Arne Herløv Petersen.

Arne Herløv Petersen.

Af Arne Herløv Petersen

Natten mellem 9. og 10. november 1938 er gået over i historien som Krystalnatten. I morgen er det 75 år siden, SA – opildnet af Hitlers forrykte og afskyelige raceteorier – kastede sig over Tysklands jødiske befolkning. 91 jøder blev myrdet, mange flere blev drevet til selvmord eller døde efter pinsler under forhør, 26.000 blev fængslet, 267 synagoger brændt ned og 7500 forretninger vandaliseret.

Vi ser med afsky og forfærdelse på dette varsel om endnu større forbrydelser, der kulminerede i Endlösung og tilintetgørelseslejre.

Også for 75 år siden var der mange, der kunne se, hvilke forbrydelser fandt sted i vores naboland.

Men Jyllands-Posten følte ikke sorg og medfølelse. I stedet viste avisen forståelse for det anti-semitiske barbari.

15. november 1938 bragte Jyllands-Posten denne ledende artikel, der er genoptrykt i Morten Things pjece “Jyllands-Posten, diktaturet, krystalnatten og jøderne” (Roskilde Universitetsbibliotek nr. 8, RUC 2013):

“Naar man har fulgt Jødespørgsmaalet i Aartier, kan man til en vis Grad forstaa Tyskernes Animositet overfor Jøderne, ogsaa hvis man ser bort fra de Raceteorier, der betyder saa meget i den nationalsocialistiske Verdensopfattelse.

Selv herhjemme, hvor Jøderne aldrig har naaet en saa dominerende Stilling som i de mellemeuropæiske Lande, har man i de senere Aar bemærket deres uheldige Egenskaber. Der er mange Jøder, som har vist sig at være gode danske Mænd, der er utallige Jøder, som stille og hæderligt passer deres Dont uden at gaa nogen for nær – men der er ogsaa paafaldende mange Jøder, som paa en lidet tiltalende Maade er blevet Forgrundsfigurer i Svindelaffærer og maaske ikke mindst i de uappetitlige Pornografi- og Fosterdrabssager, som er forekommet i de senere Aar.

Ogsaa indenfor dansk Forretningsliv optræder der Jøder, hvis Metoder ikke er nogen Pryd for Standen. Men det, som vi herhjemme har set af Jødernes uheldige Sider, er kun en svag Afglans af deres Virke i de mellemeuropæiske og østeuropæiske Lande. Ogsaa der maa man naturligvis gøre Undtagelser for de utallige Jøder, der opfylder ethvert rimeligt etisk Krav og derfor staar i en skærende Modsætning til de Racefæller, som har ført an i det tvivlsomme Forretningsliv, i den tvivlsomme Forlystelsesindustri og maaske navnlig i de politiske Bevægelser yderst til venstre. Det var ikke Russere, men Jøder med russiske Navne, som druknede Rusland i Blod. Det var ikke en Ungarer, men en Jøde, som ledede den kortvarige blodige Raadsrepublik i Budapest. Det var ikke en Tysker, men en Jøde, som paa samme Maade gjorde München til et Slagtehus.

Vi ved, at Titusinder af Jøder fordømmer de jødiske Forretningshajer, de jødiske Pornografi-Spekulanter og de jødiske Terrorister. Men alligevel kan det ikke benægtes, at de Erfaringer, som Tyskerne – sammen med andre Fastlands-Folk – har gjort med Hensyn til Jøderne, danner en vis Basis for deres Følelser.”

(Arne Herløv Petersen, Langeland, er forfatter).