Jobcentrets fejl kommer borgeren til skade

Helle Juul Pedersen.

SYGE I KLEMME (11): Fleksjobudvalget har genbehandlet Helle Juul Pedersens ansøgning om fleksjob. Og sagt nej igen. Med den begrundelse, at Jobcentret har begået fejl, da det sendte hende i arbejdsprøvninger. Men Fleksjobudvalget er ikke en instans, som er uafhængig af Jobcentret. Fleksjobudvalget er identisk med Jobcentret – det Jobcenter, som har begået fejl. Konsekvensen af fejlene rammer imidlertid ikke Jobcentret. Den rammer kun én: Helle Juul Pedersen. Hun kan ikke få fleksjob. Hun kan ikke længere få sygedagpenge. Hun kan ikke få kontanthjælp. Hun kan kun én ting – bide de stadig skrappere fysiske og mentale smerter i sig og klage til Beskæftigelsesankenævnet.

Formand for Fleksjobudvalget er Masoum Moradi, som også er teamleder i Jobcentret. Han udtaler sig ikke om konkrete sager, men siger: ”Borgere skal opfylde betingelserne for at få fleksjob for at få det. De kan ikke få det, fordi vi laver fejl”.

I to år har Helle Juul Pedersen være sygemeldt – med stærke smerter i albue og skulder. To arbejdsprøvninger har Jobcentret haft hende igennem for at klarlægge hendes arbejdsevne – hun skulle jo ifølge regeringens og kommunens politik helst kunne forsørge sig selv. Læger og Jobcenter har noteret, at der ikke er flere behandlingsmuligheder for Helle Juul Pedersen – og at hun højst vil kunne arbejde 3 ½ time dagligt. Helle Juul Pedersen vil ikke på noget tidspunkt ”være i stand til at klare ordinært arbejde”, hed det i Jobcentrets sagsbehandlers oplæg til Fleksjobudvalget, som den 24. september sagde nej til at give hende fleksjob. Begrundelse: Arbejdsprøvningerne, som Jobcentret selv havde tilrettelagt, var forkerte. Og godt nok var Fleksjobudvalget opmærksom på, at Helle Juul Pedersens ”helbredsmæssige tilstand er beskrevet som stationær uden behandlingsmuligheder, men fleksjobudvalget vurderer på trods heraf, at de arbejdsmæssige muligheder ikke er udtømte”.

Kommunen standsede derefter med dags varsel udbetaling af sygedagpenge til Helle Juul Pedersen. Kontanthjælp kan hun heller ikke få – fordi hendes mand er i arbejde, og fordi de sammen ejer et lille parcelhus.

Helle Juul Pedersen og hendes fagforening, 3F, krævede omgående, at Fleksjobudvalget genbehandlede hendes sag. Og det har Fleksjobudvalget nu gjort. Der er ikke nye oplysninger i sagen, siger Fleksjobudvalget, som derfor fastholder ”sin afgørelse om, at borgeren ikke er omfattet af regler om fleksjob”. Og i et brev fra Fleksjobudvalget, underskrevet af udvalgets formand, Masoum Moradi, hedder det om afgørelsen:

”Det er Fleksjobudvalgets vurdering, at fejl og mangler i sagsbehandlingen i Jobcentret ikke kan begrunde en godkendelse til fleksjob. Borgeren kan kun blive godkendt til fleksjob, hvis denne opfylder betingelserne for godkendelse til fleksjob. Fleksjobudvalget er fortsat af den vurdering, at borgeren i begge arbejdsprøvninger har udført opgaver, som ikke kan anses at være i overensstemmelse med de lægeligt defineret skånehensyn. Det er en forudsætning for godkendelse til fleksjob, at borgerens arbejdsevne defineres i rammen af en arbejdsprøvning, der tilgodeser de nødvendige skånebehov”.

Begge de forkerte arbejdsprøvninger er imidlertid planlagt og tilrettelagt af Jobcentret – Helle Juul Pedersens tilbud om selv at finde et sted at blive arbejdsprøvet blev afvist af Jobcentret.

