Mikkel Nordsø Band med masser af slagtøj

Mikkel Nordsø.

Af Jens Meincke

Man må sige, at rækken af 2010-koncerter på Harders sluttede med manér – med Mikkel Nordsø Band tirsdag aften: Klaver, bas og guitar. Og fire mand på slagtøj. Heraf to mand importeret fra Cuba: Den (næsten) berømte Raul Rekow og den (snart) berømte Eliel Lazo – begge på Congas.

Guitaristen Mikkel Nordsø har været rigtig langt omkring. Han fører sig stadig frem som en ung knægt, selv om han, så vidt jeg kan regne ud, har passeret de 50, og han har sikkert også haft 40 års jubilæum som musiker. Han var ikke ret gammel, da han fyrede den af fra en scene første gang.

Mikkel Nordsøs repertoire er bredt, men denne aften tilpasset de store muligheder en stor rytme-sektion giver. På melodi-siden blev han strålende suppleret af Ben Besiakov på piano. Han bevæger sig ellers mest i jazz-sammenhænge, men befandt sig tilsyneladende som en fisk i vandet – også i denne sammenhæng.

Musikken var ikke sådan at sætte i bås -verdens/salsa/nu-og-her/jazzy; men…ih, hvor det duede. Af uransaglige årsager var der placeret borde og stole på det, der burde ha’ været danse-gulv. Svært at forstå, når musikken i den grad var så svær at sidde stille til, og danset blev der da også, hvor der nu ellers var plads. Men, uanset om publikum stod, sad eller dansede, var det helt tydeligt, at der blev lyttet intenst, og at musikken blev værdsat.

Mikkel Nordsø er ikke kun en påhitsom orkesterleder, men også en af Danmarks bedste guitarister. Hvis man glemmer det sidste, er det sandsynligvis, fordi han også er noget af et legebarn: ”vi-skal-ha-det-sjovt”.

Conga-spilleren Eliel gi’r den også som kapelmester, og jeg har lavet en aftale med ham, om at han kommer og gi’r en gang karnevals-salsa i Bogerforeningen, inden sæsonen (karnevals-) slutter: SÅ skal der danses.