De mest sårbare familier i Byparken og Skovparken bliver ramt, hvis det går som foreslået – at de yngste børn (0.-6. klasse) fra det store og socialt belastede boligområde med familier af mange nationaliteter ikke længere skal gå på områdets skole, Hømarkskolen. 29 lærere fra Hømarkskolen tager bladet fra munden og går ind i skole-debatten.

Hømarkskolen afgørende vigtig for områdets mange sårbare familier

Af Frede Jakobsen

 
 
 

Hømarkskolens vartegn.

En stor gruppe lærere på Hømarkskolen bryder nu den mere eller mindre samtykkende tavshed, som der har været om forslaget om at fjerne de yngste elever (0.-6. klasse) fra skolen og fordele dem på en række andre skoler. Det vil, siger mere end hver tredje af de 83 ansatte på skolen i en fælles udtalelse, ramme de mest sårbare familier i Byparken og Skovparken hårdt. Og den slags familier er der flere af i det store sociale boligområde end i det øvrige Svendborg. Området har en stor koncentration af folk med anden baggrund end dansk.

I forslaget til ny skole-plan i Svendborg opereres der med at nedlægge Hømarkskolen som den 0.-10. klasse, den er i dag. Eleverne i 0.-6. klasse skal i fremtiden fordeles på en række andre skoler udenfor lokalområdet Hømarken – som først og fremmest består af Svendborg Andels-Boligforenings store lejlighedskomplekser. I stedet skal skolen have nyt navn og gøres til en skole for 7.-9. klasses-elever fra en række andre skoler. Og muligvis også til skole for samtlige kommunens 10. klasses-elever.

Forslaget fra forvaltningens skolefolk, som bakkes op af politikerne i Udvalget for Børn og Unge, har to formål. Det er et forsøg på at få flere elever på den store skole, hvor der i dag kun går 316 elever (den har plads til det dobbelte), og det er et forsøg på at forbedre integrationen. Skolen har i årevis haft dalende elevtal. Mange forældre vælger andre skoler, fordi der på Hømarkskolen går så mange tosprogede elever. Nogle af dem fra familier med store sociale problemer.

I debatten om den nye skole-plan har der været stor sympati for tanken om at bryde ”ghettoiseringen” af Hømarkskolen – bl.a. ved at gøre den til en stor skole for 6-700 elever i 7.-10. klasse – og dermed få mange elever med kernedansk baggrund ind på skolen. Som samtidig skal have et nyt navn i øvrigt. Men den plan har altså også en bagside, siger altså nu en stor gruppe af de ansatte på Hømarkskolen, som kender eleverne og deres familier bedre end nogen andre. Samarbejdet med de sårbare familier vil blive forringet – og alene den længere afstand til de nye skoler vil betyde, at nogle af disse elever simpelthen vil blive hjemme fra skole i større omfang end i dag, siger de 29 lærere fra Hømarkskolen.

Efter hvad Svendborgs NetAvis erfarer, har ledelsen på Hømarkskolen rådet de ansatte til ikke at udsende en udtalelse. Der er da heller ingen fra ledelsen på Hømarkskolen, der har skrevet under på udtalelsen. Heller ikke skoleinspektør Birthe Christensen, som siger, at hun er uening i udtalelsen, for der skal, mener hun, ske noget med Hømarkskolen. ”Ikke kun på grund af kommunens økonomi, men også fordi der er for få elever på skolen”, siger hun. Der er ifølge Birthe Christensen i dag cirka 150 elever i skolens 0.-6. klasser.

Birthe Christensen siger, at hun ideelt set også synes, det ville være bedst fortsat at have 0.-6. klasse på Hømarkskolen. ”Men vi er for få. Der skal ske noget”, siger hun.

”Men betyder det, at du er uenig med udtalelsen fra en del af dine medarbejdere, om at det kan gå ud over de mest sårbare familier?”

