Centrovice har organiseret Nationalpark-modstand

Bent Juul Sørensen, da han stiftede modstandsforeningen i september sidste år.

De rykker ud, når lejlighed byder sig. Og de gør det effektivt med stor gennemslagskraft i medierne – modstanderne af en Nationalpark Det Sydfynske Øhav, som er organiseret under det misvisende navn ”Foreningen for Nationalpark-skeptikere”. De er ikke skeptikere. De er modstandere. Og det har de været fra starten. Og hvis nogen, siden denne forening blev oprettet i september sidste år, skulle have fået den opfattelse, at det er en slags græsrods-modstandsorganisation mod nationalpark-idéen, så kunne det ikke være mere forkert. Den har haft ganske andre midler til rådighed end de småpenge, den har fået ind ved hjælp af 100 kroners-kontingentet fra de cirka 400 medlemmer. De fynske bønders organisation, Centrovice, har støttet modstandsarbejdet med i hvert fald 150.000 kroner.

Lige nu rykker foreningen i felten igen – med en påvirkningskampagne overfor alle kommunalpolitikere i de fem sydfynske kommuner. Blækket var dårligt tørt på den såkaldte Styregruppes ”Forslag til plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav” i sidste uge, før formanden for modstandsarbejdet, den ærøske storbonde Bent Juul Sørensen, opfordrede til bombardement af kommunalpolitikerne for at få dem til at standse nationalpark-processen nu. ”Kamp mod nationalpark” hed tophistorien i Fyns Amts Avis lørdag – hvor Bent Juul Sørensen rullede taktikken ud. Dagen før var det lykkedes foreningen at sælge en gammel nyhed til TV 2 Fyn – om at beboerne på Helnæs massivt havde sagt nej til at blive en del af en Nationalpark. De glemte bare at fortælle, at det er en meget gammel nyhed – og altså ikke noget, der er sket efter at selve forlaget til Nationalpark nu er blevet færdig.

Arbejdet med at undersøge mulighederne for at etablere en Nationalpark Det Sydfynske Øhav har stået på i et par år nu. Efter en lang proces, hvor borgerne i de berørte områder er forsøgt inddraget i arbejdet i arbejdsgrupper og undergrupper, borgermøder og meget andet, kunne et egentligt forslag så endelig offentliggøres onsdag i sidste uge. Fra Styregruppen – det vil sige 21 af dens medlemmer, mens tre medlemmer forudsigeligt var imod, nemlig de to fra landbruget og en fra skovdyrkerne.

Næste etape er, at de fem kommunalbestyrelser skal beslutte, om dette forslag skal sendes ud i en offentlig høring eller ej. Hvis det bliver et ja, så skal de samme kommunalbestyrelser efter at have set alle høringssvarene fra borgere og organisationer, tage stilling til, om man så rent faktisk vil søge Miljøministeren om at få etableret en Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Det skal afgøres engang i foråret 2011.

Men så langt skal det overhovedet ikke komme, mener Bent Juul Sørensen. Ham og hans såkaldte skeptiker-forening opfordrer nu til at tæppebombe kommunalpolitikerne i Svendborg, Langeland, Ærø, Faaborg-Midtfyn og Assens med henvendelser for at få dem til nu at stoppe processen – det vil i praksis sige nej til at sende nationalpark-forslaget i høring. Bent Juul Sørensen har mange gange råbt højt om for lidt offentlighed i arbejdet og mangel på demokrati i processen –  hvilket der jo ellers vil være masser i en offentlig høring. Men han har helt åbenbart ikke tiltro til egne argumenter imod en nationalpark – for han fastslår på forhånd, at politikerne ikke vil lytte til ”negative høringssvar”.

Høringsfasen er et politisk skalkeskjul. Høringsfasen flytter ingenting, når først politikerne er blevet enige om at sende en sag til høring”, sagde Bent Juul Sørensen forleden til Amtsavisen. Og han tilføjede: ”Det er meget væsentligt, at befolkningen reagerer og tager personligt kontakt til deres lokalpolitikere og giver deres mening til kende”.

Det er blot et nyt skridt i Bent Juul Sørensens lange modstandskamp mod nationalpark-idéen. Skeptikerne er ikke først nu, hvor der ligger et konkret forslag, blevet til modstandere. Det har de været hele tiden. Godt nok har de været meget aktive i de arbejdsgrupper, der lå forud for det endelige forslag. Men det var af rent taktiske årsager – simpelthen et forsøg på undgå kritik af landbruget og dets organisation, Centrovice, for ikke at ville naturen det godt.

