Fleksjobudvalg trodser lægers erklæringer

 

Helle Juul Pedersen.

SYG OG I KLEMME (6): En historie af Kafka? Nej, en virkelig historie fra den kommunale verden – om end den ligner et mareridt af kaskaske dimensioner: Hun er syg – uden behandlingsmuligheder. Siger kommunen. Men derfor kan det godt være, hun alligevel kan arbejde sådan nogenlunde almindeligt og forsørge sig selv. Siger kommunen. Så derfor kan hun ikke få fleksjob. Siger kommunen. Hun har af kommunen været sendt i to arbejdsprøvninger. Som hun ikke kunne klare. Men det beviser ikke noget. Siger kommunen. Kun, at arbejdsprøvningerne var forkert tilrettelagte, siger kommunen – som selv havde tilrettelagt dem. Hun er syg – uden behandlingsmuligheder. Siger kommunen altså. Men sygedagpengene er stoppet. Af kommunen. Fordi hendes ”arbejdsmæssige muligheder ikke er udtømte”, kan hun ikke længere få sygedagpenge. Siger kommunen. Hun kan søge kontanthjælp. Siger kommunen. Men skal ikke regne med at få det. Siger kommunen.

44-årige Helle Juul Pedersen Gudbjerg er havnet i en mareridt-situation. Den ene dag dømte kommunen hende syg, men ikke syg nok til at få fleksjob. Den næste dag tog de sygedagpengene fra hende. Klappede kassen i. Hun er ked af det, fortvivlet – på egne vegne. Og på vegne af sin familie, for nu ved de ikke, om de har råd til at blive boende i deres parcelhus på en stille villavej i Gudbjerg. Hendes fagforening, 3F, fatter ikke, hvad Svendborg Kommune har gang i. Den har protesteret og kræver, at Helle Juul Pedersens sag genbehandles.

Hun har altid haft fysisk arbejde, Helle Juul Pedersen. Først i gartnerier. Derefter på industrivirksomheder i Svendborg. Det var dér, det gik galt. På virksomheden Notox, hvor hun rensede filtre med trykluftbor. Hun fik stærke smerter – og diagnosen lød på en kronisk højre tennisalbue og en frossen skulder. Det er to år siden nu. Og hun har siden været til utallige møder og afklaringer på det kommunale Jobcenter, fået foretaget utallige undersøgelser og udfærdiget lægeerklæringer, været igennem flere arbejdsprøvninger – for til sidst at søge om at blive godkendt til fleksjob.

Lige så langsomt det gik i starten, lige så hurtigt gik det til sidst. Den 29. september fik hun brev fra Jobcenter Svendborg: Du kan ikke komme på fleksjob. Den 30. september fik hun et nyt brev fra Jobcenter Svendborg: I dag er sidste dag, du får sygedagpenge. Kassen blev smækket i. Det skriftlige afslag på fleksjob indeholdt – som det skal – information om, at hun kan søge kommunen om kontanthjælp. ”Men jeg fik samtidig at vide af dem, at det skulle jeg nok ikke regne med at få”, fortæller Helle Juul Pedersen. Fordi hendes mand, Lars, har arbejde og indkomst. Ikke nogen stor indkomst, men en indkomst som ansæt i et anlægsgartnerfirma. Og fordi der nok er noget friværdi i et lille parcelhus.

Den dag brød verden lidt sammen for ægteparret, der har to hjemmeboende døtre. I hvert fald deres billede af, hvordan verden er skruet sammen. De har altid arbejdet. Aldrig rendt det offentlige på dørene. Troede helt sikkert – når nu sygdom ramte Helle – at det offentlige ville være en hjælp, at kommunen ville være en hjælp. I stedet rendte de ind i et mareridt, som nu har varet to år. Og ikke med en happy end. Men med en – for familien – ulykkelig udgang. Og for kommunen – en afsluttet sag, hvor der er én mindre at betale sygedagpenge til. For slet ikke at tale om, at kommunen har undgået at bevilge fleksjob til en mere. Kommunens officielle politik er at skære ned på antallet af folk på fleksjob, førtidspensioner og ledighedsydelse. En politik, som er formuleret af regeringen, men som Svendborg Kommune er enig i.

