Politikere giver efter for landmænd i traktorer

Af Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Ella Maria Bisschop-Larsen.

Når landmænd fra hele landet i dag, onsdag, ruller deres traktorer ind i København i protest mod helt nødvendige miljøkrav, sker det i en forventning om at blive hørt på Christiansborg. For landbrugserhvervet, rider på en bølge af politisk good-will, støtteordninger og særregler, og jo mere landmændene protesterer, jo mere får de.

Der er kun omkring 15.000 fuldtidslandmænd i Danmark. Alligevel opnår de det ene knæfald efter det andet fra Christiansborg, fordi en traktor i dag tæller mere end ti grønne stemmer på Østerbro for regeringen. Det er uforståeligt, at landets ledere kortsigtet tilgodeser et enkelt erhverv på bekostning af resten af samfundets interesser. For miljøregningen forsvinder ikke af at lade rudekuverten ligge uåbnet. Den bliver bare større.

Traktorerne på Rådhuspladsen i dag kommer i anledning af, at en fraktion af stor-bønder, der kalder sig ”Bæredygtigt Landbrug” holder en konference på Christiansborg, hvor de vil forsøge at overbevise politikere og journalister om, at dansk landbrug ikke kan tåle flere miljøkrav, hvis landmændene skal overleve økonomisk. Navnet ”Bæredygtigt ” handler altså på ingen måde om miljøhensyn, men refererer alene til landmændenes ønske om økonomisk bæredygtighed i produktionen.

Protesten i dag gælder især regeringens seneste miljøkrav i Grøn Vækst, der blandt andet lægger op til, at landmanden skal gøre plads til udvidede beskyttelses-randzoner langs vandløb for at begrænse landbrugets kvælstofforurening af vandmiljøet med gylle og kunstgødning.

Landbrugets brancheorganisation, Landbrug & Fødevarer, kører for tiden en 60 millioner kroner dyr imagekampagne for at få politikerne til at lempe miljøkrav, og det lykkes faktisk rigtig fint med den nuværende regering, erkender landbrugs- og fødevareminister Henrik Høegh: “Landbruget har allerede fået en håndsrækning med hensyn til ejendomsskatterne, og vi er i en række arbejdsgrupper i gang med at imødekomme landbruget på næsten alle kritikpunkter, når det gælder elementerne i Grøn Vækst. Den første gruppe har allerede afsluttet sit arbejde, og det medførte som bekendt, at reduktionen af de 10.000 ton kvælstofudledning blev udsat, fastslår Henrik Høegh”. (webavisen Effektivt Landbrug mandag den 14.3.).

Men det er naturen og i særdeleshed vandmiljøet, der lider, hver gang det lykkes landbruget at overtale politikerne til at slække på miljøkrav.

Miljøminister Karen Ellemann har meldt afbud til konferencen, fordi hun føler sig presset af de mange traktordemonstrationer: “De fører en skræmmekampagne. De har problemer med sandheden«, siger Karen Ellemann Miljøministeren har i stedet inviteret repræsentanter for Bæredygtigt Landbrug til et senere møde på sit kontor”. (Politiken fredag d 11.3.).

Miljøministeren tager altså afstand fra traktordemonstrationer, men ligesom resten af regerings-toppen mødes hun alligevel med landmændene, og regeringen har på det seneste imødekommet landmændenes miljøprotester bl.a. ved at:

– Udskyde en planlagt pesticidafgift. Men lettelsen i jordskatterne på en halv milliard kroner, der skal give landmændene kompensation for de øgede miljøudgifter, har de allerede fået.

– Slække på kravene i miljøplan Grøn Vækst om at landbruget skal udlede mindre kvælstof. Naturstyrelsen har beregnet, at landbruget skal reducere sin udledning med yderligere 31.000 tons kvælstof for at det danske vandmiljø kan komme i balance.

– På nuværende tidspunkt er der kun enighed i regeringen (og det er der knap nok) om, at landbruget skal reducere udledningen af kvælstof med mindre end 9.000 tons inden 2015, hvilket miljøminister Karen Ellemann begrunder med hensynet til landbrugets dårlige økonomi.

Og senest tilbyder miljøministeren nu også landmænd økonomisk kompensation for ikke at sprøjte omkring drikkevandsboringer. En regning, der skal betales af vandforbrugerne. Landbruget er det eneste erhverv, der modtager betaling for ikke at forurene.

Fakta om landbrug, miljø og økonomi:

• Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa med 57 procent af landets areal under plov.

• Landbrugets udledning af kvælstof og fosfor er fortsat skyld i alvorlig forurening af naturen og vandmiljøet, hvor halvdelen af de danske åer, totredjedele af de danske søer og næsten 90 procent af fjordene og kystområderne er under EU’s standarder for god økologisk tilstand.

• 5000 svinebønder producerer 27 millioner svin om året. 80 procent af produktionen eksporteres, men gyllen fra svinene udledes i den danske natur.

• Landmændene beklager sig over dyre miljøkrav og siger, at erhvervet er truet, men deres økonomiske problemer skyldes først og fremmest, at de de seneste 10-15 år frem til finanskrisen har taget store lån i deres gårde og nu har mere end fordoblet deres gæld.

• En gennemsnitlig heltidslandmand skylder i dag omkring 20 millioner kroner til banken.

• Halvdelen af gælden er brugt til at købe jord og ejendomme til stærkt opskruede priser, mange landmænd har valgt at belåne deres ejendommene med sårbare lånetyper, bl.a. i udenlandsk valuta.

• Kun 10 procent af landmændenes 349 milliarde kroner store gæld er brugt på maskiner og produktionsanlæg.

• 22 procent af landmandsfamiliernes øgede gæld er brugt til investeringer i stuehuse, sommerhuse, vindmøller og andre materielle goder.

(Ella Maria Bisschop-Larsen bor i Lakkendrup ved Gudbjerg, hvor hun driver økologisk landbrug).