt begivenhed i livet.

Når Curt Sørensen, og mange andre politikere, siger ”Velfærd”, er det ”newspeak”, og sandheden er “Farvelfærd”. Betydningen mærker vi, hvis vi bliver ramt af sygdom eller mister vores arbejde. Konsekvensen er ekskommunikation. En udelukkelse af fællesskabet, der jo er forbeholdt de raske og arbejdende. Tab af borgerlige rettigheder, så som retten til at eje noget og til at bevæge sig frit omkring, og sidst, men ikke mindst, en dyne af skyld og skam. I medierne kaldes man ”samfundsnasser” og ”snylter”. Det er selvforskyldt, at man er havnet i en ulykkelig situation, for enhver er jo sin egen lykkes smed, lyder det retorisk.

Som Hanne Reintoft har sagt, var vi bedre stillet i den sorte middelalder. Dengang var det guds vilje, når uheldet var ude. Nu er det vores eget ansvar.

Denne forandring i vores samfund hverken kan eller må vi finde os i. Der skal siges klart nej til den usolidariske egoisme, der bliver serveret i ”newspeak” af både landets store medier og af Svendborgs borgmester. Vi er nødt til at kæmpe for at bevare vores borgerlige rettigheder og det universelle velfærdssystem, der har betydet, at Danmark i mange år har været et trygt og sikkert sted at bo.

Der er rigtigt mange gode grunde til at ses den 1. maj i Krøyers Have kl. 13.00

(Thomas Strandvig, 59 år, om sig selv: Er opvokset på Vesterbro i Kjøvenhavn i en baggård på 14 kvadratmeter med tre skraldespande og en sur vicevært. Blev smidt ud hjemmefra som 14-årig, og har arbejdet lige siden. Stålvalseværket, skovarbejder, jord og beton, tømrer, snedker, murer, rejsemontør, stilladser. Der er ikke meget jeg ikke har lavet. Op klokken kvalme og blive snydt for løn. Jeg har gået i livets skole i utallige skurvogne, men fik for et år siden lyst til at tage en “ungdomsuddannelse”, mens jeg venter på folkepensionen. Jeg fandt ud af, at alle har ret til sådan en. Jeg har fået mulighed for at lære at stave og sætte kommaer, og det er pragtfuldt. Jeg er meget lykkelig. Pt. VUC, Svendborg, HF-studerende på SU . Indtægt 5662 kr. om måneden før skat, og det er fan’me ikke ret meget. Jeg piver ikke, overhovedet ikke. Egenbetalingen til HF sponsorerer min far. Forældre skal jo sørge for deres børn. Det er de svage og syge, jeg kæmper for. Jeg skal nok klare mig, og jeg ved nemlig, hvad solidaritet betyder (og så har jeg en god køkkenhave og et par kaniner til gryden).)