Hun har grædt mange tårer, Helle Juul Pedersen, siden det begyndte at gå galt med albue og skulder tilbage i efteråret 2008. På grund af smerterne. Men også på grund af alt det, hun har skullet gennemgå af undersøgelser, behandlinger, kontrol og – synes hun selv – nogle gange dårlig behandling på Jobcentret. Hun har ikke strittet imod, hun har gjort, hvad hun blev sat til – af arbejdsprøvninger for eksempel. Og hun har bidt smerterne i sig i et forsøg på at klare disse arbejdsprøvninger. Først på Scandinavian Brakes Systems (SBS), hvor hun havde arbejdet, inden virksomheden udlånte hende til underafdelingen Notox. Derefter på Mac Barren Tobacco Company, dernæst hos Kvickly i Storcenteret. Arbejdsprøvningerne har Jobcentret sat hende til. Hun har selv tilbudt at finde et sted til arbejdsprøvning. Men nej, Jobcentret skulle nok finde stederne. Hun var glad for de steder, hvor hun var i arbejdsprøvning – de forstod hendes situation og forsøgte at hjælpe hende. Helle Juul Pedersen har ingen kritik af disse virksomheder.

Det gik bare ikke. Smerterne blev for voldsomme. På arbejde. Og om natten. Selv når hun proppede sig med smertestillende medikamenter. Eller, som det hedder på kommunalt sprog i den ressourceprofil på hende, som Jobcentret har lavet: ”Arbejdsprøvninger ved SBS, MacBarren og Kvickly har vist, at reel opnået arbejdstid på over 3½-4 timer ikke har kunnet realiseres uden anseelig udtrætning og forhøjet smerteniveau til følge”.

Meget har været forsøgt for at fjerne smerterne. Akupunktur hjalp ikke. Blokader hjalp ikke. Fysioterapeut hjalp ikke. På Ortopædkirurgisk turde de ikke operere – de var bange for, at det ville gøre det værre for hende.

Lægerne er meget enige om hendes situation. Hendes egen læge 25. maj i år: ”Tennisalbue og kroniske skuldersmerter vurderes som kroniske. Patienten har udvist stor vilje til at fortsætte sit arbejde, men holder til det ret dårligt, hvis der er den mindste belastning over albue og skulder. Umiddelbart er der ikke yderligere behandlingsmuligheder, og aktuelt betegnes tilstanden som stationær”.

Og det er ikke kun hendes egen læge, der beskriver det sådan. Det gør også en psykolog og endog Jobcentrets egen lægekonsulent. Som det hedder i Jobcentrets ressourceprofil 22. september i år: ”Fra såvel egen læge, lægekonsulent og psykolog beskrives det, at Helles fysiske og psykiske begrænsninger er varige og uden yderligere behandlingsmuligheder”. Og den samme vurdering giver sagsbehandleren på Jobcenteret: ”Det er min vurdering, at Helle har varige begrænsninger i arbejdsevnen og at behandlingsmulighederne er udtømte”. Sagsbehandleren konkluderer: ”Arbejdsprøvninger har vist, at Helle med fysisk lette og enkle praktiske opgaver kan klare max 4 timers dagligt arbejde, incl. pauser, således at den effektive arbejdstid reelt svarer til 3½ time dagligt. På baggrund af ovenstående vurderes det, at revalideringsmulighederne er udtømt, da det ikke er muligt at pege på arbejdsfunktioner, hvor der i højere grad kan tages hensyn til Helles kombination af fysiske og psykiske begrænsninger, hvorfor Helle ikke på noget tidspunkt vil være i stand til at klare ordinært arbejde”.

Altså kan Helle Juul Pedersen umuligt blive – som det hedder i det kommunale sprog – selvforsørgende. Det er disse oplysninger – som fylder mange sider – der ligger på bordet, da det såkaldte Flexjobudvalg 24. september skal tage stilling til, om Helle Juul Pedersen skal have ja eller nej til fleksjob. Men udover de mange, mange sider ressourceprofil og den ovennævnte konklusion, hvor sagsbehandleren skriver, at ”Helle ikke på noget tidspunkt vil være i stand til at klare et ordinært arbejde”, så er der til sidst lige to linjer mere. To linjer mere, hvor sagsbehandleren skriver: ”Det er således min vurdering, at Helle kan varetage lettere fysisk arbejde, herunder kundebetjening, med de ovenfor nævnte skånehensyn og med nedsat arbejdstid”. Det drejer sig om en række skånehensyn – som kommunen ikke mener, der blev taget hensyn til på de virksomheder, hvor hun på kommunens foranledning var i arbejdsprøvning.

Og det bliver lige præcis de sidste to af mange, mange hundrede linjer, som de griber fat i i Fleksjobudvalget den 24. september: ”Det er fleksjobudvalgets vurdering, at det ikke kan udelukkes at iværksættelse af yderligere afklarende foranstaltninger kan føre til en fastholdelse på ordinære vilkår evt. med støtte fra de handicapkompenserende regler om personlig assistance og hjælpemidler, hvorfor Helle Juul Pedersens arbejdsevne på det foreliggende grundlag ikke kan anses for at være varigt og væsentligt nedsat, således at det berettiger til godkendelse af fleksjob”.

