Der var Rock Nalle på programmet onsdag aften i Borgerforeningen Kulturhus Svendborg. Men han er bedre til soul, mener Jens Meincke som sammen med Knud Mortensen beretter fra koncerten.

Go’ gamle (nej, fru Olsen, ikke dig) Nalle 

Af Jens Meincke (tekst) og Knud Mortensen (foto)

 

Nalle i Borgerforeningen onsdag aften.

 

Seth Walker i Borgerforeningen.

Det var onsdag aften i Borgerforeningen. Man ku’ godt se på det fremmødte publikum, at den ikke stod på HipHop, men stemningen var tiptop. Ingen tvivl: Vi er stadig mange, der værdsætter Rock Nalles talenter.

Aftenens musikalske legekammerater var i hopla. Det står hen i det uvisse, hvorfor de kalder sig Shakey Ground Family, men der var ingen rysten på hænderne, når musikken skulle ud over scenekanten. En go’ klassisk Soul-besætning med tre messingblæsere gav vokal-solisterne et solidt grundlag at udfolde sig på. Ind imellem fik bandets tenorsaxofonist plads til at udfolde sig i nogle halvlange soli, som blev belønnet med fortjent publikums-applaus.

Mere levende og oplagt end nogensinde”… sådan står der om Nalle i Borgerforeningens program for sæsonen. Det synes jeg er synd …  for Nalle. Han er en “træt gammel dreng”, og han havde f.eks. på denne aften ikke ork til så forfærdeligt meget og var derfor kun i front et begrænset antal gange. Måske lidt skuffende for nogle, men klogt nok.

 

Nalle og Shakey Ground Family.

Et andet citat fra programmet passede til gengæld fint: “Nalle er til rock’n’roll, og man kan altid regne med, at han tager sjælen med og fortolker, så det gør grueligt godt”. Det gjorde han også denne aften. Nalle har en hammergo’ stemme og en go’ fornemmelse for, hvad det er for nogle sange, han skal synge, så det passer sammen. Det er rocken, han knyttes sammen med, men personligt synes jeg, han er bedst i de numre, som hører til genren soul. Selvfølgelig var det især “Go’e Gamle Fru Olsen”, der fik publikum op på mærkerne. Den gav han i helt flot stil, og danset blev der – som det hører sig til – også.

Men, der var så plads til andre end Nalle. Seth Walker fra Texas er en go’ sanger og ikke mindst: Han spiller en rigtig go’ mundharpe, som især kom til sin ret i de mere bluesprægede numre. Her fik vi virkelig noget for pengene. En “upcomming lady” i branchen er Michelle Birkballe. Hun er go’, og blir sansynligvis endnu bedre. Hjertet havde hun med i en grad, så det virkede, som om hun var den, der nød aftenen allermest.

Stort bifald til Rock Nalle og hans musikalske legekammerater … og en passende lejlighed til at ønske ham helbred til at fortsætte flere år endnu.