Arne Herløv Petersen.

Arne Herløv Petersen.

Af Arne Herløv Petersen

Der var en, der sagde, jeg ikke skulle mobbe Lars Løkke. Nu tror jeg ikke, Løkke overhovedet bemærker, han bliver mobbet. Det er myggen, der stikker elefanten, og Løkke har elefanthud.

Men jeg synes, at episoden med de 2.000 kroner og skoene fortæller noget om den verden, Løkke lever i – en verden, der er helt forskellig fra de fleste vælgeres. Det er Marie Antoinette, der taler om brød og kager. Det er Imelda Marcos, der taler om sine sko.

Lars Løkke ved meget lidt om, hvordan almindelige mennesker lever. Han vil gerne have deres stemmer, men han har ingen respekt for dem. Han foragter nok snarest de fattige.

Det ligger i hele hans holdning, at man skal krybe for de rige og sparke de fattige. Han bukker og skraber for kongelige og pengegrise. Han spytter på dem, der skal bringe ham til magten.

Han er nok ikke dum i den betydning, at han har lav intelligens, men han er dum i den forstand, at han er indskrænket og ikke kan se andet end sin egen lille, lukkede verden, hvor det er helt naturligt at bruge 24.000 om dagen på sig selv – for hvad bruger bankdirektører og milliardærer ikke?

Han virker, som om han tror, det er Gud, der har sat ham til at regere over de uvidende og fattige mennesker, som han ser ned på. Han virker, som om han ikke er klar over, at han skal vælges af netop disse mennesker til at administrere, og hvis han ikke kan gøre det på en ordentlig måde, er det netop disse mennesker, der kan og skal afsætte ham.

Jeg synes, det er væmmeligt at se ham være slesk for de økonomiske magthavere og hånlig og overlegen over for almindelige mennesker.

Jeg synes også, han er latterlig. Og jeg synes, det er helt rimeligt at gøre grin med ham, for han opfører sig som en nar, og en nar får en til at grine.

(Arne Herløv Petersen, Langeland, er forfatter).