Og Fleksjobudvalget, som består af kommunale embedsmænd, fejer derefter de forskellige lægers erklæringer til side. Udvalget ved bedre: ”Fleksjobudvalget er her opmærksomme på, at Helle Juul Pedersens helbredsmæssige tilstand er beskrevet som stationær uden behandlingsmuligheder, men fleksjobudvalget vurderer på trods heraf, at de arbejdsmæssige muligheder ikke er udtømte”.

Fleksjobudvalget siger også, at det ved afgørelsen har ”lagt særligt vægt på, at de to gennemførte arbejdsprøvninger (ved MacBarren og Kvickly – red.) ikke har tilgodeset de eksisterende skånehensyn omkring skulder og armbelastende funktioner, hvorfor fleksjobudvalget vurderer, at de arbejdsmæssige muligheder ikke skønnes udtømte”. Helle Juul Pedersen synes, det er grotesk – det er jo arbejdsprøvninger, som kommunen selv har bedt hende tage. Arbejdsprøvninger, som kommunen bagefter kritiserer for ikke at være korrekte – hvilket kommunen så bruger som begrundelse på at give hende afslag på fleksjob. Det kører i ring, synes Helle Juul Pedersen.

Fleksjobudvalget besluttede altså 24. september: Helle Juul Pedersen godkendes ikke til fleksjob. Afslaget fra Jobcentret bliver dog først skrevet og sendt den 28. september. Og modtaget hjemme hos Helle Juul Pedersen den 29. august. Selvsamme dag skrives et andet brev på Jobcentret – et brev, som Helle Juul Pedersen modtager den 30. september: ”Udbetalingen af dine sygedagpenge ophører d. 01.10.10 med sidste udbetaling d. 30.09.10.” Altså sidste dag med sygedagpenge selvsamme dag, som Helle Juul Pedersen modtager brevet. ”Dette på baggrund af afslag på fleksjob idet de arbejdsmæssige muligheder for at opnå ansættelse på almindelige vilkår fortsat skal forsøges”, hedder det videre i brevet fra Jobcentret, som også fastslår: ”Jobcentret har afgjort, at der ikke er behov for, at vi tager andre initiativer, herunder revalidering, fleksjob og sag om førtidspension” – ”fordi din arbejdsevne fortsat er uafklaret”.

Helle Juul Pedersen forstår det ikke. Hun forstår ikke, hvordan sagen kan ende sådan, efter hun i to år har været trukket igennem systemet. Det gør hendes fagforening, 3F, heller ikke. Fagforeningen sender straks – i fredags – et brev til Jobcentret, hvor den kræver Helle Juul Pedersens taget op igen: ”Fleksjobudvalget beskriver i deres afgørelse, at arbejdsprøvningerne ikke er i overensstemmelse med de lægeligt definerede skånehensyn – hvad er formålet så med disse arbejdsprøvninger? Mener Fleksjobudvalget, at medarbejdere i Jobcentret ikke formår at iværksætte de rigtige foranstaltninger, jf. lægelige anbefalinger?”

Sådan spørger 3F i brevet, som fortsætter: ”Kommunen skal kun give tilbud, hvis de er i overensstemmelse med sygdommen. Hvis kommunen er i tvivl, om indsatsen er forenelig med sygdommen herunder skånebehov, skal sagsbehandleren kontakte den syges læge for at drøfte indsatsen. Til trods for at Helles helbredsmæssige tilstand er beskrevet som kronisk og stationær, vurderer fleksjobudvalget, at de arbejdsmæssige muligheder ikke er udtømte. Hvilke arbejdsmæssige muligheder tænkes der her på?”

Spørger altså 3F. Fagforeningen venter nu på svar. Imens er Helle Juul Pedersen og hendes mand fortvivlede i gang med at skære på familiens udgifter og snakke med deres bank. Det eneste, de lige nu er sikre på er, at deres fremtid er usikker. Hvad den måske ikke ville have været, hvis kommunen havde sagt ja til at lade Helle Juul Pedersen få et fleksjob på den virksomhed, hvor hun oprindeligt arbejde. SBS – Scandinavian Brakes Systems tilbød det i starten af Helle Juul Pedersens sygdom. Men kommunen sagde nej – sådan spillet klaveret ikke, den slags skal gå den lange vej over Jobcentret med arbejdsprøvninger, møder, behandlinger og vurderinger.

Læs også “Chok-tal: Antallet af førtidspensioner halveret” 27. september, “Han skal nu arbejdsprøves for tredje gang” 28. september, “Bisidder anklager: Kommunalt kvaksalveri” 29. september, “Læge: Stå frem med jeres sager” 30. september, “Skarpe skud fra læge: Råheden synes at brede sig” 1. oktober, “Grete Schødts enig med Inger Støjberg” 2. oktober.