William Fibæk Mikkelsen.

At sætte sig udenfor og kikke på det, du er en del af, kan være en sund øvelse. Det, du ser, er ikke nødvendigvis tilfredsstillende, men bestemt lærerigt.

Det her skal ikke lægge op til et bekendelseshysteri, men blot erindre om, at hvis man smækker med døren, er det en rigtig god ide at tjekke vejrudsigten først – især hvis det er yderdøren.

Sådan er der blevet smækket med mange døre i Svendborg, og det har skabt et limbo i den politiske debat.

En af de mest ihærdige dørsmækkere og kritikere af den demokratiske ordentlighed har været Masoum Moradi. Hos ham er der ingen forståelse for, at demokratiet udvikles i en diskussion imellem forskellige synspunkter. Sådan kan man som repræsentant for det magtfuldkomne bidrage til at skabe frustrationer hos de mennesker, der føler, at livet er sat på standby.

Det, der forstærker frustrationerne, er, at de fleste politikere – dog med undtagelse af Jesper Kiel – har forholdt sig tavse til den usaglighed og vrede, der er regnet ned over sygdomsramte medmennesker og andre, der har en mening om, at politikerne ikke er, hvad de udgiver sig for at være.

Størsteparten af de politikere, der sidder i byrådet, har valgt at bruge deres energi på at forholde sig tavse. Og de politikere, der har en mening, har enten nedgjort kritikken og kritikerne, eller forsøgt sig med en forklaring om, at løsningen, i hvert fald før valget i 2011, skulle findes i Folketinget. Men det er nemt at overse, hvilke mennesker i det kommunale system, der har stillet sig op og forsvaret sygdomsramtes ret til et værdigt liv.

Det er ikke ukendt praksis, at en politiker eller hans/hendes partifæller forsøger at flytte den dårlige samvittighed over på de personer, der forsøger at hægte sig fast på kanten af Udkantsdanmark. Når det ikke helt lykkes, så får man teknokrater til at tage energien ud af kritikken ved at manipulere med statistikker og sende urigtige påstande i omløb. Det er en kendt strategi for enhver, der er presset på egne ressourcer. Det forkastelige er, at det er skatteborgerne, der aflønner de embedsmænd, der bruger tid på at tilbagevise berettiget kritik, frem for at erkende problemernes omfang og måske overveje at tjene deres penge på mere hæderlig vis

Sådan var det at læse Fyns Amts Avis den 23. juni, hvor kommunaldirektøren havde et udfald mod Fyns Amts Avis. Min frivillige pause fra det lokalpolitiske blev voldsomt udfordret. Har kommunaldirektøren slet intet lært af mere end 1 års kamp for at få en begavet dialog mellem borgere og kommunen?

Nej, helt åbenlyst ikke. Det er stadigvæk statistikker og sammenligninger, der holder kommunaldirektøren fast i sine forestillinger om, hvordan verden ser ud. Intet er forandret. Blot kan det konstateres, at alt synes ved det gamle.

Jeg vil her benytte mig af lejligheden til at takke en af de kommunale chefer for hans venlighed, da han tilbød en kørelejlighed fra Nyborg station til Svendborg, selv om han slet ikke skulle til Svendborg, og derfor slet ikke kunne tilbyde mig kørelejligheden. Det er jo den gode hensigt, der tæller, og der er sikkert mange i kommunen, der har gode hensigter, men lige nu er der desværre ikke mulighed for at gøre noget.

Jeg havde penge til bussen og derfor slet ikke behov for kørelejligheden, men det kan jo nemt overses, når bølgerne går højt.

Venlighed uden konkret indhold, men dog venlighed.

(William Fibæk Mikkelsen, underviser i fagbevægelsen og partipolitisk uafhængig og uskyldig, indtil det modsatte er bevist.)