Jazzen lever – fremtiden er sikret

Mads Mathias - god som saxofonist, endnu bedre som sanger.

Af Jens Meincke

Svendborgs jazz-klub Giant Steps holdt torsdag sin årlige traditionsrige Jam Session med et til lejligheden udvalgt ”dream band”.

To afbud (fra Bûlow og Bobo Moreno) gav plads til Mads Mathias, som sang og spillede alt-sax, og Anders Bast på tenor-sax. Det betød, at de seks mand på scenen havde en (for genren) ret lav gennemsnitsalder.

Jeg er tilstrækkelig fordomsfuld til, at jeg tænkte: ”Så er vildt moderne og eksperimenterende er nok det, vi får”. Men nej! Vi fik yderst kompetent og swingende main-stream-jazz, serveret så man skulle tro, at det var et samspillet band og ikke en flok individualister i Jam, der stod på scenen. Dansk (og en enkelt nordmand) ungdom for fuld skrue, hvilket fik undertegnede til at tænke: ”Fremtiden er sikret”.

Mest kendt er nok Jesper Bodilsen, der har spillet bas med næsten alt, hvad der kan krybe og gå i dansk jazz. Også Janus Templeton har vist, hvad han kan (meget) i Svendborg. Nordmanden Magnus Hjorth er måske ikke så kendt, men han leverede overbevisende spil generelt og en enkelt lang særdeles fremragende solo specielt.

Anders Bast hører til de sax-spillere, der stiller op med deres messinghorn – upudset! Hvis dette er et signal om, at man/han hellere vil øve og spille end at pudse, så er det helt i orden med mig: Hold kæft, hvor kan han spille, den unge mand. Mads Mathias spiller en udmærket alt-sax, men spidskompetancen er sang. Bobo Moreno er en go’ sanger, og jeg vil gerne ønske god bedring, men nu fik vi i Svendborg lejlighed til at høre en ny mandlig jazz-sanger, som garanteret er en fremtidens mand som sanger – ikke kun på de danske jazz-scener, men i det hele taget. Han kan noget: Personlig stil (afslappet – tilbagelænet) go’e synkober, sikkert swingende, godt foredrag og … kort sagt: ”Han duer”!” Alt i alt: En godt plukket flok til en ”Giant Steps Dream Jam”.