Byen har en historisk mulighed

Af Rudi Rusfort Kragh

Med byrådets vedtagelse af projektforslaget til Trafikterminalen er den lidt nølende og trinvise udvikling af havnearealerne skudt i gang. Men det er bekymrende, at er der fortsat mangler en visualiserende helhedsplan for havnens udvikling, og at der kun er fremsat ret vage ideer om, hvad der skal ske på de kommende, disponible arealer.

Den usikkerhed og manglende stillingtagen kan blive afgørende for Svendborg bys positive omdømme og følgelige beskæftigelsesmæssige fremtid. Der skabes ikke interesse og vilje til at etablere sig, investere og deltage i udviklingen, når det fortsat er tabu at tale helhed og sammenhæng. Det er den overordnede planlægning, der bør føre dirigentstokken.

En stykkevis og delt udvikling, præget af skiftende holdninger, investorer, politiske flertal etc. vil næsten med sikkerhed efterlade et uafklaret og usikkert resultat. Og uden en bredt orienteret masterplan vil pragmatisk trafikteknologi f.eks få let spil overfor de såkaldt blødere værdier.

Svendborg er nødt til at vægte de arkitektoniske, æstetiske og funktionelle kvaliteter for at udnytte sine styrker. Byen er nødt til at ville og turde skabe bykultur!

Byen har i disse år en historisk mulighed for at hive sig op ved håret og skabe øget æstetisk og miljømæssig attraktivitet på kanten af vandet. Denne “kant” har her som tilsvarende steder en iboende tiltrækning for det moderne, naturfokuserende menneske, og ved at udnytte denne optimalt kan byen skabe særlig kultur- og erhvervsmæssig synergi.

I foreningens høringssvar til kommuneplanen markerede vi klart det nødvendige i en helhedsplanlægning for de bynære havnearealer i bred forstand. Men det er tilsyneladende nødvendigt at gentage dette ved andet end festlige lejligheder! Altså: Det er fortsat foreningens ærinde at fremhæve nødvendigheden af en helhedsplan for de bynære havneområder. Erfaringsmæssigt er en idekonkurrence en fantastisk god katalysator. En sådan lægger nye synspunkter og muligheder på bordet, giver anledning til debat og vil kunne lede frem til nogle overordnede mål – som man så skal have mod til at stile imod.

Kommunen turde i Tankefuld. Hvorfor ikke på havnen?

Den konkrete plan for trafikterminalen lægger sig op ad Toldbodvej i hele dennes længde. Den udgør altså en barriere for indkørsel herfra til Jessens Mole-området. Dvs. at trafikbetjeningen af dette område fremover nødvendigvis skal ske fra selve kajgaden. Er det nu en lykkelig trafikmodel, eller blokerer den for udnyttelse af herlighedsværdier på længere sigt? Planen afslører problemer uden at give overbevisende svar. Kunne man måske have kombineret terminalen med funktioner langs Jessens Mole, opdelt arealet på tværs i stedet for på langs? Måske, men borgerne ved det ikke, fordi der mangler en samlet plan med en velargumenteret og synlig målsætning.

I introduktionen til projektet står skrevet, at næste skridt nu er at udarbejde hovedprojekt og udbud. Det skal givetvis ske i samarbejde med eksterne rådgivere. Men udbudsgrundlaget er i ubalance. Mens køregeometri og øvrige trafiktekniske detaljer er meget omhyggeligt beskrevet og målsat, er redegørelsen for f.eks byinventarets kvalitet og placering kun overfladisk antydet. Eftersom planen må opfattes som en slags første etape i udviklingen af området, selvom den virker løsrevet fra helheden, vil det kvalitetsniveau, som anlægges her, danne præcedens, blive en slags paradigma for efterfølgende planer.

Et sådant paradigma bør ikke være så snævert koncentreret om trafikplanlægning alene. Med den kompetence og ansvarlighed, der rummes i Svendborg Kommune, må borgerne forvente, at der tilvejebringes et forståeligt, overordnet udviklingsgrundlag, og at der i forhold til møbleringen af havnebyens rum udarbejdes en designmanual, der tager hensyn til bløde, menneskelige værdier, og som kan sikre attraktivitet og kvalitet i fremtiden, hvad enten områderne bliver udviklet af kommunale eller private investorer.

(Rudi Rusfort Krag er formand for Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn).