Arno Kruse.

Af Arno Kruse

Spin og spindoktorer er blevet helt naturlige begreber i det danske samfund, og i det politiske liv er der efterhånden ikke nogen af de magtfulde politikere, der er i stand til at lyve troværdigt og effektivt uden hjælp fra en professionel løgnhals.

Spin defineres ifølge Nudansk Ordbog som noget så uskyldigt som det at kommunikere et budskab, så det bedst muligt passer en bestemt målgruppe. De fleste vil være i stand til at kommunikere et ærligt budskab til andre, men når budskabet hviler på en løgn, kræver det hjælp fra en spindoktor eller professionel løgnhals, som jeg hellere vil kalde dem.

I forbindelse med forringelserne af efterlønnen, dagpengeperioden, sygedagpengene, førtidspensionen etc. har vi oplevet en velorganiseret psykologisk påvirkning, som havde til formål at få os til at opfatte forringelserne som fremadrettede, positive reformer, som alle i samfundet fik gavn af. Og den opgave klarede de professionelle på eminent vis.

På trods af, at løgnen er til at få øje på, har det danske vælgerkorps honoreret de partier, der gennemførte forringelserne, men i den forbindelse kan vælgerne dog undskyldes lidt i kraft af, at S og SF, som før valget havde talt dunder imod de nævnte forringelser, pludselig skiftede mening og begik stribevis af løftebrud som betaling for en midlertidig, tidsbegrænset regeringsdeltagelse.

I disse dage har de professionelle løgnhalse travlt med at forberede gennemførelsen af en reform af kontanthjælpsområdet, og også i dette tilfælde vil reformen være ensbetydende med forringelser af levevilkårene for den gruppe i samfundet, der i forvejen har den ringeste indkomst og dermed den ringeste levestandard.

Den organiserede psykologiske påvirkning fra de professionelle løgnhalse kredser om nogle ganske bestemte paroler: ”Incitamentet mangler”, ”Det skal kunne betale sig at arbejde”, Kontanthjælpen er for høj”. Der er ingen tvivl om, at sådanne paroler vil få virkning i befolkningens opfattelse af både kontanthjælpsmodtagerne og deres lyst til at arbejde, og derfor er der ikke langt til at mene, at kontanthjælpen nok er for høj. Disse synspunkter anlægger mange mennesker, uden overhovedet at have det mindste kendskab til de faktiske forhold, og dette er netop formålet med at anvende professionelle løgnhalse.

I 2006 var ledigheden 102.900, mens den ved udgangen af 2012 var 157.857, hvilket ud fra de professionelle løgnhalses påstande kun kan betyde, at incitamentet i 2006 må have været større, siden flere kontanthjælpsmodtagere hellere ville arbejde end modtage kontanthjælp.

Det forholder sig imidlertid således, at kontanthjælpen er steget med 18 procent siden 2006, mens lønnen er steget med 20 procent, hvilket alt andet lige betyder, at det i dag bedre kan betale sig at arbejde for en kontanthjælpsmodtager, end det kunne i 2006. Incitamentet er altså blevet forbedret. Hvorfor i Himlens navn postulerer disse professionelle løgnhalse så det stik modsatte? Det gør de alene af den grund, at deres formål er at skabe forståelse for eller mindske modstanden imod den reform af kontanthjælpsområdet, som ikke er andet end en spareøvelse, der har til formål at forringe kontanthjælpsmodtagernes levevilkår.

Fremgangsmåden er nøjagtig den samme som i forbindelse med forringelserne af efterlønsordningen, dagpengeperioden, sygedagpengereglerne og førtidspensionsområdet. Denne gang er det bare kontanthjælpsmodtagerne, der må stå for skud, og i næste ombæring bliver det SU-området.

De professionelle løgnhalse får en mægtig løn, men det er selvfølgelig også mægtige forringelser, de kan sælge til en lidt naiv og godtroende befolkning, så set i den sammenhæng, har løgnen jo hurtigt tjent sig ind for de politiske magthavere, der har hyret dem.

Det er faktisk uhyggeligt, hvor nemt det er at tage røven flertallet i en befolkning.

(Arno Kruse, Longelse Sand, Langeland, er efterlønner. Han er tidl. medlem af kommunalbestyrelsen i Rudkøbing for Arno Kruses Liste. I dag er han medlem af Enhedslisten).