Vibeke Syppli Enrum.

Vibeke Syppli Enrum.

Af Vibeke Syppli Enrum

Enhedslisten støtter ikke Regionsrådets høringssvar til ”Fælles vision for den kollektive trafik i Syddanmark for kommunerne, regionen, FynBus og Sydtrafik”. Et høringssvar, som på det seneste møde i Regionsrådet blev vedtaget af samtlige andre partier.

Der er måske nok visioner i papiret, men de er luftige, og de handler mere om selskaberne, deres indbyrdes forhold, deres forhold til kommuner og regionen og mindre om de syddanskere, der har behov for kollektiv bustrafik. Det burde være det væsentlige i et papir om en fælles vision. Det er det ikke. Og det er – desværre – heller ikke det væsentlige i Regionsrådets høringssvar.

Regionens og kommunernes økonomiske rammer – som de er besluttet af regering og folketing – er snævre og skaber det problem, at der ikke er sammenhæng mellem opgaver og økonomi. Det er dog ikke en begrundelse for ikke konkret at forholde sig til, hvilke opgaver, der er nødvendige, hvis en kollektiv bustransport i Region Syddanmark skal fungere tilfredsstillende.

Kollektiv transport koster. Og det skal den også, fordi den har et samfundsmæssigt nyttigt formål. Selvfølgelig skal kollektiv bustrafik også være økonomisk ansvarlig. Men hovedformålet med at have den er at sikre, at den er for alle. Og at den understøtter og sikrer mulighed for bosætning i hele regionen – også i de mindste samfund. Ellers hænger visionen ikke sammen med alle mulige andre politiske ønsker om at sikre bosætning i HELE regionen. Den kollektive bustrafik skal ikke først og fremmest indrettes for at sikre transport mellem de største (uddannelses)byer og (arbejdsplads)byer – med det overordnede formål at få så mange daglige pendlere som muligt af hensyn til trafikselskabernes bundlinje.

Et basisnet er en god ting. Det støtter vi. Men mon det er muligt indenfor den økonomiske ramme? Det betyder, at der stilles krav om andre fællesløsninger, der – hvis de ikke skal varetages af trafikselskaberne – skal koordineres med dem. Løsninger, der kræver, at ruter skal ses i en helhed med både tog og færger, og at alle kræfter inddrages, også de ansatte, passagererne, lokalsamfundene, skolerne m.m.

Men i det såkaldte visions-papir – og i Regionsrådets hørings-svar – er dette aspekt, inddragelsen af behovene hos passagerer, lokalsamfundene, skolerne m.m. helt fraværende. Det gør, at der ikke er meget visionært over den såkaldte fælles vision. Det handler mere om selvfølgeligheder som konkurrencedygtighed og omkostningseffektivitet. Det handler mere om administrative procedurer end om syddanskernes behov og om, hvordan man får flere til at stige på bussen frem for at bruge bilen.

Der skal i langt højere grad skelnes mellem ruter, der sikrer yderområderne, og ruter, der sikrer bybusser med fortrinsret i trafikken. Noget så konkret som at der skal sikres tilpas med parkering til cykler f.eks. bør også indgå, hvis det skal batte noget. Bare som et eksempel på konkrete tiltag frem for luftige visioner uden indhold. Og et mål som ”at sikre, at det bliver sundere at bo i byerne, hvis man reducerer væksten i biltrafikken” giver slet ikke mening. Hvordan kan det blive sundere, når man blot vil fastholde biltrafikken på det nuværende niveau?

Og nok så afgørende – og bekymrende – er det, at det såkaldte visions-papir slet ikke sætter bustrafikken, forbedringen af den, i sammenhæng med klima og bæredygtighed. Den offentlige bustrafik er lige netop regionens og kommunernes mulighed for at sikre, at CO2-belastningen formindskes – ved at folk får et reelt alternativ til privatbilismen.

Afslutningsvis vil vi pege på, at visioner, hvis de skal motivere syddanskerne til at deltage i debatten og i den demokratiske proces, må være fulgt op af konkrete bud på med hvilke midler, målene kan nås. Ellers bliver de alene af symbolsk karakter og kan i værste fald virke demotiverende på de lokale kræfter, der er en forudsætning for en aktiv og levende region.

(Vibeke Syppli Enrum er medlem af Regionsrådet i Syddanmark – valgt for Enhedslisten).