Arne Herløv Petersen.

Af Arne Herløv Petersen

Cheføkonom i Danske Bank, Sten Bocian, siger til Politiken, at regeringens vækstplan kun vil skabe 5.000 arbejdspladser gennem boligjobordningen.

Det er uklart, hvordan man forventer, at faldende ølpriser skal skabe mere beskæftigelse. Grænsehandelen udgør kun omkring én procent af den samlede detailhandel, så det kan vel ikke blive til så meget. Der er nok ikke ret mange butikker, der direkte skal ud og ansætte flere kassedamer, fordi øl bliver billigere. Men selvfølgelig kan der måske på længere sigt komme nogle nye arbejdspladser på de psykiatriske afdelinger. Vi har jo indrettet økonomien sådan, at vi ikke skelner mellem, hvad der giver vækst eller beskæftigelse. Det tæller alt sammen lige meget med. Hvis man lavede biler, der brød i brand på tilfældige tidspunkter, ville det give et øget bruttonationalprodukt – der ville blive produceret flere ligkister, og bilerne skulle hurtigere udskiftes.

Politiken skriver også, at arbejdsløsheden er større end de 170.000, statistikken siger, for 62.000 ledige er faldet helt ud af systemet og tælles ikke med. Hvis arbejdsløse har opbrugt retten til dagpenge og ikke er berettigede til kontanthjælp, er de slet ikke med i statistikken. De er blevet en slags upersoner, usynlige skyggevæsener. Men de er der jo alligevel, uanset om økonomerne kan se dem eller ej.

Økonomerne og politikerne mener stadig, at man skaber beskæftigelse ved at tage pengene fra de fattige. Så kan man enten give dem til bankerne og erhvervslivet, man kan give dem til husejere og sommerhusejere, eller man kan sætte prisen ned på øl. Måske vil Dansk Folkeparti komme med et forslag om at nedsætte kontanthjælpen yderligere og bruge alle pengene til at købe små dannebrogsflag, som alle danskere, hvis forfædre i fem led har boet i landet, får pligt til at bære, så man kan se forskel. Det ville jo også skabe beskæftigelse på de fabrikker, hvor man syr dannebrogsflag.

Hvis man hverken er økonom eller politiker, kan det være svært at forstå tankegangen. Så virker det mere indlysende at se på, at danske virksomheder gennem de sidste år har fyret 160.000 mennesker i Danmark og oprettet et tilsvarende antal arbejdspladser i lavtlønslande. Danske virksomheder har i dag halvanden million ansatte i udlandet.

Samtidig har vi måske 80.000 udlændinge, der arbejder i Danmark i dag, i reglen til lavere løn end danske arbejdere får. Det private erhvervsliv skaber overhovedet ikke nye arbejdspladser i Danmark, skrev Jyllands-Posten sidste år.

EU har krav om kapitalens og arbejdskraftens frie bevægelighed, og det fører til krise for lønmodtagerne. Der er ikke nogen krise for aktionærer og direktører. De ruller sig i penge som aldrig før.

Nu er det ikke Gud, der har meldt os ind i EU, og hvis resultatet af indmeldingen er, at vi må opgive vores velfærdssamfund, ville det måske være en idé, at vi melder os ud igen.

Nogle siger, at det er en form for racisme, hvis man ikke giver alle østeuropæere ret til at komme til Danmark og arbejde. De, der siger det, er pudsigt nok ofte de samme, der synes, at det er for galt, hvis nogen fra Mellemøsten kan komme hertil og blive dansk statsborger.

Men problemet er ikke dem, der kommer hertil, bliver danskere og arbejder på samme vilkår som andre danskere. Problemet er trækfuglene, der kommer hertil, pikker de korn, man drysser ud til dem, og vender tilbage til hjemlandet igen.

Det er ikke racisme at mene, at det kan være nødvendigt med en vis form for protektionisme. Ellers skulle vi være konsekvente og invitere fem millioner kinesere til at komme hertil og arbejde og så selv, når vi er faldet ud af alle systemerne, sætte os ved fabriksportene med vores tiggerskåle og håbe, de flittige kinesere kaster en mønt til os.

Jeg kan ikke se, der er noget galt ved at kræve arbejdstilladelse og sige, at folk, der kommer hertil, skal arbejde på samme vilkår som danske arbejdere. Jeg kan ikke se, at der er noget galt ved at have en vis begrænsning af både kapitalens og arbejdskraftens frie bevægelighed, sådan som vi havde det, før vi blev underlagt EU’s krav.

Hvis globaliseringen fortsætter på samme måde med fri bevægelighed for kapital og arbejdskraft, vil arbejdsløsheden stige – uanset hvad regeringen finder på af krumspring. Og så vil folk ikke kunne købe de varer, der produceres, hvilket vil få virksomhederne til at få fallit.

Velfærdsstaten er faktisk på lidt længere sigt en fordel for både lønarbejdere og virksomheder. Problemet er bare, at virksomhederne ikke kan se så langt. De er koncentreret om den kortsigtede profit, og så går det galt.

Skal man gøre noget ved det, skal man oprette offentligt ejede banker og producerende virksomheder.

(Arne Herløv Petersen, Langeland, er forfatter).