Svendborg Teaterforenings tredie forestilling i år er Folketeatrets opsætning af Rain Man i samarbejde med Team Teatret. Forestillingen vises igen torsdag og fredag aften.

De fleste af os husker filmen med Tom Cruise og Dustin Hoffman fra 1988. Og teaterstykket er da også bygget over filmen uden de store omskrivninger.

Historien er kort fortalt, at den unge forretningsmand Charlie Babbitt står midt i en krise med nogle dollargrin, der skal sælges, men de bliver ved med at dumpe hos miljøkontrollen.

Han får dog dollartegn i øjnene, da han får et opkald om, at hans meget rige far er død. Charlie forlod barndomshjemmet i vrede som 16 årig, og de har ikke haft kontakt siden, så tabet er ikke voldsomt. Moderen døde i en tragisk ulykke, da han var fire år.

Han deltager i begravelsen af pligt, men glæder sig først og fremmest til at tale med farens advokat og få sin arv udbetalt.

Han erfarer, at hans andel består af farens gamle bil samt et par fine rosenbuske. De resterende syv millioner dollars tilfalder en unavngiven person med en navngiven værge.

Charlie begiver sig af sted, og finder sin glemte autistiske bror Raymond på et psykiatrisk hospital. Han bortfører ham, og de tager på en rejse tilbage til Charlies hjem, tilbage til barndommen og frem til en fælles forståelse.

Der spilles ikke komedie på Svendborg Teater torsdag og fredag, men ej heller tragedie.

Det er en meget følelsesmæssig oplevelse om blod, der er tykkere end vand, og kærligheden, der besejrer eksperternes bedrevidenhed.

Den autistiske Raymond spilles meget gennemført af Henrik Birch. Han var i lære til rollen på et bosted for autister i to dage, og er helt overbevisende. Dog hæmmer de mange ufrivillige ansigtsgrimasser nogen gange forståelsen af replikkerne.

Charlie spilles af Rolf Hansen på en måde, så man glemmer, at man er i teatret. Han når ud til bagerste række og op på 2. balkon. Han er så gribende i sit spil, at vi var mange, der kneb en tåre.

Kulisserne er meget enkle og bliver flyttet rundt i tusmørke . Sammen med de rullende vægge er det med til at stille helt skarpt ind på skuespillerne.

Julie Agnete Vang spiller op til både Charlie og Raymond. Niels Weyde er psykiater. Henrik Petersen spiller flere roller, og det gør Anne Karina Nikolajsen også. Michaelsen har oversat og instrueret.

Hvis man kun går i teatret for at more sig, og i øvrigt er til action, så skal man nok ikke lige se det her.