Man skal være stærk for at være syg i Svendborg

SYGE I KLEMME (7): Der skal gode kræfter til, hvis man bliver syg og skal klare sig igennem det kommunale Jobcenter. Og komme nogenlunde helskindet ud på den anden side, mener 44-årige Michael Nord, der har prøvet det. Han er glad i dag. Så glad, han nu kan være, når han egentlig hellere end en førtidspension ville have været tilbage på arbejdsmarkedet. Men vejen til førtidspension var lang – med mange nedture. Ja, faktisk ikke med andet end nedture.

”Men nu får jeg førtidspension. Så det er ikke derfor, jeg fortæller min historie. Jeg skal ikke opnå noget. Men i næsten to år blev jeg slæbt igennem systemet og fik til sidst frataget sygedagpengene. Kun fordi jeg til sidst selv – efter de havde frataget mig sygedagpenge – søgte om førtidspension, fik jeg det”, siger den tidligere maskinarbejder, Michael Nord, som er stærkt utilfreds med det lange forløb, som har strakt sig over to og et halvt år med utallige læge- og psykologundersøgelser og med omkring 20 forskellige kommunale sagsbehandlere. Han synes faktisk, at nogle af sagsbehandlere gjorde et ordentligt arbejde. ”Men hver gang en ny kom på, startede det hele forfra”, siger han.

Der var nær ikke blevet jul i hjemmet sidste år hos Michael Nord, hans hustru og seks børn. Med fem dages varsel stoppede kommunen fra 20. december med at betale ham de sygedagpenge, han havde fået i næsten to år – siden 1. februar 2008. Han kunne – meddelte kommunen – i stedet søge om at få kontanthjælp. Michael Nord klagede omgående til Beskæftigelsesankenævnet. Han mente ikke, kommunen havde ret til at stoppe for sygedagpenge. Bl.a. fordi, han netop havde været i en arbejdsprøvning – som var brudt sammen trods omfattende skånehensyn. Hvorfor det måtte, skrev han i klagen, ”været ret klart for enhver, at der ikke kan blive tale om ordinær tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Derfor mener jeg, jeg er berettiget til minimum fleksjob eller førtidspension”. Men ikke desto mindre havde kommunen stoppet sygedagpengene med kort varsel, uden at høre ham først og uden, at der var lavet en opdateret ressourceprofil på ham.

Efter 15 år på samme arbejdsplads fik Michael Nord i 2006 konstateret kræft. En otte måneder lang kemo-kur gik over al forventning og han genoptog sit arbejde i sommeren 2007. Men arbejdet og det højere tempo tog hårdt på ham. Stressen kom tilbage. Den stress, der første gang ramte ham i 2001, hvor han blev indlagt. Efter det gearede han ned, for han havde gang i alt for meget ved siden af arbvejdet – han var tillidsmand, bestyrelsesmedlem i skakklubben, kørte et lille firma m.m.m. Meget af det var skippet. Men stressen kom tilbage, han mistede kraften, hjemme lå han bare på sofaen og kiggede op i loftet, kunne til sidst ikke klare arbejdet og meldte sig syg. At det var stress, vidste han bare ikke dengang.

Jobcentret bad Medicinsk Testcenter Care A/S lave en socialpsykiatrisk udredning af Michael Nord. Og så gik det da helt galt. Firmaets psykolog erklærede nærmest Michael Nord for ludoman, alkoholiker og stofmisbruger. ”Jeg blev vred”, siger Michael Nord. ”Ja, jeg havde fortalt ham, at jeg da havde røget en pibe hash, da jeg for mange år siden gik på søfartsskole, og at vi godt kunne gå til den med våde varer engang imellem, da jeg sejlede. Jeg havde også fortalt ham, at jeg havde spillet meget computer-spil og jeg fortsat spillede skak – også på nettet i internationale turneringer, hvor det koster at være med, og hvor man kan vinde penge. Men hvis man var ludoman, var der nok andre hurtigere steder at spille”, siger han.

”Sagsbehandleren vidste ikke, hvad hun skulle tro. Hun vælger så at tro på psykologen”, siger Michael Nord, som blev beskrevet som depressiv og angst. Og fik af en psykiater ordineret medicin mod det. Bl.a. lykkepiller. Næsten halvandet skulle der gå, så bad Jobcentret speciallæge Svend Thordsen om en psykiatrisk speciallægeerklæring på Michael Nord. Den kom den 11. november sidste år – og sagde noget helt andet end erklæringen fra august 2008 fra Medicinsk Testcenter Care A/S. Ja, den sagde faktisk, at den erklæring, som altså havde ligget til grund for Jobcentrets vurdering af Michael Nord, var helt ude i skoven: ”Psykologens konklusion er ganske irrelevant. Den hviler ikke på gængs psykologisk faglighed, og den er i skærende kontrast til det, som er patientens virkelighed dokumenteret i psykiatrisk speciallægeerklæring … foretaget i samme periode og ved nærværende erklæring optaget ved undertegnede”.

Speciallæge Svend Thordsen forkaster også fuldstændig en anden statusattest fra august 2008 fra en psykiater, Claus Sørensen, om hvem Thordsen skriver, at han ”som sædvanlig bringer mere forvirring end afklaring, idet han konstaterer, at patienten lider af PTSD-symptomer, selv om han ikke har været udsat for den traumehændelse, der forudsætter diagnosen”. Michael Nords problemer skyldes ifølge Thordsen ikke depression og angst, men neurasteni, en alvorlig stress-syggdom, ”som ikke lader sig restituere”. Speciallægen kritiserer også den medicin, Michael Nord har fået ordineret mod depression. Lykkepiller bl.a. Det er, siger speciallægen, nærmest benzin på bålet, for en patient med denne stress-sygdom.

