Steffen Gulmann.

Lederne – de politiske såvel som de administrative – i Svendborg Kommune virker paniske over helt forventelig brok fra byens virksomheder. Det er, som om særligt den socialdemokratiske borgmester Curt Sørensen ikke kan holde ud, at folk fra erhvervslivet – anonymt, altid anonymt – kritiserer kommunen. Straks er han klar med initiativer, der skal gøre erhvervsfolkene glade og tilfredse, så de kan tale pænt om kommunen. Og om Curt Sørensen, må man formode.

En undersøgelse – en ny én af slagsen – blev bestilt. Formedelst 190.000 kroner skulle Steffen Gulmann og hans firma 11Citydesign undersøge, hvad det svendborgensiske erhvervslivs repræsentanter mener om kommunen og den imødekommenhed – eller det modsatte – overfor selvsamme erhvervsliv. Helt forventeligt var resultatet, at erhvervsrepræsentanterne fremdeles brokker sig – bare sjovt, de stort set altid gør det anonymt. Men ikke, når de bliver spurgt direkte. Af kommunen. Tøsedrenge eller hva’?

Nå, men 190.000 kroners undersøgelsen kom der da en masse varm luft ud af. Se selv afrapporteringen til kommunen her. Ikke meget nyt.

Men der kom ét konkret forslag – som politikerne straks har taget til sig. Sådan viser de handlekraft – sådan som erhvervslivet har bedt om i stedet for de der irriterende 14-15-afstemninger i byrådet. Den slags demokratisk pjat er uhensigtsmæssigt, når der skal ske erhvervsudvikling, forstår man.

Hvad forslaget går ud på? Såmænd noget organisatorisk, som politikerne kan overskue. Nemlig etablering af et såkaldt Erhvervenes Hus på den Frederiksø, som de ellers ikke har beskæftiget sig med i årevis. Og hvad går det så ud på? Jo, det går ud på, at erhvervslivets folk skal serviceres bedre. Bedre end i dag. For uha, det er sørme så besværligt for erhvervslivets folk, når de vil noget, at de så skal henvende sig flere steder i kommunen. Så derfor skal alle der funktioner, som erhvervsfolk kunne tænkes at benytte sig af, samles ét sted. Ikke på rådhuset. Nej, nej, man vil ud og leje et nyt sted – af alle steder på den mest attraktive adresse i byen, på Frederiksøen. Så vil man flytte folk fra teknisk forvaltning, fra planafdelingen og fra Jobcentret derned – og så er alt i den skønneste orden.

Det er jo knald i låget at tro, at man ved at etablere et sådant Erhvervenes Hus på Frederiksøen løser de problemer, som der – måske-måske ikke – er i forholdet mellem kommune og erhvervsliv. At kommunen ikke altid har behandlet alle sager lige smart og hurtigt er én ting. Men mere handler det her om, at erhvervslivet stort set altid mener, at det offentlige – kommune eller stat – opererer alt for langsomt og alt for restriktivt. Tja, det er muligt, de synes det. Men det er såmænd, fordi der er noget, der hedder demokrati, love og regler – som også gælder erhvervslivets folk. Og så er der noget, der hedder penge. Penge, som samme erhvervsliv ikke er vild med at aflevere. En af de få gange, Svendborgs erhvervsliv har jublet over kommunen var, da byrådet afskaffede den såkaldte dækningsafgift, en slags erhvervsskat.

Men selvfølgelig, for byrådets politikere er sådan et Erhvervenes Hus et overskueligt initiativ, som kan vise, at man agerer på Gulmanns undersøgelse – ved at etablere et sådant Gulmannsminde på Frederiksøen.

Hvad det vil koste, det er endnu ikke beregnet. At det bliver dyrt for den betrængte kommunekasse er der ingen tvivl om. Men det er åbenbart ikke noget problem at finde skejser – når man vil forsøge at tilfredsstille erhvervslivets brokkehoveder.

Én ting er sikker. De bliver ikke tilfredse – for i Gulmannsminde på Frederiksøen vil de medarbejdere, som flyttes ffra Rådhuset jo ret beset ikke kunne gøre meget andet end det, de allerede gør – på Rådhuset.