Arne Herløv Petersen.

Af Arne Herløv Petersen

De islamofobe har langt hen ad vejen ret i deres kritik af den fundamentalistiske islamisme. Der sker frygtelige ting, hvis man afskaffer demokratiet og erstatter det med regler og vedtægter fra et religiøst system, og fundamentalismen er et stort problem i lande som Afghanistan og Iran. Men ikke i Danmark.

At påstå, at den religiøse fundamentalisme udgør en alvorlig trussel for vores samfundssystem, er som at påstå, at Jehovas Vidner er en alvorlig trussel mod vores samfund. De er lige så fundamentalistiske, og der er formodentlig flere af dem.

Risikoen for, at fundamentalistiske islamister overtager magten i Danmark ved et kup og indfører sharia er ikke større end risikoen for, at en flok øllede nazister overtager magten ved et kup og indfører nazisme.

Når man manisk fremmaner fundamentalismen som en stor trussel og taler om islamisme her og der og alle vegne, er det som dem, der vil dreje enhver diskussion hen på, hvem der skød Kennedy.

Det værste ved de islamofobe er ikke, at de tager fejl i vurderingen af islamismen, men deres manglende proportionssans, og at de bruger alle almindelige muslimer som syndebukke og slår dem i hartkorn med nogle få rabiate fundamentalister.

Jeg føler mig ikke truet, fordi jeg ser en kvinde med tørklæde på Nørrebrogade. Jeg synes, det gør København mere broget og kosmopolitisk, at der bor mange mennesker med forskellig baggrund. Jeg kan godt lide mangfoldighed. Jeg forstår ikke religiøs tro, men det er mit problem. De religiøse forstår nok heller ikke mig.

Men det er alvorligt, hvis de islamofobe monomant insisterer på, at vi altid og hele tiden skal diskutere islamisme, for det afleder opmærksomheden fra de virkelig store problemer.

Vi er i fuld gang med at begå kollektivt selvmord ved at ødelægge vores miljø og klima og smadre vores biologiske livsgrundlag. Dogmet om evig vækst og den grænseløse forbrugerisme truer os på livet.

Den ekstreme ulighed fører til nød og elendighed for milliarder af mennesker og undergraver vores samfund indefra.

Globaliseringen fører til arbejdsløshed i de rige lande og krise for kapitalismen, fordi ingen kan købe de varer, der produceres.

Kapitalismen trækker os ind i en dødsspiral. Verden kan ikke leve med kapitalismen længere. Vi bliver nødt til at finde nye måder at indrette os på.

At lukke øjnene for de virkelig store problemer for at kredse monomant om tørklæder og halal-slagtning er enten er snedigt kneb, der skal afholde os fra at gøre noget ved kapitalismens problemer, eller udtryk for en næsten lammende uforstand.

(Arne Herløv Petersen, Langeland, er forfatter).