Jobcentret vil vide hvad han laver hjemme

Flemming Rath.

SYGE I KLEMME (9): Han er slidt. På mange måder slidt. Af mange års hårdt industriarbejde. Og endnu mere af de seneste års sygdom. Som ikke er blevet lettere af den modstand, han hele tiden møder fra kommunen. Efter fem år og tre arbejdsprøvninger er han endelig af Jobcentret blevet indstillet til fleksjob. Men kommunens Fleksjobudvalg vil ikke tage stilling. Det vil ikke bare have hans arbejdsevne yderligere undersøgt. Det vil også – i strid med alle regler – have undersøgt og beskrevet ”hvorledes du fungerer i hjemmet og dine fritidsinteresser”.

”Hvad har det med min arbejdsevne at gøre? Det er jo rent og skært dyneløfteri”, siger 57-årige Flemming Rath, som netop nu er i sin tredje arbejdsprøvning. I øvrigt en arbejdsprøvning, som foreløbig har varet i 13 måneder. Og som netop er blevet forlænget til årsskiftet.

Flemming Raths og hans kones liv går ud på at overleve. Og sådan har det været længe. Penge til at leve er der ikke. Hun er på førtidspension – nedsat, fordi hun i en årrække boede i Tyskland. Han har i godt to og et halvt år været på kontanthjælp. Svendborg Kommune stoppede for udbetalingen af de noget flere sygedagpenge i starten af 2008. Ulovligt – har Beskæftigelsesankenævnet senere fastslået. Det fik nu ikke Svendborg Kommune til at ændre afgørelsen og igen udbetale ham sygedagpenge.  Kommunen har fastholdt ham på kontanthjælp. Kommunen forsøger af økonomiske grunde energisk at undgå at sende folk på varige ordninger, som f.eks. fleksjob og førtidspension

I en snes år arbejdede han på De Danske Spritfabrikker (DDS). I årevis bed han smerterne i sig. Han blev opereret i 2005 for en forsænket fodrodsknogle, som gav ligtorne og stærke smerter. Han kom på arbejde igen. Men i 2006 kunne han ikke mere. Han blev igen opereret – og sygemeldt. Men han kæmpede for at komme tilbage. Det kom han, og virksomheden ville gerne have ham. En god medarbejder skille man sig ikke bare af med. Han startede med fire timer om dagen. Kom op på fuld tid. Han ville. Men kunne ikke. Blev sygemeldt i tre måneder. Flemming Rath er ikke en mand, der ikke vil arbejde. Han startede igen på DDS i januar 2007 – på fuld tid. Virksomheden gjorde, hvad den kunne for at finde et arbejde, hvor han ikke skulle gå så meget. Bl.a. blev der fundet et job på en anden virksomhed, Scandinavian Brake Systems, hvor han netop ikke skulle gå så meget og dermed belaste den fod, som – når den blev belastet – gav frygtelige smerter. Det ville kommunen ikke tillade – at han startede et andet sted.

DDS lod ham starte igen. Langsomt. ”De gjorde alt, hvad de kunne for mig, selv om de sådan set bare kunne have fyret mig”, siger Flemming Rath. I marts 2007 bad DDS om et møde med kommunen. Virksomheden ville beholde Flemming Rath, hvis det kunne blive i et fleksjob. Det sagde kommunen nej til – den ville ikke tillade virksomheder at misbruge fleksjob-ordningen. ”Ja, det var det, kommunen sagde”, fortæller Flemming Rath. Derefter opsagde DDS ham. ”Det kan jeg godt forstå, de havde virkelig gjort alt, hvad de kunne, for at jeg skulle kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet”, siger han.

Flemming Rath røg nu på sygedagpenge. Han kom i arbejdsprøvning i februar 2008 med henblik på revalidering. Han er oprindelig revisoruddannet. ”Men den uddannelse dur jo ikke til noget i dag – det er over 25 år siden”, siger han. Han blev ikke desto mindre sendt i arbejdsprøvning på en virksomhed i Odense, i bogholderiet. Men dér var de ikke klar til at tage imod ham. Så han røg i andre arbejdsopgave på loftet, hvor han kun kunne stå trekvart oprejst og arbejde. Det gik – selvfølgelig – galt. Efter 14 dage var smerterne så stærke, at han måtte sygemelde sig.