Og hvad er så egentlig Fleksjobudvalget, der tager stilling til Helle Juul Pedersens ansøgning om fleksjob på grundlag af den såkaldte ressourceprofil, som Jobcentret laver om hende? En uafhængig instans? Nej, udvalget er identisk med det selvsamme Jobcenter, som har begået fejlene. Det består af seks medarbejdere fra … Jobcentret: Foruden teamleder Masoum Moradi som formand består udvalget af en faglig koordinator, en leder og tre medarbejdere.

Masoum Moradi er mest kendt som byrådsmedlem, valgt ind for SF, men nu løsgænger. Men her udtaler han sig som formand for Jobcentrets Fleksjobudvalg. Ikke om Helle Juul Pedersens sag, for han vil ikke udtale sig om konkrete personsager, siger han. Han udtaler sig generelt om sager om fleksjob. Og en borger skal ikke have fleksjob, siger han, hvis denne borger ikke opfylder betingelserne for at få det. ”Det ville være totalt forkert at give en borger fleksjob, fordi vi har lavet fejl i Jobcentret. Det kan ikke føre til, at en borger varigt får fleksjob”, siger han og understreger, at borgeren jo kan klage, og at udvalget ”skriver tydeligt og klart, at vi har lavet fejl”, hvis der er lavet fejl.

”Det er vigtigt for mig at sige, at vi begår færre og færre fejl med arbejdsprøvningerne. Vi har været igennem en proces med det her siden august 2009, hvor vi tog ved lære af en praksisundersøgelse fra Beskæftigelsesankenævn Syd, som viste, at vi lavede fejl i omkring 80 procent af sagerne. Den har vi arbejdet på at implementere frem til i dag med betydelige fremskridt. Det tager tid, men vi bliver skarpere og skarpere til arbejdsprøvningerne. Men vi har stadig arbejdsprøvninger fra tilbage i tiden, hvor vi har lavet fejl, og som vi ikke kan bruge til noget. Og når vi begår fejl, så går vi altså ikke ind og siger, at så kan borgeren af den grund få fleksjob”, siger  Masoum Moradi.

”Men det er jer i Jobcentret, der siger, at Jobcentret har begået fejl. Men det går ikke ud over Jobcentret. Det går ud over en borger. Hvordan giver det mening?”

”Vores fejl kan ikke føre til, at borgeren bringes på varig forsørgelse i Svendborg Kommune. En fejl i systemet skal ikke føre til, at borgeren får rettigheder, som borgeren ikke har ret til at få”, siger Masoum Moradi.

Om det forhold, at en borger, når Jobcentret stopper sygedagpengene, ryger på kontanthjælp – hvis borgeren ellers kan få kontanthjælp – siger Masoum Moradi: ”At komme på kontanthjælp er altså ikke verdens undergang. Det kan godt være, man ikke får selve ydelsen. Men det skal man være glad for. For så er man for rig til at få det”.

I Gudbjerg sidder Helle Juul Pedersen, hendes mand og deres to døtre og ved ikke, om de har råd til at blive boende i deres lille parcelhus. Hun får ikke en øre fra kommunen. Helle Juul Pedersens smerter er i løbet af oktober blevet stærkere – hendes læge har ordineret hende mere smertestillende medicin.

I går gik hun på Jobcentret for igen at søge om fleksjob. Hun – fortæller hun selv – blev afvist med den begrundelse, at hun ikke kan søge, når afgørelsen nu er anket til Beskæftigelsesankenævnet. Hun fastholdt selv, at hun godt kan søge igen – og bad om at få afvisningen på skrift. Det blev afvist af sagsbehandleren med henvisning til, at sagsbehandlerens leder ikke var til stede. Derefter bad Helle Juul Pedersen om en ny sagsbehandler. Det blev også afvist – igen med henvisning til, at sagsbehandlerens leder ikke var til stede.

44-årige Helle Juul pedersen måtte tage hjem til Gudbjerg med uforrettet sag. Må nu bare vente – på at Beskæftigelsesankenævnet behandler hendes sag. Hele sit voksne liv har hun haft fysisk arbejde. For to år siden blev hun syg. Siden har hun ventet og ventet.”Det er altså hårdt det her. At rende ind i det ene nederlag efter det andet. Det havde jeg aldrig regnet med, da jeg blev syg. Da troede jeg, jeg ville få hjælp af kommunen”, siger hun.

Læs også ”Kassen smækket i med dags varsel” 4. oktober.