Arno Kruse.

Arno Kruse.

Af Arno Kruse

Der skal ikke være ret meget mand tilbage i en mand for ikke at synes om Helle Thornings kvindelige udstråling, men at det ligefrem kan give så store rystelser i rumsterstangen, at den politiske dømmekraft bliver sat ud af kraft, er nok en smule betænkeligt.

Herløv (Arne Herløv Petersen – red.) foretrækker Thorning frem for at trækkes rundt med Løkke, og pudsigt nok udtrykker Troels Mylenberg samme begejstring for Thornings nytårstale.

Helle Thorning Schmidt befinder sig i en selvskabt politisk krise, som siden regeringsforhandlingerne i det sorte tårn på Amager har kostet Socialdemokraterne både partiets troværdighed og en masse medlemmer og vælgere. Set i det lys var Helle Thorning Schmidts nytårstale et krampagtigt forsøg på at få nogle af de mange frafaldne socialdemokrater til at vende tilbage til folden.

Ud fra en overfladisk betragtning lød det næsten helt socialdemokratisk, at Helle Thorning Schmidt udtrykte bekymring for de offentligt ansatte og de ældre, men når hun samtidig bruger et eksempel om støttestrømpers betydning for, hvornår ældre mennesker kan komme op af deres seng, så bruger hun et konstrueret eksempel, idet ingen ældre får hjælp til at tage støttestrømper på, hvis de selv kan. Sådan har det ikke været i snart mange år på grund af nedskæringer inden for den personlige pleje. Nedskæringer, som Anders Fogh og Lars Løkke satte i scene, og som Helle Thorning sagde ja til at fortsætte i forbindelse med regeringsforhandlingerne i det sorte tårn på Amager.

Og ud fra en overfladisk betragtning kan det virke næsten solidarisk at henvise til 30’ernes socialreform, indførelsen af folkepensionen, og hvad Helle Thorning ellers nåede at opremse af socialdemokratiske landvindinger indtil årtusindeskiftet, men dette ændrer intet ved, at dagpengeperioden er blevet halveret, efterlønsordningen er blevet forringet, førtidspensionsordningen er blevet forringet, kontanthjælpsordningen er blevet forringet og SU’en er blevet forringet, siden Helle Thorning Schmidt solgte sin socialdemokratiske sjæl ude i det sorte tårn på Amager for at kunne blive landets første kvindelige statsminister.

Set i forhold til Anders Foghs og Lars Løkke Rasmussens bedrifter kan det vel ikke udtrykkes bedre, end en garvet Venstre-mand sagde til mig over hækken: “Den politik, som Helle Thorning Schmidt gennemfører, havde hverken Anders Fogh eller Lars Løkke Rasmussen turdet gennemføre, og derfor kan Venstre ikke være andet end ualmindelig godt tilfreds med Helle Thornings politik!”

Som mand synes jeg helt afgjort, at Helle Thorning Schmidt er en overdådig smuk og stilfuld kvinde, men hendes politik er ganske enkelt krænkende og respektløs over for de mennesker, som har det dårligst i vort samfund, og eftersom jeg ønsker at betragte Helle Thorning Schmidts nytårstale, som en tale fra en kriseramt politiker, så finder jeg hendes tale for helt forudsigelig. Hvad pokker skulle hun ellers sige for at redde stumperne efter sit knæfald for Margrethe Vestager i det sorte tårn på Amager?

(Arno Kruse, Longelse Sand, Langeland, er folkepensionist. Han er tidl. medlem af kommunalbestyrelsen i Rudkøbing for Arno Kruses Liste. I dag er han medlem af Enhedslisten).