På det her tidspunkt stoppede kommunen sygedagpengene. Det skete den 3. marts 2008 efter den mislykkede arbejdsprøvning i Odense. En afgørelse, som Flemming Rath og hans fagforening, 3F, klagede over til Beskæftigelsesankenævnet. Og de fik ret, klagerne altså. Men ingen penge. Beskæftigelsesankenævnet var klar med en afgørelse 10 måneder senere – i december 2008: ”Nævnet ophæver Svendborg Kommunes afgørelse og hjemviser sagen til kommunen til fornyet vurdering og afgørelse”. Så klar var ankenævnets afgørelse – og begrundelsen var endnu skarpere. Kommunen havde truffet afgørelse om at stoppe sygedagpengene på et forkert grundlag. Kommunen havde nemlig tidligere forlænget sygedagpengene, ”idet der fandtes behov for afklarende foranstaltninger for Flemming Rath”. Ankenævnet siger derfor, at ”kommunen kan herefter ikke på det samme helbredsmæssige oplysningsgrundlag raskmelde ham”.

Beskæftigelsesankenævnet, der også lige måtte minde kommunen om, at den skal huske at ”inddrage retssikkerhedslovens § 7 a i sagen”, sagde videre i kendelsen: ”Flemming Rath skal ikke vurderes i forhold til stillesiddende arbejde som bogholder, men i forhold til hans hidtidige ufaglærte arbejde og dette arbejde kan han ikke igen påtage sig uden yderligere hjælp fra kommunen. Det findes uden betydning, at han har udtalt, at han kan klare stillesiddende bogholderarbejde på fuld tid, da han ikke er kvalificeret til et sådan arbejde og derfor ikke kan henvises til at opnå/påtage sig denne type jobs. Svendborg Kommunes afgørelse af 3.3.2008 lider af så alvorlige sagsbehandlingsfejl, at afgørelsen er ugyldig”.

Kendelsen betød økonomisk ikke noget som helst for Flemming Rath. Godt nok blev kommunen af Beskæftigelsesankenævnet pålagt: ”Kommunen skal … efter udarbejdelse af en ressourceprofil i samarbejde med sagsbehandleren i kommunen og Flemming Rath på ny vurdere, hvad der videre skal ske i sagen, herunder om der er yderligere forlængelsesmuligheder…” for sygedagpenge.

Det mente kommunen ikke, at der var – forlængelsesmuligheder, altså. Flemming Rath fik ikke sygedagpenge igen. Men måtte fortsat nøjes med kontanthjælp. Fra Jobcentrets side skete der i øvrigt intet. Flemming Rath gik hjemme og ventede. Og ventede. Han henvendte sig engang imellem – ofte for at konstatere, at hans sagsbehandler var væk. En ny kommet til. Hvorfor han skulle forklare hele sin sag forfra. Igen. Og igen.

Flemming Rath blev igen sendt i arbejdsprøvning 1. december 2008. Hos en Spar-købmand. Det holdt han til i en halv snes uger. Så tvang smerterne ham til at holde op. I mellemtiden havde hans egen læge konstateret, at det nu ikke længere ”kun” drejede sig om foden. Flemming Rath havde også fået slidgigt i hofterne – på grund af foden, og fordi kommunen ikke havde villet bevilge penge til at han kunne få nogle ortopædiske sko. Det havde flere eksperter ellers anbefalet. Flemming Rath havde også fået ordineret morfin mod de stærke smerter. Noget, han er nødt til at bruge resten af livet.

