En lang og sej kamp for at få ret

Michael Nord - vandt over kommunen.

Både det kommunale Jobcenter og Beskæftigelses-ankenævnet handlede forkert. Det siger Ankestyrelsen – den højeste myndighed i den slags sager – om en sag, hvor kommunen stoppede udbetalingen af sygedagpenge til en sygemeldt svendborgensisk metalarbejder, Michael Nord. Afgørelsen i Ankestyrelsen gavner ikke blot Michael Nord. Det er nemlig en principiel afgørelse, som får betydning i andre lignende sager. Ankestyrelsen tager kun sager – der har været behandlet i Beskæftigelsesankenævnet – hvis de er principielle.

Michael Nord var desperat, da det kommunale Jobcenter for et år siden pr. brev meddelte ham, at der fem dage senere ville blive lukket for kassen – han ville ikke længere kunne få sygedagpenge fra den 20. december 2009. På det tidspunkt havde han været i Jobcentrets system i et par år. I efteråret 2009 kom han endelig i en arbejdsprøvning – men gik ned på det. Han sygemeldte sig fra det i midten af december. Arbejdsprøvningen skulle have varet til engang i januar. Og så kom brevet: Slut med sygedagpenge. Ingen mulighed for forlængelse. Som en sidste udvej søgte Michael Nord derfor førtidspension på – som det hedder – ”det foreliggende grundlag”. Og han blev af kommunen tilkendt førtidspension fra 1. maj i år. Men han ville ikke finde sig i, at kommunen havde stoppet sygedagpengene til ham i godt fire måneder. Han klagede til Beskæftigelsesankenævnet.

I en højst bemærkelsesværdig afgørelse 9. april i år gav Beskæftigelsesankenævnet kommunen ret, selv om ”kommunen ikke ses at have inddraget retssikkerhedslovens § 7 a i forbindelse med sin afgørelse om stop af sygedagpenge”. Det er den paragraf, der siger, at ”senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages”. Den paragraf – om borgerens retssikkerhed – havde kommunen altså ikke fulgt. Ifølge Beskæftigelsesankenævnet – som alligevel godkendte kommunen beslutning om at stoppe sygedagpengene til Michael Nord.

Så er der helt andre boller på suppen i den afgørelse, som Ankestyrelsen netop har truffet. Et enigt Beskæftigelsesudvalg i Ankestyrelsen siger direkte, at Michael Nord fuldt ud opfyldte betingelserne for at få forlænget sygedagpengene efter den 20. december 2009. ”Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Syddanmark”, skriver Ankestyrelsen. Kommunen skal nu efterbetale sygedagpengene til Michael Nord.

”Der har været en lang og svær vej. Og det blev helt besynderligt, da Beskæftigelsesankenævnet sagde, at det var ulovligt, hvad kommunen havde gjort, men at det alligevel var i orden. Det virker som et lotteri – hvor man skal være heldig, hvis retfærdigheden skal ske fyldest. Det har var ikke lykkedes for mig, hvis det ikke havde været for den hjælp, jeg har fået af min fagforening”, siger Michel Nord.

I fagforeningen, Dansk Metal Sydfyn, er formanden, Jørn Jensen, glad for Ankestyrelsens afgørelse. ”Der foregår nogle urimeligheder på Jobcentret, nej, desværre mange urimeligheder. Vi har så mange sager af den slags. Vi har bare ikke været så meget fremme med dem i pressen. Ikke af hensyn til kommunen, men af hensyn til medlemmerne”, siger Jørn Jensen.

Dansk Metal Sydfyn har ikke ansat en socialrådgiver. Fagforeningen bruger i disse sager en selvstændig socialrådgiver, Gitte Møller. ”Det her er en klokkeklar afgørelse. Vi har vundet sagen. Kommunen skal betale Michael sygedagpengene. Det var forkert at stoppe dem. Og det var forkert, at Beskæftigelsesankenævnet godkendte kommunens beslutning”, siger Gitte Møller.

Michael Nord selv er stærkt kritisk overfor klagesystemet. Hans sag nåede kun videre til Ankestyrelsen, fordi Ankestyrelsen vurderede den som principiel. Og da sagen så blev realitetsbehandlet i Ankestyrelsen, så fik han ret. ”Man kan ikke lade være med at tænke på alle de tilfælde, hvor Beskæftigelsesankenævnet giver kommunen ret i klagesager, som ikke vurderes som principielle. Man kunne godt forestille sig, at klageren i virkeligheden har ret – men borgeren har bare ikke flere muligheder for at få prøvet sin sag”, siger han.

Gitte Møller er heller ikke imponeret over Beskæftigelsesnævnets indsats. Hun påpeger, at det borgernes retssikkerhed ikke bliver tilgodeset, når landets forskellige Beskæftigelsesnævn afgør identiske sager forskelligt. ”Og så kan man i øvrigt med rette rejse spørgsmålet om, hvor uafhængige Beskæftigelsesankenævnene egentlig er i forhold til kommunerne. Nævnet holde jo jævnligt møder med Jobcenter-cheferne”, siger hun.

Læs også ”Kørt rundt i systemet i to år på forkert erklæring” 6. oktober.