På det tidspunkt har Michael Nord været fast ”beskæftiget” som sygemeldt på Jobcentret i næsten to år – og er blevet behandlet på baggrund af, hvad speciallæge Svend Thordsen altså kalder en helt forkert diagnose. Og det er i øvrigt ikke kun én speciallæge, som nu mener noget andet end en anden speciallæge. Michael Nord klagede allerede selv dengang i 2008 til Patientklagenævnet over erklæringen fra Medicinsk Testcenter Care A/S. Det tog Patientklagenævnet over halvandet år at tage stilling til klagen – afgørelsen kom først 29. april i år. Med en ordentlig næse til psykologen – René Medina – fra Medicinsk Testcenter Care A/S: ”Psykolog René Medina har overtrådt psykologlovens § 16, stk. 1, i forbindelse med udfærdigelsen af erklæring af 21. august 2008 til Svendborg Kommune vedrørende Michael Nord”. Han har, hedder det, handlet ”væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Der var ikke grundlag for at kalde Michael Nords spillelyst for ”usund og ukontrollabel”. Af psykologens erklæring fremgik det også, at ”Michael Nords tidligere sygdom med lymfekræft ikke have betydning for hans aktuelle arbejdsevne”. Men Patientklagenævnet siger: ”Nævnet kan oplyse, at alvorlige fysiske sygdomme kan have betydelige psykiske konsekvenser. Dette gælder ikke mindst, når der er tale om livstruende sygdomme”.

Men dén afgørelse fra Patientklagenævnet – som Michael Nord er glad for – fik ingen betydning for hans sag på Jobcentret. For den kom først, da hans sag var helt og aldeles afsluttet.

Michael Nord kommer i efteråret 2009 i arbejdsprøvning i et computerfirma. En arbejdsprøvning til fleksjob. Han gør alt, hvad han kan, for at komme tilbage på arbejdsmarkedet – fremgår det af Jobcentrets ressourceprofil på ham. Men det går galt – igen. Stressen tvinger ham i knæ. Han sygemelder sig i midten af december fra arbejdsprøvningen, der eller skulle have varet til engang i januar i år. Og så modtager han den 15. december et brev fra Jobcentret: Vi stopper sygedagpengene fra om fem dage – den 20. december.

Der blev nu alligevel jul for familien. Som medlem af fagforeningen Metal havde han henvendt sig til Industriens Pension, som han i årevis havde betalt til. De vurderede – i modsætning til Jobcentret – hurtigt hans sygdomssituation. Udbetalte 100.000 kroner i éngangsbeløb – og derefter 5000 kroner om måneden. Hvilket så i øvrigt betød, at han ikke kunne få kontanthjælp fra kommunen heller.

Michael Nord har i øvrigt klaget til Beskæftigelsesankenævnet over kommunens beslutning om at stoppe for sygedagpenge. Det afgør meget senere – 9. april i år – at kommunens beslutning er i orden, selv om ”kommunen ikke ses at have inddraget retssikkerhedslovens § 7 a i forbindelse med sin afgørelse om stop af sygedagpenge”. Det er den paragraf, som siger, at ”senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages”. Den paragraf – om borgerens retssikkerhed – har kommunen altså ikke fulgt. Men alligevel får kommunen ret.

Michael Nord beslutter derfor i januar, at nu må det briste eller bære. Han har hele tiden forsøgt at komme tilbage på arbejdsmarkedet – under en eller anden form. Det er ikke lykkedes. Fra Jobcentret sker der ikke mere. Derfor går han selv på Jobcentret for at søge førtidspension ”på det foreliggende grundlag”, som det hedder i det kommunale sprog. Ikke fordi, han tror, det vil lykkes. Det er også, hvad han har fået at vide på Jobcentret. Men han gør det – som en, så vidt han kan se, sidste mulighed for at få en afklaring.

Han beder selv om foretræde for kommunens Pensionsudvalg, da det skal tage stilling til hans ansøgning den 21. april i år. Han får tildelt førtidspension. Fra den 1. maj. Det er han syg nok til – og uden udsigt til at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende. Han får altså førtidspension, selv om kommunen energisk bestræber sig på at skære ned på antallet af førtidspensioner. Antallet i år er halveret i forhold til sidste år.

”Jeg har klaget til Ankestyrelsen, for jeg mener, jeg har krav på sygedagpenge for den periode mellem den 20. december, hvor udbetalingen stoppede, og frem til 1. maj, hvor jeg fik førtidspension”, siger Michael Nord.

I to år var han i Jobcentrets system. Det endte med, at kommunen stoppede hans sygedagpenge. Og ikke gjorde mere. Det var ham selv, der i en desperat situation søgte førtidspension. Og fik det – to og et halvt år efter sygemeldingen. Man skal være stærk for at klare sig som syg i Svendborg Kommune, konkluderer han, det er der bare ikke mange, der er.

Læs også “Chok-tal: Antallet af førtidspensioner halveret” 27. september, “Han skal nu arbejdsprøves for tredje gang” 28. september, “Bisidder anklager: Kommunalt kvaksalveri” 29. september, “Læge: Stå frem med jeres sager” 30. september, “Skarpe skud fra læge: Råheden synes at brede sig” 1. oktober, “Grete Schødts enig med Inger Støjberg” 2. oktober, “Kassen smækket i med dags varsel” 4. oktober.