”Når de udtaler sig sådan, så er det selvfølgelig et udtryk for, at de er dybt engagerede i deres arbejde. Jeg kan sagtens følge dem i deres bekymringer, men jeg er også sikker på, at alle er så dybt professionelle, at de vil være med til at sikre, at det, der bliver politisk besluttet, bliver gennemført bedst muligt. Både for de elever, der skal andre steder hen, og for de elever, der kommer til at gå her på en udskolings-skole, som jeg tror, kan blive rigtig god”, siger Birthe Christensen.

Udtalelsen fra de 29 lærere på Hømarkskolen lyder sådan:

Bevar en skole for 0.-6. klasse i Hømarkområdet.

Undertegnede personer ønsker at udtale sig på egne vegne om behovet for at have en skole med 0.-6. kl. i Hømarkområdet.

Den indstillede skolestruktur har nogle konsekvenser for Hømarkområdet, som bekymrer os. For alle mindre børn er det vigtigt at bevare en skole i nærområdet. I vores boligområde har det særlig stor betydning. Skolen rummer mange velfungerende børn og forældre, men vi er bekymrede for, at de mest sårbare familier bliver hårdt ramt af den nye struktur. Vi frygter, at samarbejdet med denne forældregruppe og elevernes fremmøde bliver forringet af den fysiske afstand til de nye skoler. Alle de sociale indsatser, der er i gang i området, er udviklet i et tæt samarbejde med skolen og gør en stor forskel for borgerne. Samarbejdet omkring indsatserne bliver vanskeliggjort med forslaget om at nedlægge 0.-6. klassetrin på Hømarkskolen.

Vores bekymringer giver anledning til nogle bemærkninger:

  • En halv milliard til byfornyelse i området og forsøg på at tiltrække børnefamilier harmonerer ikke med, at der ikke længere skal være en skole for de yngste elever.
  • De sidste fem år har 85 familier – primært fra 0.-5. klasse – deltaget en periode i Hømarkskolens Familieklasse. Her er der bl.a. arbejdet målrettet på en bedre skolegang, integration og et konstruktivt og aktivt skole-hjem-samarbejde. Det har stor betydning for familiernes tryghed ved at deltage, at indsatsen er placeret i boligområdet, hvilket også giver en større fremadrettet effekt gennem netværksdannelse mellem beboerne. Det er vigtigt, at denne indsats fortsætter.
  • Anemonen er et boligsocialt projekt i Hømarkområdet. Det tilbyder lokal borgerservice, netværksdannelse, oplysning og uddannelse i et tæt samarbejde med indskolingen. Dette samarbejde kan blive svært med en større afstand mellem boligområde og skole(r).
  • En del socialt belastede familier er visiteret til en målrettet, sammenhængende indsats (den såkaldte ”Nøddeknækker-funktion”). Disse familier har fortsat brug for en koordineret indsats i et tæt samarbejde med skolen. Det bliver vanskeligere hvis indskolingen nedlægges.
  • Lærere kan ikke blot overføre deres pædagogiske kultur til andre skoler. Det vil tage tid at få etableret nye skolekulturer ud fra lærernes forskellige erfaringer og kompetencer og ud fra de nye elevsammensætninger.
  • Hømarkskolen har store udearealer og nye legepladser, der tilgodeser de yngste elevers behov for masser af bevægelse i skole og SFO.
  • Det er vigtigt, at medtænke trafiksikkerhed for elever, der får længere til skole og skal krydse store veje som Nyborgvej, Tvedvej og Ørbækvej.

Malene Vestergaard Kallan, Christina Hertz, Annelise Johansen, Susanne Simonsen, Elisabeth Ritsing, Helen Pedersen, Marianne Krøis Møller, Hanne Lolk Hansen, André Tvedt, Mona Høegh, Karina Jensen, Anette Fæhring, Anni Petersen, Birgitte Lynge, Ellen Dam Kristiansen, Morteza Ghaemi, Malene Hildebrandt, Anne Dreyer, Christine Lohman Hansen, Inge-Lise Deleuran Christensen, Karl Skov, Rikke Thrane, Maria Madsen Mygdal, Søren Hybel, Celeste Vibeke Holm, Maria Groth Hansen, Karina Mathiesen, Mette Lindberg, Anne Mette Eliasson