Svendborg bliver ved med at have en plads i hjertet hos folk, når først de har  boet her. De vender tilbage. Om ikke andet så på besøg. Hvad er det med dig og Svendborg? Det har netavisen spurgt en række tidligere svendborgensere om. Torsdag skrev musiker og sanger Naja Storebjerg Laursen om det. I dag er det tidligere chefredaktør Karsten Madsen. I de kommende dage er det Elisabet Svane og Bjørn Elmquist.

Svendborg vil jeg altid savne

Af Karsten Madsen 

 

Karsten Madsen.

Svendborg kalder sig selv Danmarks, eller er det verdens mindste storby. Når nogle omtaler Odense som fynsk hovedstad, siger vi i Svendborg, at det kan godt være, Odense er størst på Fyn. Men hvad rager det os. Svendborg er metropol på Sydfyn. Selvtilliden fejler ikke noget i den gamle værftsby.

Før jeg selv flyttede til Svendborg for at overtage ansvaret for bladhuset, var jeg kommet i byen ofte. F.eks. for at holde foredrag på Christiansminde, hvor HK drev deres højskole, eller på SiD-skolen på vejen til Thurø. Familiebesøg på Langeland har gjort, at jeg hele mit liv har fulgt Svendborgs udvikling. Husets datter valgte et halvt år på kunsthøjskole på Ærø, da hun i sin tidligste ungdom var søgende og overvejede kunstnervejen. Også det gav os anledning til at komme til og gennem Svendborg.

Da muligheden bød sig for at flytte teltpælene fra Klippeøen til Sydfyn, var jeg ikke i tvivl. Jeg var ikke helt ukendt med geografien, men egnens sjæl fik jeg først på nært hold, da jeg med kriblen i maven bevægede mig over Centrumpladsen og ned mod min kommende arbejdsplads: Fyns Amts Avis. En avis, der i sin redaktionelle stab rummede ikke mindre end syv – 7 – tidligere chefredaktører på danske dagblade. Ville de ikke være selvfede i middelsvær grad? Kunne jeg magte det? Og en avis, der havde ry for at være landets bedste lokale dagblad. Hvad kunne jeg tilføje? Lad andre dømme om, hvordan det gik.

Men jeg havde en pragtfuld tid med en bestyrelsesformand, Erik Larsen, der repræsenterede alt det bedste fra Venstre, som jeg, da jeg tiltrådte, havde været medlem af i seks år. Og en medredaktør Hans Jensen, hvis gæstfrihed og jovialitet kun blev overgået af hans viv, Marianne Heins overvældende gæstebud, hvor lækker mad og de bedste vin – og en masse grin – fulgtes ad. Det hele skabt og afviklet i det korte tidsrum mellen en (for) lang arbejdsdag og en morgen med hunde og høns. Eller min nabo Gogge, som Karina og jeg kunne hylde på hans 70 års dag i februar på Valdemars Slot, og hvis humør og selvironi var os til daglig glæde.

Og så en perlerække af fremragende medarbejdere som mine uundværlige to sekretærer Kirsten Pihl og Pia Kronborg, bogholderen Peter Larsen over fremragende salgsfolk som Mette Fabech, Hans Jørgen Rasmussen, Dennis Moth i Odense, trykkerifolkene med Steen Augostinus i spidsen og mange med dem og ikke mindst en perlerække af topprofessionelle journalister som Bent Nyegaard, Frede Jakobsen, Hans Christiansen, Peter Faber, Søren Nielsen, Ole Kølster, Carsten Olsen, Lars Rasmussen og Karsten Sørensen i Faaborg og mange, mange flere. Der herskede en stemning i det bladhus, som jeg ikke har mødt før eller siden: engagement, optimisme, gå-på-mod og en “vi skal vise dem i Odense”-stemning.

Fra Nikolajgade forplantede Svendborg-ånden sig til resten af bydelen og hele omegnen fra Thurø til Skaarup – Lundeborg – Gudme og Rantzausminde og til Tåsinge.

Skibsværft, A.P. Møller og Søfartsskole har givet byen en charmerende maritim ramme. Mange af søfartens kommende officerer fandt deres livsledsagere blandt de lokale elever på sygeplejeskolen. I dag er det velrenoverede skonnerter og andre træskibe, der supplerer de lokale fritidssejlere, som understreger Svendborgs store fortid som havneby. Men havnen er stadig et fantastisk aktiv med landets bedste fiskehandel (Bendixen), små cafeer og restauranter og ikke at glemme “Helge”, der stødt sejler øhavet tyndt.

I det hele taget er Svendborg-egnen og Sydfyn et kulinarisk overflødighedshorn med sin egen messe for livsnydere. Gode oplevelser med kniv og gaffel fremmer livsglæden. Eller er det omvendt? Derfor er Sydfyn som “Danmarks Toscana” ingen overdrivelse!

Selv har jeg altid synes, at det er mere købstadsidyl end storby over Svendborg. Men ikke på en søvnig måde. For godt nok er en perlerække af gamle industrivirksomheder forsvundet: Bryggeriet, Kelloggs og værftet for blot at nævne nogle. Men andre er kommet til.

Byens sidste trykte dagblad halter dog videre med faldende oplag og læsertal: Men bladhovedet og en lokal redaktion er der endnu, selv om beslutningskraften og den overordnede styring ligger i Odense. Og det er 10 år siden, at TV2Fyn valgte en placering nær Odense frem for Svendborg.

GOG gik konkurs. Jeg fatter stadig ikke, hvordan det kunne gå så galt. Jeg fældede en tåre, da nyheden kom. Jeg tænkte på alle klubbens ildsjæle, der havde skabt en klub med international position – og som endda allierede sig med Svendborgklubben Tved. Men trist var det. På samme måde led Svendborg fB sin nedtur en halv snes år før.

Og så må man næste år sige farvel til Skaarup Seminarium. Er kampånden ved at forsvinde? Jeg husker, da vi fik sikret os motorvejen til Odense, men siden er det begrænset, hvad man er stået sammen om for Svendborgs skyld. Hvem tager faklen, efter at Fyns Amts Avis er blevet en underafdeling af Fynske Medier med hovedsædet i H.C. Andersens by?

Kulturområdet blomstrer. Rottefælderevyen er i sig selv et brand tyve år efter. Cafelivet er på storby-niveau. Naturen med øhavet og naboerne Ærø og de forbundne Tåsinge og Langeland er uovertruffen. Selv målt med Bornholm, hvor jeg sidder i sommerhuset og skriver disse linier. Svendborg og Sydfyn burde være en turistmagnet i endnu højere grad end nu. Historiens vingesus i form af slotte og herregårde.

Når jeg drejer fra motorvejen gennem Nyborg mod Hesselager og Lundeborg, giver det hver gang et stik i hjertet. Svendborg vil jeg altid savne. Og hvem ved: måske vender jeg tilbage for alvor, når mit københavnske eksil bliver for trangt.

(Karsten Madsen, København, tidligere Svendborg, er journalist. Han er fhv. chefredaktør på Fyns Amts Avis i Svendborg, JydskeVestkysten i Esbjerg og Berlingske Tidende i København).

Læs også “Hvad er det med dig og Svendborg, Naja?” 22. juli.