Der var engang, og det er ikke længe siden, faktisk kun fire måneder, der var engang en politiker, som glædede sig til, at foråret skulle spire frem i Svendborg fra 1.januar. Så kom 1. januar. Det er to en halv måned siden. Men intet er sprunget ud. Bortset fra politikeren selv. Læs dagens spids fra Frede Jakobsen.

Politikeren, der sprang ud

Af Frede Jakobsen

KOMMENTAR: Måske det ikke er så svært endda, hvis man ellers har fulgt med i de seneste dages politiske nyheder. Men alligevel kommer her en gættekonkurrence. Et par uger før kommunalvalget for kun fire måneder siden skrev en af kandidaterne til byrådet i Svendborg, at der herskede ”kaos på højrefløjen”. Kandidaten sluttede sit læserbrev således: ”På venstresiden hersker derimod ro. En bindende politiske aftale har dannet grundlag for et konstruktivt samarbejde, der har defineret en ny retning for Svendborgs fremtid. Vi har lagt en klar plan for Svendborg, som vi straks efter valget vil gå i gang med at implementere. Det politiske forår nærmer sig. Befolkningen er så småt begyndt at glæde sig til tanken om, at de sidste fire års borgerlige styring af Svendborg blot har været en parentes i Svendborgs ellers stolte politiske traditioner”.

De ovenfor citerede linjer blev skrevet på et tidspunkt, hvor byrådet havde vedtaget kommunens budget for i år. Hvor byrådets medlemmer altså var klar over, hvor ringe Svendborgs økonomi har det. Det kan godt være, den er blevet endnu ringere siden da. Men grundlæggende var den, som den er nu få måneder senere. Og gættekonkurrencen? Jo, den handler selvfølgelig om at gætte, hvem det var, der skrev det ovenstående? Jeps, det var det nemlig – Masoum Moradi! Dengang medlem af byrådet for SF og SF-kandidat til det nye byråd, som han også blev valgt til, og som startede sit arbejde 1. januar – hvor det ”politiske forår” altså skulle begynde. Der er imidlertid endnu ikke så meget, der er sprunget ud. Bortset fra Masoum Moradi altså. Som er sprunget ud – af SF. Og dermed ud af den ”bindende politiske aftale” om ”et konstruktivt samarbejde” mellem S-SF-T-Ø for at gøre en ende på den ”borgerlige styring af Svendborg”, en aftale, som skulle skabe politisk forår i kommunen, en aftale som han for få måneder siden roste i høje vendinger. Forstå det, hvem der kan. I dag, altså.

Masoum Moradi har med sit farvel til SF sat ny rekord i Svendborg Byråd. Da det forrige byråd tiltrådte 1. januar 2006 skulle man helt hen i april, før det første medlem skred fra det parti, han var blevet valgt ind for. Det var Knud Albertsen, der skred fra De Konservative. Han gik kort efter ind i Venstre. I det byråd fulgte så det ene partihop efter efter det andet. Efter Knud Albertsens skift fulgte Morten Sol, som skred fra DF og havnede i Venstre. Medhat Khattab skred fra Venstre og hoppede til først Ny Alliance, så til Liberal Alliance for til sidste at havne hos De Konservative. Så gik Jørgen Pless fra sin døende Sydfyns Borgerliste over til Svendborglisten. Derover strøg også den Radikale Finn Olsen. Hvorefter de to sidstnævnte genoprettede Sydfyns Borgerliste og skred fra Svendborglisten. Der var godt nok gang i den. Denne gang skulle vi kun ind i marts, før det første medlem skred fra det parti, han var blevet valgt ind for – Masoum Moradi. Ny rekord med andre ord. Og hvis det sætter normen for partiskift i dette byråd, så bliver det da endnu vildere end sidst.

Forleden fik Masoum Moradi god plads til her i Svendborgs NetAvis at forklare sit brud med det parti, han har været medlem af i 15 år. Den forklaring – om, at han er imod blokpolitik, at økonomien er så slem, at der skal et bredt samarbejde til – kan man tage for gode varer. Eller man kan lade være. Selvfølgelig kan enhver, ikke mindst en politiker, skifte synspunkt. Det kaldes normalt – i hvert fald af den politiker, der gør det – at blive klogere. Det er ikke sikkert, at andre er enig med vedkommende i den karakteristik. Derfor kan det selvfølgelig godt være korrekt – at politikeren faktisk er blevet klogere. Men ærligt talt, der er altså ikke noget i Svendborgs situation, som har ændret sig voldsomt på de få måneder, siden Masoum Moradi skrev ovenstående, hvor han glædede sig til det røde forårs komme. Det var, helt sikkert, i forventning om et sådant rødt forår, at 651 svendborgensere stemte på ham personligt. Hvis de nu, fire måneder efter valget, føler sig bedraget, ja, så er det til at forstå.