Arno Kruse.

Af Arno Kruse 

Hvad er forskellen på at gå fra hus og hjem? Spørgsmålet kan måske umiddelbart forekomme en smule bemærkelsesværdigt, men jeg har selvfølgelig en relevant forklaring på mit spørgsmål.

Tirsdagen igennem lagde jeg i et væk ører til begrundelserne for den løsning, som regeringen er fremkommet med i forbindelse med de 30.000 mennesker, som i år ville miste deres dagpengeret. Regeringen ønsker ikke, at nogen langtidsledig skal gå fra hus og hjem. Dette synspunkt er jeg helt enig i. Og derfor hilser jeg selvfølgelig velkommen, at regeringen langt om længe nåede til den erkendelse, at de måtte gøre noget for den gruppe, som stod til at miste dere ret til dagpenge.

Det volder mig imidlertid store problemer at forstå, at den samme regering ikke udviser den samme omsorg for de lantidssyge mennesker, der mister deres sygedagpenge, når deres økonomiske situation er nøjagtig identisk med situationen for de langtidsledige, der mister deres dagpenge. Og derfor spørger jeg: Hvad er forskellen på at gå fra hus og hjem?.

Mens den langtidsledige mister sin ret til dagpenge efter to år, så mister den langtidssyge sin ret til dagpenge allerede efter et år, men når de begge har mistet deres dagpengeret, er de nøjagtig lige dårligt stillet bortset fra, at den langtidssyge måske er frataget retten til sygedagpenge på et fejlagtigt grundlag.

En praksisundersøgelse fra Sjælland har i 2012 fastslået, at afgørelserne i 33 procent af de sager, hvor retten til sygedagpenge er frataget den langtidssyge, er behæftet med fejl, hvilket i min optik er en utilgivelig høj fejlprocent.

I 2012 blev ca. 8.000 langtidssyge frataget deres ret til sygedagpenge, og med udgangspunkt i resultatet fra praksisundersøgelsen fra Sjælland har de 33 procent eller 2.640 fået frataget dagpengeretten på et fejlagtigt grundlag. Det fremtidige forsørgelsesgrundlag har herefter været Aktivlovens bestemmelser om kontanthjælp, hvilket vil sige, at formueforhold og ægtefællens indtægt er bestemmende for, om den langtidssyge i det hele taget er berettiget til kontanthjælp.

Risikoen for at måtte gå fra hus og hjem er altså nøjagtig den samme for langtidssyge som for langtidsledige, men hjælpen fra fællesskabet er meget forskellig.

Jeg forstår ganske enkelt ikke den sociale indstilling, der ligger til grund for en forskelsbehandling af de to identiske grupper, og det er derfor jeg endnu en gang stiller spørgsmålet: Hvad er forskellen på at gå fra hus og hjem for en langtidssyg og en langtidsledig?

(Arno Kruse, Longelse Sand, Langeland, er folkepensionist. Han er tidl. medlem af kommunalbestyrelsen i Rudkøbing for Arno Kruses Liste. I dag er han medlem af Enhedslisten).