Amatørteater i bedste forstand

Plakaten for "Williams Dyre Jul".

Af Naja Storebjerg

Kors, hvor er jeg søndagstræt og doven. Jeg kaster en mascara i hovedet og håber, at ingen lægger mærke til ”jeg trænger virkelig til ferie”-skiltet, der hænger tungt om halsen på mig. En af de sidste freelance-opgaver i dette årti skal lige ”overståes” , og så er det ellers hjem til konfekt og hygge.

Da jeg træder ind på Svendborg Teater med ungerne under armen, summer der af liv. Her er store og små, unge og gamle, og alle har besluttet sig for, at lige præcis i dag skal de i teateret og se den sidste forestilling af Svendborgs Fritidsteaters opsætning af Williams Dyre Jul.

Det er første gang, jeg skal se Marianne Kjær og Co. in action. Og jeg har faktisk glædet mig!

Jeg sætter mig godt til rette, og jeg når ikke engang at åbne min slikpose, før jeg finder mig selv som medaktør og medansvarlig for, at det bliver en god eftermiddag.

En farverig fantasiverden, hvor temaet – det gode mod det onde – sætter rammen for et fantastisk eventyr. William, en ganske almindelig dreng, får til opgave af Moder Natur at rejse ud i verden sammen med sine tildelte hjælpere for at genskabe harmoni og balance i naturen, hvor Mr. Big Bang og hans slyngel-kumpaner er i færd med at sprede frygt og ødelæggelse. Undervejs får William hjælp af dyrene, han møder på sin vej, og det ender – heldigvis – ganske lykkeligt.

Der bliver grint, hujet, buh’et (på opfordring fra skuespillerne, vel at mærke) og sunget med, og samtidig bliver der fyldt godt på ”jeg bliver underholdt – jeg er glad og tilfreds”–frontallapperne.

En rigtig flot opsætning med smukke, skøre og skægge kostumer og en rigtig flot scenografi. Der bliver leget med det danske sprog, og når budskaberne bliver lidt for alvorlige, serveres de med et glimt i øjet, der gør, at man netop ikke tænker kliche, selv om vi måske har hørt det hele før. Godt tænkt og godt skrevet!

Stykket er dugfriskt skrevet af Marianne Kjær i et tæt samarbejde med Dyr i Drift, som har skrevet musikken men også agerer i stykket. Deres ørehængende melodier og sjove og lærerige tekster appellerer til både store og små, og jeg må endnu engang konstatere, at det er et allerhelvedes godt stykke arbejde, de unge herrer i Dyr i Drift har leveret. En ganske ung guitarist ved navn Carl Phillip Otterstad sænker godt nok gennemsnitsalderen i bandet, men til gengæld hæver han det musikalske niveau et hak opad. Det må siges at være en win-win-situation. Musikken blev understøttet af dansene, der både var varierede, men også flot koreograferet.

De medvirkende spænder bredt i alder og erfaring, hvilket husker os på, at det er amatørteater i bedste forstand. Og det er meget positivt ment!! Her er plads til alle, der har lyst til at være med! Der er derfor roser hele vejen rundt! Man fornemmer et hold, der har arbejdet længe, intenst og målrettet, og jeg ved fra egen erfaring med opsætning af forestillinger, at det har kostet blod, sved og mange mange timer – både for dem på scenen og i ligeså høj grad dem, der arbejder i kulissen. Det er ikke lommen, der bliver fuld af guld, men derimod hjertet og sjælen. Fritidsteateret er uden tvivl et rigtig godt ”væksthus” for mennesker, der vil noget med teater, hinanden, sig selv og livet i det hele taget.