Arno Kruse.

Arno Kruse.

Af Arno Kruse

KOMMUNALVALG/13: Allerede inden sammenlægningen af de tre langelandske kommuner fandtes der en praksis, hvor kommunalpolitikerne uanset politisk farve accepterede, at socialforvaltningen reducerede borgernes sociale rettigheder for at begrænse kommunens lovpligtige udgifter.

I Sydlangeland Kommune med Borgerlistens Knud Gether som borgmester og Venstres Bjarne Nielsen som socialudvalgsformand og Lisa Pihl som socialdemokratisk medlem af kommunalbestyrelsen gik man endog så vidt som til at afslå lovpligtig hjælp til en kriseramt familie med den begrundelse, at kommunens budget var opbrugt.

Selv om det såvel i den forvaltningsretlige litteratur som af Ankestyrelsens praksis var slået fast med syvtommersøm, at en sådan begrundelse absolut ikke var gangbar, så gjorde man det alligevel.

Denne form for administration inden for den sociale lovgivnings område blev også anvendt i de to øvrige kommuner, og derfor ville det næsten være naturstridigt, såfremt den nye Langeland Kommune ikke fortsatte, hvor de tre gamle kommuner slap. Og det er da lige nøjagtig også det, der er sket. Dog med den ændring, at man naturligvis ikke officielt bruger begrundelsen for afslag, at budgettet er opbrugt. Det har man dog lært.

Da man skulle finde de 9 millioner kroner, som lukningen af Vestas-fabrikken kostede kommunen, lod man de langtidssyge borgere betale den største del af de 9 millioner. Uden det mindste hensyn til de langtidssyge borgeres helbred og uden det mindste hensyn til udviklingen i antallet af langtidssyge borgere, besluttede en enig kommunalbestyrelse at nedsætte antallet af tilkendte førtidspensioner. Over for offentligheden oplyste man, at der var sket en stramning i Ankestyrelsens praksis, hvilket imidlertid var ganske ukorrekt, idet Ankestyrelsen absolut ingen principafgørelser havde truffet de forudgående 4 år

Samtidig besluttede en enig kommunalbestyrelse at sende disse langtidssyge borgere på varig kontanthjælp, selv om kontanthjælp lovgivningsmæssigt er en midlertidig ydelse.

Og som rosinen i pølseenden hjemtog kommunen forhøjet statsrefusion ved at journalisere i den langtidssyges journal, at vedkommende var i aktivering, under udredning eller i arbejdsprøvning, og dette også i tilfælde, hvor den langtidssyge var så syg, at enhver form for aktivering eller arbejdsprøvning var udelukket.

Selve journaliseringen var efter afbureaukratiseringslovens vedtagelse den 1. januar 2010 tilstrækkelig “dokumentation” for at kunne hjemtage forhøjet statsrefusion.

Meningen med mit indlæg er at vise, at den politiske kultur på Langeland ikke har ændret sig på grund af kommunesammenlægningen, for man fortsætter gerne med at fratage borgerne deres sociale rettigheder for at spare på de lovpligtige sociale ydelser.

Det eneste nye er, at man kalder det noget andet, men virkningen for borgerne er nøjagtig den samme, og det synes jeg er en tanke værd, når krydset skal sættes i næste måned.

Det eneste af de opstillede partier, der ikke har deltaget i disse skumle løjer, er Enhedslisten, og det synes jeg også er en tanke værd, inden krydset skal sættes.

Det undrer mig ikke, at Venstre og Borgerlisten står på mål for denne form for socialpolitik, for det er jo nærmest en æressag for de to partier. Men jeg fatter ganske enkelt ikke, at Socialdemokraterne og SF kan deltage aktivt i denne åbenlyse ydmygelse af kommunens langtidssyge borgere.

Det er jeg dybt, dybt skuffet over!

(Arno Kruse, Longelse Sand, Langeland, er folkepensionist. Han er tidl. medlem af kommunalbestyrelsen i Rudkøbing for Arno Kruses Liste. I dag er han medlem af Enhedslisten).