At det fra starten har handlet om taktik fra bøndernes side er ikke en påstand. Det er et faktum. Arbejdsgrupperne – med repræsentanter for bønderne – arbejde endnu og et endeligt nationalpark-forslag var slet ikke færdigt, da bøndernes organisation i marts i år holdt generalforsamling. Formanden, Niels Rasmussen, redegjorde så udmærket for, hvad det handlede om for bønderne – og fortalte i øvrigt også, at nationalpark-arbejdet havde ”optaget mange økonomiske og menneskelige ressourcer” for foreningen. Niels Rasmussen sad selv i Styregruppen for nationalpark-undersøgelsen indtil sommeren 2009, hvor han blev afløst af godsejer Chr. Ulrich. Et afsnit i Niels Rasmussens beretning til generalforsamlingen 17. marts i år viser meget fint, hvordan Centrovice havde tilrettelagt taktikken, og hvordan den organisatorisk og økonomisk støttede modstandsarbejdet. Prøv lige at læse, hvad han sagde:

”Vi lagde i bestyrelsen den strategi, at vi ville spille landbruget positivt på banen, da der i bestyrelsen for naturturisme sidder mange interesseorganisationer, som ville og vil elske at udstille landbruget som fjender af alt, hvad der handler om natur og miljø. Vi gik derfor positivt ind i udredningsfasen. For at få noget troværdighed omkring vores deltagelse blev vi bedt om at give indspil til idéavisen, der blev udgivet.
Vi bidrog med en analyse af hvilke landbrug, der ville være i området i 2020, og foreslog emnet landdistriktsudvikling og erhvervsmuligheder som temaer i en kommende nationalpark debat. Var formandens smilende ansigt i idéavisen over stregen for landbrugets positive strategi – ja det var det set i bakspejlet, men det afmonterede helt den kritiske debat overfor landbruget og lagde egentligt grundlaget for, at fokus blev rettet mod disse emner. Da bestyrelsen for naturturisme overgik til at være nationalpark bestyrelse, meddelte jeg på erhvervets vegne, at vi ikke for nuværende kunne bakke op om en nationalpark i det Sydfynske, og at bestyrelsen ønskede at lade os repræsentere gennem medlemmer, der bor i området. I samarbejde med Patriotisk Selskab pegede vi på Christian Ulrich. Centrovice har desuden samlet en landmandsgruppe med repræsentanter fra Ærø, Langeland, Tåsinge og Fyn. Der ud over valgte bestyrelsen at knytte en miljøkonsulent til den tekniske følgegruppe. Repræsentanterne har fordelt pladserne i de nedsatte arbejdsgrupper, så vi er repræsenteret hele vejen rundt. Derudover er der rigtig mange lokale kræfter, som også arbejder på sagen. Det kommer til at koste foreningen omkring 150.000 kr., inden den sidste rapport fra arbejdsgrupperne er læst, og konklusionerne er skrevet. Vi har i bestyrelsen valgt at betragte det som en foreningsopgave at hjælpe medlemmerne i det sydfynske på vej gennem en situation, som de ikke selv har bedt om at være i.”

I spidsen for modstandsarbejdet har stået området mest magtfulde bonde, 52-årige Bent Juul Sørensen, fra Dunkærgård på Ærø. Storbonden med 350 jerseykøer og 350 hektar land og lokal topscorer, når det gælder EU-støtte. 1,3 millioner kroner fik han sidste år. En mand, der har stor indflydelse og stor erfaring med organisatorisk arbejde. Ikke bare som Venstre-medlem af kommunalbestyrelsen på øen. Engang var han formand for Ærø Landboforening. Siden steg han i graderne i landbrugets organisationer og virksomheder. Han er – eller har været – medlem af Landbrugsrådet og Mælkeafgiftsfonden, formand fra 1999 til 2006 for Danske Andelsselskaber, medlem siden 1998 af bestyrelsen for Arla Foods. En af landbrugets organisatoriske og politiske sværvægtere med andre ord.

Nu sætter landbruget med denne tunge dreng i spidsen altså presset ind overfor kommunalbestyrelsesmedlemmerne i de fem kommuner. I et forsøg på at få en eller flere af kommunerne til at hoppe ud af processen nu. Nationalpark-idéen står og falder ikke med, at alle fem kommuner fortsat bakker op. Altså, hvis f.eks. Assens falder fra, er det ikke den store katastrofe. Kun et lille bitte område i Assens Kommune er planlagt som en lille del af nationalparken ude i det ene hjørne. Til gengæld vil det være vanskeligt at realisere Nationalpark Det Sydfynske Øhav, hvis f.eks. Langeland siger nej.

Der er sådan set ikke noget galt i, at bøndernes organisation, Centrovice, organisatorisk og økonomisk støtter modstanden mod en nationalpark. Og der er ikke noget galt i, at en af landbrugets tunge drenge har sat sig/er blevet sat i spidsen for dette arbejde. Det er til gengæld vigtigt, at det kommer frem i lyset.

Læs også ”Storbondens fingeraftryk på Nationalparken” 28. oktober.

Stiftelse af modstanderforeningen. Fra venstre: Storbonde Bent Juul Sørensen, godsejer Chr. Ulrich og godsejer Ditlev Berner.