Kommunaldirektør: Når lægerne blander sig lugter det af kvaksalveri

Erik Meldgård Bendorf (t.h) skal implementere den linje, som hans politiske chefer til venstre beslutter.

KOMMENTAR: Svendborgs Kommunes øverste administrative chef, kommunaldirektør Erik Meldgård Bendorf, mener ikke, der er noget at komme efter. Det kommunale jobcenters afgørelser i sager om sygemeldte borgere er ”korrekte og lovmedholdelige”. De ansatte løser opgaverne ”professionelt og dygtigt”. Erik Meldgård Bendorfs kommentar kommer på baggrund af den lange række kritiske artikler i Svendborgs NetAvis om netop Jobcentrets behandling af sygemeldte borgere.

Sådan cirka 10 procent af Svendborg Kommunes borgere har fået kommunaldirektørens kommentar. Den er nemlig udsendt på kommunens intranet som et såkaldt ”mandagsbrev” fra kommunaldirektøren til de cirka 5.500 kommunalt ansatte. Sådan et brev udsender han hver anden mandag. Svendborgs NetAvis vil gerne give de andre 90 procent af kommunens borgere mulighed for at læse kommunaldirektørens kommentar. Men Erik Meldgård Bendorf vil ikke tillade netavisen at bringe den. Så det gør netavisen ikke, bringer den altså. Når vi nu ikke har kommunaldirektørens tilladelse. Til gengæld kan du læse den her.

At vi ikke kan bringe den, skal heller ikke forhindre os i at kommentere kommunaldirektørens kommentar, som tager udgangspunkt i det, han kalder ”en helt ualmindelig skarp kritik i en række artikler i svendborgsnetavis.dk” af, at ”kommunens pensionsudvalg har afvist en række ansøgninger om førtidspension”.

Erik Meldgård Bendorf skyder i sin kommentar lidt til højre og venstre – sådan nærmest med spredehagl. Han sætter ikke navn på dem, han kritiserer – hvilket kan gøre det vanskeligt for læseren af hans kommentar at tjekke hans påstande. Kommunaldirektøren tager bl.a. fat i en sag, hvor kommunens pensionsudvalg – ifølge ham – ”gav afslag med henvisning til indholdet i en speciallægeerklæring” – hvilket førte til, at ”udvalget (blev) beskyldt for kvaksalveri”. Og det var præcis, hvad den pågældende psykisk syge borgers bisidder, Lenze Middelberg, gjorde i netavisen. Med god grund. Udvalget mente nemlig, at borgeren bare kunne tage psykofarmaka – så kunne man ikke udelukke, at hun kunne begynde at arbejde. Det havde speciallægen imidlertid ikke sagt. Snarere tværtimod advaret mod psykofarmaka, som han sagde måske i bedste fald højst ville kunne forbedre den syges livssituation. Ikke arbejdsevne.

Problemet med kvaksalveri er nærmest det modsatte, mener kommunaldirektøren – nemlig, ”at praktiserende læger blander sig i noget, som de ikke har forstand på. Det er nemlig ikke en lægelig opgave at vurdere, om arbejdsprøvninger er nødvendige. Det er Jobcentrets opgave. Når lægerne blander sig i det, lugter det af…. Ja, kvaksalveri!” Her skyder kommunaldirektøren mod læge Frederik Kallan, som også er formand for Svendborg-lægerne – og i øvrigt ovennævnte syge borgers egen læge. Med, må man sige, noget af en vovet påstand fra kommunaldirektørens side. Jeg mener, her påstår kommunaldirektøren, at den syge kvindes læge, som kender hende godt, ikke er kompetent til at udtale om hende og hendes helbred og hvad det betyder for hendes arbejdsevne. Frederik Kallan mente ikke, at det  ville være til nogen nytte at sende hende i arbejdsprøvning – netop fordi hun har det, som hun har det helbredsmæssigt. Det kan et kommunalt pensionsudvalg bestående af embedsmænd bedre vurdere – altså ifølge kommunaldirektøren. Den lader vi lige stå et øjeblik. Til overvejelse og omtanke.

Kommunaldirektøren anfører også, at alle de omtalte sager har været indbragt for ankeinstanser – og ”i alle tilfælde har kommunen fået medhold”. Og den ankestatistik skulle man tro ”var et fuldgyldigt bevis på, at kommunens sagsbehandling og afgørelser var korrekte og lovmedholdelige”, skriver kommunaldirektøren. Argumentet holder ikke. Korrekt og lovmedholdelig – det er i denne sammenhæng ord med elastik. De kan strækkes den ene vej eller den anden vej. I den retning, som går ud på at beholde flest mulige penge i kommunekassen. Eller i den retning, som hedder at hjælpe syge borgere, der er kommer i en vanskelig situation – menneskeligt, socialt, økonomisk. For at ankeinstanser siger, at kommunens afgørelse har været lovmedholdelig, betyder ikke, at kommunen ikke lige så vel – inden for lovgivningens rammer – kunne have truffet en anden afgørelse. Som også ville være lovmedholdelig, selv om den ville have været mere imødekommende overfor den syge borger. Den ville så til gengæld have kostet kommunekassen flere penge. Og så er vi nok fremme ved problemet – penge. Der har fra regeringens side været ført en energisk kampagne for at få kommunerne til at tildele færre førtidspensioner, fleksjob og revalidering til syge borgere. En kampagne, som Svendborg Kommune til fulde forsøger at gennemføre. Økonomien sættes over borgeren. Systemet sættes over borgeren.

Der blev for alvor sat fart på denne politik med at spare på disse ordninger under det forrige bystyre – ledet af Venstre. Der blev sågar opstillet politiske mål for det i Venstre-styrets sidste budget. Der er med andre ord tale om et politisk signal fra højeste sted i kommunen, om at de ansatte skal have det mål at skære ned på disse ydelser – det vil sige afvise syge borgere, hvis det på nogen måde kan lade sig gøre inden for lovens rammer. På den baggrund kan man sige, at kommunaldirektør Erik Meldgård Bendorf som øverste administrative chef i kommunen ikke kan gøre andet end det, han gør – for han skal implementere den linje, som politikerne bestemmer. Han skal med andre ord bakke sine ansatte op i denne sag. Indtil der kommer et andet signal fra øverste politiske sted – om at tage mere hensyn til syge borgere, selv hvis det koster ekstra for kommunekassen. Det var der en del af de syge borgere, Svendborgs NetAvis har interviewet, der havde regnet med ville ske, da bystyret 1. januar i år skiftede fra blå til rød. Da en række partier med ordet social i deres navne overtog magten. Det er ikke sket.

Læs også ”Chok-tal: Antallet af førtidspensioner halveret” 27. september, ”Han skal nu arbejdsprøves for tredje gang” 28. september, ”Bisidder anklager: Kommunalt kvaksalveri” 29. september, ”Læge: Stå frem med jeres sager” 30. september, ”Skarpe skud fra læge: Råheden synes at brede sig” 1. oktober, ”Grete Schødts enig med Inger Støjberg” 2. oktober, ”Kassen smækket i med dags varsel” 4. oktober, ”Kørt rundt i systemet i to år på forkert erklæring” 6. oktober, ”I en uløselig klemme hos Jobcentret” 11. oktober, ”Jobcentret som dyneløfter” 13. oktober.