I efteråret 2009 kom Flemming Rath for tredje gang i arbejdsprøvning – denne gang på Svendborg Erhvervsskole. På fuld tid. Men kun i 14 dage. Det kunne han ikke klare. Skønt han gerne ville. Smerterne blev for stærke. Han røg på nedsat tid. Med ret til at indlægge pauser, når det er nødvendigt på grund af smerterne. Han er stadig – 13 måneder efter – i arbejdsprøvning på erhvervsskolen. ”Det er helt utroligt, hvad de på skolen har gjort for at hjælpe mig, så jeg kan klare arbejdet”, siger han. Eller som det hedder i Jobcentrets beskrivelse: ”I samarbejde har Flemming og arbejdsgiver optimeret arbejdsbetingelserne, men det har ikke været muligt at udvikle til mere end det nuværende niveau og lægekonsulent vurderer at det er stationært og moderat til svært nedsat”. Hvilket vil sige: ”At han maksimalt kan arbejde 5 timer dagligt selvom udgangspunktet har været 37 timer. At han i løbet af arbejdsdagen ikke yder mere end 50 % af det normale grundet de massive skånehensyn”. Og: ”Jobkonsulentens vurdering sammenholdt med arbejdsgiverens og Flemmings egen vurdering af arbejdsprøvningen dokumenterer at der ikke kan udvikles yderligere på Flemmings arbejdsevne”.

Sagen synes således grydeklar. Som det hedder i Jobcentrets indstilling til kommunens fleksjobudvalg: ”Der er overensstemmelse mellem lægelig vurdering, psykologisk vurdering, jobkonsulent vurdering, Flemmings egen vurdering samt undertegnedes samlede social faglige vurdering. Jeg vurderer, at Flemmings arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat i ethvert erhverv og at han opfylder betingelserne for at få bevilget fleksjob, hvorfor der indstilles til dette jf. lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 70”.

Flemming Rath begynder at øjne håb. Økonomien har – oveni alt det andet – gjort de seneste år svære. For nu at sige det mildt. Fleksjob til sådan cirka 12.000 kroner om måneden efter skat gør livet knap så vanskeligt som de cirka 4000 efter skat, som han nu i årevis har måttet nøjes med. For slet ikke at snakke om lettelsen ved at få afklaret, hvad der skal ske.

Men han har glædet sig for tidligt. 31. august var der møde i kommunens fleksjobudvalg. Det beslutter ”at udsætte afgørelse om tilkendelse eller afslag på fleksjob, da der ønskes yderligere oplysninger i sagen”. Udvalget vil have ”en nærmere redegørelse for tidsforbruget på de forskellige opgaver i virksomhedspraktikken”. Og ”fleksjobsudvalget ønsker præciseret, hvilke opgaver borgeren varetager og hvordan disse fordeles over dagen. En begrundelse for, hvorfor borgerens effektivitet er nedsat. En uddybning af borgerens effektive arbejdstid”.

I sidste uge var en jobkonsulent på besøg på erhvervsskolen, for sammen med Flemming Rath og hans arbejdsgiver at beskrive, hvad han laver. ”Sådan minut for minut. Det kan jo ikke la’ sig gøre”, siger Flemming Rath. Det kom der alligevel fire-fem sider ud af.

Men det var ikke det eneste, fleksjobudvalget krævede i afgørelsen på mødet 31. august. Fleksjobudvalget krævede også ”en funktionsbeskrivelse fra hjemmet samt uddybning af fritidsinteresser”. Og, hedder det i brevet til Flemming Rath: ”Jeg vil indkalde dig til en samtale, hvor du kan uddybe hvorledes du fungerer i hjemmet og dine fritidsinteresser”.

Det har gjort Flemming Rath vred. ”Det er jo rent dyneløfteri. Det har intet med min arbejdsskade eller min arbejdsevne at gøre – hvad jeg gør i mit hjem, og hvad jeg har af fritidsinteresser. Hvad er det for en paragraf, der giver dem ret til det? Den findes ikke. Hvem er de egentlig – dem i fleksjobudvalget? Er de læger? Ja, de skal vel nærmest være overlæger, hvis de sådan kan tilsidesætte, hvad andre læger har sagt om min situation”.

Læs også ”Chok-tal: Antallet af førtidspensioner halveret” 27. september, ”Han skal nu arbejdsprøves for tredje gang” 28. september, ”Bisidder anklager: Kommunalt kvaksalveri” 29. september, ”Læge: Stå frem med jeres sager” 30. september, ”Skarpe skud fra læge: Råheden synes at brede sig” 1. oktober, ”Grete Schødts enig med Inger Støjberg” 2. oktober, ”Kassen smækket i med dags varsel” 4. oktober, ”Kørt rundt i systemet i to år på forkert erklæring” 6. oktober, “I en uløselig klemme hos Jobcentret” 11. oktober.