Af Tom Skovløkke Jørgensen

Tom Skovløkke Jørgensen informerer Niels Helveg Petersen ved en af Syg i Svendborgs lørdags-protester.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der 10 arbejdsløse for hver ledigt job. Niels Hausgaard-nummeret, hvor han synger “Der er altid arbejde til dem, der vil arbejde”, holder så ikke. Desværre. Da nummeret blev skrevet for mere end 30 år siden var det jo også en typisk Hausgaard-provokation. Det synes vi at have glemt. Altså, at det jo var en provokation.

Vores fælles forståelse af arbejdsløshedsunderstøttelse synes at have bevæget sig væk fra det solidariske menneskesyn. Hen imod, at det er en ”belastning” for samfundsøkonomien. Halveringen af dagpengeperioden fra fire år til to år synes at understøtte dette synspunkt.

Bønder i Midtvesten i USA har udviklet en uformel tradition for, at de hjælper til med at rejse hinandens lader. Den enkelte investerer tid og kræfter i naboens byggeri – i tillid til, at andre vil gøre det samme for ham/hende, selvom det måske først bliver om mange år. Vi har i Danmark tilsyneladende ikke tillid nok til at rejse hinanden arbejdsmæssigt. Og regner måske ikke med at få brug for hjælp senere i livet.

EN HALV MILLION DANSKERE

Mere end en halv million danskere i alderen 16 til 65 år har i perioder i 2011 ikke fuldtidsarbejde. Af flere årsager: A-dagpenge 141.608. Fleksjob 52.917. Førtidspension 246.303. Forrevalidering 2.481. Introduktionsydelse 3.309. Kontanthjælp 118.623. Ledighedsydelse 15.494. Revalidering 11.480. Starthjælp 3.777. Sygedagpenge 86.230 (iflg. Danmarks Statistik marts 2011).

Læg dertil, at 61.000 arbejdsløse danskere lever, lige nu, uden hverken dagpenge eller kontanthjælp, viser tal fra Danmarks Statistik. En stigning på 39 procent på bare to år.

Hvordan ”reageres” der så på sådanne fakta-oplysninger. Jo, vi bruger milliarder til at administrere og kontrollere overførselsindkomsterne. Ministeriet laver ”måltal”, og der laves ”revision”.

Ja, der administreres på livet løs. Men det bliver der jo ikke flere jobs af. Jo, indrømmet, til dem, der skal administrere! Beskæftigelsesindsatsen har på 10 år kostet mere end 10 milliarder (milliarder!). De fleste af disse mange penge er jo velanbragte. Det koster at administrere. Men der kan vel skabes enighed om, at ”pipfugle”-kurser ikke er pengene værd. Mistillid koster mange penge.

SLIP HESTENE LØS

Forslag: Betragt arbejdsledige som social kapital. Som potentiale. Hvorfor lægges der så mange hindringer i vejen for folk, der ikke kan arbejde/bidrage på fuldtid? Hvorfor er fleksjob så svære at få? ”Slip hestene løs”! Og spar på negativ kontrol. Spar nogle milliarder. Så er der råd til anstændighed. Også til de promiller, der kunne findes på at ”snyde”.

Jeg ved det godt. ”Nu har vi jo ikke borgerløn”. Nej, men vi har en kvart million mennesker, som, hvis de fik lov, kunne bidrage til fællesskabet. Mistænksomheden forhindrer dette i dag.

Fra 2009 til 2010 steg administrations-omkostningerne i Svendborg Jobcenter med 9,7 mio. kroner. ”Heldigvis” viste Svendborg Kommunes Økonomiudvalgs budgetkontrol for 2010, et ”mindre forbrug” på 11, 4 mio. kroner på førtidspensionsområdet!

En tidligere dansk statsminister (ham med cykelhjelmen) spurgte:

”Kunne vi ikke gøre det lidt bedre?” Det ser ud til, at vores kommende statsminister, hvad angår dagpengeperiode, vil bede arbejdsmarkedets parter om at aftale nyt regelsæt. Mon de vil tænke som bønderne i Midtvesten: Vi hjælper med at rejse.

Vælges der tillid? Eller vælges der fortsat meningsløs kontrol?

(Tom Skovløkke Jørgensen, Svendborg, er pædagog og med i Initiativgruppen bag Syg i Svendborg).