Kommuner dækker efterlønsbidrag og fagforeningskontingent

 

Jane Nielsen kunne ikke få dækket udgifter til efterlønsbidrag og fagforeningskontingent.

I hvert fald 25 kommuner gør det, som Svendborg Kommune ikke gør – og ikke vil: Dækker udgifterne til efterlønsbidrag for folk på kontanthjælp. Og endnu flere gør det, som Svendborg heller ikke gør. Og heller ikke vil. Dækker udgiften til fagforeningskontingent for folk på kontanthjælp.

I en række artikler har Svendborgs NetAvis afdækket Svendborg Kommunes politik på området. Kommunens Borgerservice har konsekvent karakteriseret kontanthjælpsmodtageres udgifter til efterlønsbidrag og fagforeningskontingent som unødvendige. I et konkret tilfælde betød det, at en sygemeldt borger, Jane Nielsen, efter at være sendt på kontanthjælp, kun havde 45 kroner at leve for om dagen. Hun insisterede nemlig på fortsat at betale til efterlønnen og fortsat betale kontingent til sin fagforening. Men ifølge Borgerservice kunne hun bare lade være med at betale disse ”unødvendige udgifter” og på den måde sikre sig flere penge at leve for.

Socialdemokraternes Grete Schødts forsvarede i lang tid kommunens afvisning af at anerkende de to udgifter som nødvendige. Fordi, sagde hun, at sådan var loven. Men det ændrede sig, da beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) i Folketinget på et spørgsmål fra Enhedslistens Line Barfod gjorde klart, at det er op til kommunerne selv at afgøre, om man vil betragte de to udgifter som nødvendige, når man vurderer situationen for folk på kontanthjælp.

Beskæftigelsesministerens svar fik Enhedslistens Jesper Kiel til at tage sagen op i Svendborg Byråd. I byrådet var løsgængeren, den tidligere SF’er Masoum Moradi den mest energiske modstander af at ændre på kommunens praksis. Han mente at kunne fastslå, at beskæftigelsesministerens svar var i direkte modstrid med loven. Sammen med de borgerlige sikrede han lige præcis et flertal imod at bede kommunens Erhvervsudvalg tage sagen op på ny. Og sammen med tværsocialisten Arne Ebsen og de borgerlige nedstemte han derefter et forslag om rent faktisk at ændre praksis på området – og fremover anerkende de to udgifter som nødvendige udgifter. Også for folk på kontanthjælp.

Nu viser det sig, at mindst 25 kommuner rent faktisk anerkender udgiften til efterløn som en nødvendig udgift for folk på kontanthjælp. Det viser en undersøgelse, som Fagbladet 3F har foretaget. Undersøgelsen viser også, at mindst 35 kommuner betragter kontingent til fagforening som en nødvendig udgift for folk på kontanthjælp.

Fagbladet 3F har spurgt alle landets 98 kommuner. 60 kommuner har svaret. Og svarene viser, at 25 kommuner dækker efterlønsbidrag. 23 kommuner gør det ikke. 10 kommuner vurderer i hvert enkelt tilfælde. To kommuner har ikke svaret på dette spørgsmål.

Undersøgelsen viser også, at 35 kommuner dækker udgiften til fagforeningskontingent. 16 kommuner dækker ikke denne udgift. Otte kommuner svarer, at de laver en konkret vurdering i hver enkelt sag. Én kommune har ikke svaret på spørgsmålet.

Det spørgsmålet fra Fagbladet 3F, som kommunerne har svaret på, lyder sådan: “Anerkender kommunen kontanthjælpsmodtageres udgifter til fagforeningskontingent og efterlønsbidrag som nødvendige udgifter og tager det med i beregningen af kontanthjælpsmodtageres rådighedsbeløb, så de får udgifterne til de to poster dækket”.

Fagbladet 3F nævner konkret to kommuner, som har forskellig praksis på området. I Lemvig Kommune dækker man de to udgifter – ”Vi anerkender de to udgifter som gode investeringer i fremtiden”, siger kommunens jobcenterchef, Jan Pedersen, til Fagbladet 3F. Lemvig Kommunes borgmester er Venstre-mand.

Fredensborg Kommune dækker derimod ikke udgifterne til efterlønsbidrag og fagforeningskontingent. Fredensborg Kommunes borgmester er socialdemokrat.

HUSK: UNDERSKRIV MED FULDT NAVN, HVIS DU SKRIVER EN KOMMENTAR TIL ARTIKLEN.